Jette Torp udvandrer fra Knud Romer-optræden. Læs her hvorfor

‘Jette Torp udvandrede fra Knud Romer-optræden: Det var helt galt’. Sådan lød den dragende og clickbait-lokkende rubrik på dr.dk i går, efter forfatteren Knud Romer i sidste weekend var gået på scenen ved Aarhus Symfoniorkesters opførelse af Johann Strauss’ Flagermusen. I operettens 3. akt er der tradition for, at fængselsbetjenten Frosch har en aktuel, samfundsrevsende monolog, og det var altså den lystige og vrisne forfatter Knud Romer, der var udset til rollen. Angiveligt gjorde han det så godt, at Jette Torp – kendt fra duet-showet ‘Musik & Fis’ med Finn Nørbygaard – måtte rejse sig og forlade salen i vrede.

”Jeg kunne ikke holde til mere,” sagde hun opgivende til dr.dk.

Nu får I så muligheden for selv at blive forargede her på Føljeton, for med forfatterens godkendelse bringer vi her bandbullen i sin fulde længe. Vi har nedfældet ordene for dig, så værsgo til Knud Romer:

”Det har jo været et pragtfuldt år! Pelle Gudmundsen-Holmgren er død. David Bowie er død. Og vi slap af med George Michael. Ha! Men hvorfor Linse Kessler skulle have sine bryster opereret mindre, det går over min forstand. Og nationalismen er tilbage! Ligesom i 1939, hvor man opfandt denne her latterlige tradition; at opføre Flagermusen til nytår for denne her hjernevaskede befolkning.

Diktaturerne er på vej igen. Ligesom i Polen og Tyrkiet – og Rusland er jo en ren gangsterstat. Selv Amerika har fået en stærk mand i spidsen. En rigtig fører. ‘Make America Great Again’. Fantastisk!

Åh, og imens breder stilheden sig. Med 2 procents besparelser på budgettet for orkestrene og ensemblerne, vil stilheden brede sig over hele landet, indtil der ikke er en tone tilbage – vi kan endelig få fred. Kun det vigtigste vil stå tilbage; de smukke tomme bygninger. Musikhuset i Aarhus – en kæmpe sauna, glæd jer. Og Operaen i København, ja, arkitektonisk var det jo egentlig planlagt fra begyndelsen, at Fisketorvet skulle flytte derind, så vi kunne få et ordentligt indkøbscenter.

Vi kunne jo have haft Michael Schønwandt blandt os i aften, i stedet for at skulle trækkes med unge hr. Kluxen, der i øvrigt er på vej over til den anden side af kloden til Canada, hvor der stadig er orkestre at dirigere. Der er jo ikke så mange tilbage i Danmark længere. Men den gode Michael Schønwandt takkede nej af den simple årsag, at der vist er mere Aarhus end symfoniorkester i det her orkester – hvor mange er I egentlig tilbage? Èn ting kan I glæde jer over, og det er, at I aldrig kommer til at høre Beethovens niende eller Mahler i Aarhus, fordi besætningen er for lille.

Hvad skal vi da også med disse landsdelsorkestre, er Danmark da ikke lille nok? Sønderjyllands Symfoniorkester! Haha! Hører de overhovedet klassisk musik i Sønderjylland? Sønderjysk kagebord – det er noget. Eller Odense, jamen, den lille flække, er der overhovedet mennesker nok til at lave et symfoniorkester i den by? Copenhagen Phil, jamen, kære venner, det går den samme vej for dem alle sammen. Ligesom Underholdningsorkestret, som de gudskelov fik kål på. Så behøver vi heller ikke have dem til at turnere rundt i hele landet og forpeste det med deres hæslige musik. Det allerbedste er, at de kommer til at hive Den Jyske Opera med sig i faldet. Aldrig mere Wagner! I skal vænne jer til at høre Scilatti med Scilatti på. Og Mozart, mere og mere Mozart, indtil Wiener-klassicismen står ud ad ørerne på jer.

Men hvad skal vi også med en jysk opera – vi har jo allerede en i København. Eller havde en opera i København. Det havde hr. Mærsk Mc-Kinney Møller jo sørget for, da han ville have Elefant-ordenen, og så skal der altså en opera til, så man kan se det helt fra Amalienborg. Og som en lille bonus, så drænede han Det Kongelige Teaters driftsudgifter, så vi kun har bygningerne tilbage. Alle de skabende og udøvende kunstnere, dem kan vi sgu da godt undvære. Lad os kastrere operakoret. Vi har også lige fyret de seks karakterdansere i balletten, så vi kan slippe for Bournonville. Og det dejlige kapel – adr! – de er så lige gået 10 procent ned i tid, så man kunne gå 10 procent ned i løn, for de tjener jo så mange penge i forvejen. Hvad tjener sådan en skrigeballon af en operasanger egentlig? Det er skam det samme som en buschauffør, og de gør også væsentlig mere gavn. Det er jo klart, når man starter i spirekoret, så er det børnekoret, juniorkoret, så er det pigekoret, og når man så har gået en seks-syv år på konservatoriet, kan man gå til konkurrencer og optagelsesprøver for så til sidst at være den eneste ene, der smutter igennem nåleøjet, og måske bliver man ansat på halvtid. Nja, vent lidt, kan vi ikke nøjes med en assistent. Ligesom en harpenist her. Man har jo ikke brug for en fuldtidsharpe i et orkester. Det samme gælder janissarerne, de er også assistenter, fløjtenisten er assistent – der er jo ingen ansættelser længere.

Den letteste måde at slippe af med klassiske musikere er at betale dem så få penge, at de dør af det. Resten klarer vi med naturlig fratrædelse, og jeg har kigget på dem – det kan ikke tage lang tid. Hvis man lader være med at ansætte nogle nye, er der kun en håndfuld tilbage, og de kan blive bedemænd. De er allerede klædt på til det. Så kan de begrave den klassiske musik.

Det fede ved det er, at der ikke er en kæft, der tager sig af det. Chefen – den kongelige teaterchef – er kun chef for sig selv. Resten er syge hele tiden eller også bliver de gravide, men det er jo også en sygdom efterhånden. Der er heller ikke nogen politikere, der interesserer sig for det. De står bare i kø for at råbe ‘skandale’ og kræver udredninger for en ligegyldig krikke, der er blevet sendt over Atlanten for 70.000 kroner. Med kulturministeren i spidsen. Hun er jo ikke kulturminister – hun er stutteri-minister.

Det fører mig så hen til pointen med det hele: Hvad fanden laver I her? Er der ikke noget i fjernsynet? Er I faret vild i Århus? Det ville fandeme være en bedrift. Eller er det en fængslende forestilling, og I kan ikke slippe ud? For tro mig, det er ikke dem i fængslet her, der er bag tremmer; det er jer. Men jeg har heldigvis nøglerne. Det har kun taget mig 12 års grundskoling at lære det eneste, man skal kunne for at begå sig her i samfundet som funktionær: Man skal lære at komme til tiden, og så skal man lære at sidde stille og holde sin kæft i otte timer for så at have en symbolsk bevidsthedsomgang med virkeligheden gennem et excel-ark. Det er tvangsmæssig mønstergentagelse, og derfor vil jeg nu bede jer rejse jer op, så jeg kan forløse jer.”