Nyhedsanalysen
Nyhed tirsdag
Theresa May fremlagde tirsdag sin store Brexit-plan. Her præsenterede hun en liste på 12 ”forhandlingsprioriteter”, som hun vil tage med til forhandlingsbordet i EU. Indtil nu er hun blevet kritiseret for at udtale sig for vagt om sine planer. Men hun har antydet, at hun går efter en ”hard Brexit”, hvor Storbritannien kapper de fleste væsentlige bånd til EU. Ifølge en meningsmåling mener kun 25 procent af briterne, at premierministeren indtil videre har håndteret Brexit godt. Og 47 procent foretrækker en ”soft Brexit”. Senere på dagen svarede en række EU-eksperter og diplomater igen og lovede, det kommer til at gøre ondt.
…Nyhed