Happy hour i whiskybæltet

Man skal aldrig gå tilbage til en fuser. Men hvad så med kulørte kæmpe-raketter, der umiddelbart ligger ubrugte hen – og som tidligere har skabt en munter fest? Statsminister Lars Løkke Rasmussen virker parat til at tage chancen. Nu skal der brændes krudt af. Igen.

Festen er dog forbeholdt dem, som i forvejen har mest.

Det tvivlsomme trick fra begyndelsen af 00’erne er ved at blive gentaget. Dengang fik daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen fyret godt op under privatforbruget ved at liberalisere reglerne for lån og sænke skatterne for bl.a. boligejerne.

Friværdierne eksploderede, og mange i og omkring de største byer følte sig pludselig rige. Eksperimentet endte ganske vist grueligt galt, da boblen brast i 2008, men indtil da virkede prokuratorknebene effektivt – i hvert fald politisk. Flere penge mellem hænderne er altid populært.

Som var hele den højere middelklasse blevet junkie-afhængige af steroider, blev samfundsøkonomien dengang stimuleret med hurtigere adgang til flere penge. Huspriserne steg mange gange hurtigere end den underliggende vækst i samfundsøkonomien. Nu vil statsminister Lars Løkke Rasmussen tilsyneladende forsøge at gøre tricket efter.

På dagens regeringsseminar på Tøystrup Gods på Fyn diskuterer ministrene en ny plan til boligbeskatning. Princippet er enkelt: Alle skal betale mindre i ejendomsskatter, og dem med de allerdyreste villaer og liebhaver-lejligheder vil slippe afsted med den største gevinst. Hvis det står til Venstre, Konservative og Liberal Alliance skal progressiviteten i boligbeskatningen nemlig helt sløjfes.

I dag betaler ejendomsejere én procent af boligens værdi op til en ejendomsvurdering på tre millioner kroner – og ekstra tre procent af resten. Og ejere af boliger med en værdi på over tre mio. kr. (typisk i hovedstadsområdet) betaler således i dag betydeligt mere end ejere af de billigere huse (typisk i provinsen). Men ifølge forlydender vil VLAK-regeringen nu indføre en såkaldt flad skat, der skal sænke boligskatten til angiveligt blot 0,6 procent.

Lyder det kompliceret? For det er det ikke: Reelt fastfryser regeringen boligbeskatningen for den lavere middelklasse, mens den højere middelklasse og overklassen får en klækkelig skatterabat – som i kroner og ører kan vise sig at være endnu mere værd end den stærkt omdiskuterede topskattelettelse, som særligt Liberal Alliance fik kortsluttet den politiske debat med i 2016.

Hvad der ikke kunne vindes ind på gyngerne, kommer nu hjem på karrusellerne. For med små undtagelser er der et nøje sammenfald mellem dem, der betaler topskat, og dem, der har råd til at bo i en bolig til over tre mio. kr.

Selv om den Venstre-ledede regering ikke har hvervet flere mandater siden oktober, er det nye udspil bemærkelsesværdigt nok en klar ideologisk skærpelse af den boligsbeskatningsplan, som skatteminister Karsten Lauritzen fremlagde i efteråret. Dengang ville Venstre bevare progressiviteten – altså således at rige betaler en højere procentsats end fattige – og foreslog konkret, at den generelle basissats skulle sænkes til 0,6 procent, mens boliger på en værdi på over seks mio. kr. skulle beskattes yderligere med en sats på 1,0 procent.

Det tidligere udspil rummede også en betydelig lettelse for de mest formuende, men var langt fra så lukrativt som det udspil, VLAK-regeringen nu arbejder med. Efter regeringsrokaden og indlemmelsen af Liberal Alliance og Konservative er den ideologiske skrue blevet strammet. Demonstrativt. Utvivlsomt også for demonstrativt, for planen med en flad skat på boligområdet har ikke opbakning fra et flertal i Folketinget. Tværtimod har Dansk Folkeparti (plus Socialdemokratiet og De Radikale) på forhånd taget klart afstand. Men forhandlingerne er nu åbnet.

Med lidt snilde og held kan VLAK-regeringen nok lande det forventelige kompromis ganske tæt på det mere moderate udspil, som Venstre-regeringen fremlagde i oktober – og således sikre, at dem, som indtil videre er gået glip af en topskattelettelse vil få en mærkbar luksusbolig-skattelettelse på huse og lejligheder på over 6-7 mio. kr.

Parlamentarisk giver det faktisk regeringen et større taktisk manøvrerum, i forhold til situationen med en solo-Venstre-regering, at ministrene nu kan spille ud med forslag, som enhver ved skal forhandles længere ind mod midten. Foråret skal derfor nok, det er ganske vist, ende med en boligaftale, som begunstiger dem, der bor på de ganske få kvadratkilometer i det halvmåne-formede område fra Frederiksberg over København til Gentofte.

Resultatet bliver, at boligskatterne endnu en gang sænkes, og friværdierne dermed får et nyt boost. Købekraften blandt dem, der allerede har tjent godt på 00’ernes betydelige prisstigninger, vil igen stige. En ny festraket vil blive fyret af over hustagene i det geografisk set meget lille område, hvor koncentrationen af topskattebetalere og friværdi-millioner i forvejen er tårnhøj. Også selv om det endelige kompromis altså vil lande et godt stykke fra den plan, som ministrene sidder på Tøystrup Gods og diskuterer netop nu.

Stimulansen fra øgede friværdier stopper imidlertid ikke med de lavere boligskatter. Et nyt trick tegner nemlig til også at være på vej: Markedet for fritidshuse vil blive åbnet for udlændinge. Siden Danmarks indtræden i EF – og reelt helt tilbage fra 1959 – har det ellers været ulovligt for udlændinge at købe sommerhuse i Danmark, og efterspørgslen – og dermed prisen på fritidshuse – har derfor været kunstigt lav.

I regeringsgrundlaget har VLAK-regeringen åbnet for lokale dispensationer, så det snart bliver muligt at lade udlændinge investere i udvalgte udkantskommuner. Lektorer ved grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet har tidligere vurderet, at op mod 10.000 danske fritidshuse vil blive opkøbt af udlændinge, og altså dermed blive solgt til højere priser, når og hvis reglerne lempes.

Potentielt kan der snart blive pumpet et flercifret milliardbeløb ind i det danske marked for fritidshuse, og ejerne af samtlige fritidshuse over hele landet – som jo typisk ikke selv bor i udkantsområderne – vil automatisk få øget deres friværdi. Nøjagtig som det skete i begyndelsen af 00’erne. Og med en fortsat historisk lav rente er der udsigt til en ny boligboble-oppumpning. Men ingen ved, hvor meget luft, der kan pumpes i, før det hele crasher igen. Tankevækkende nok ligger boligpriserne i Danmark betydeligt under niveauet i Norge, hvor lejlighedspriserne særligt i Oslo er op mod dobbelt så høje som i København.

Teknisk set kan det ikke udelukkes, at boligmarkedet i Danmark kan løftes betragteligt i de kommende år, særligt hvis beskæftigelsen og lønningerne samtidig vokser. Opskriften ser i hvert fald ud til at være ved at blive gjort klar: Skattelettelser til de rigeste i whiskybæltet og tysker-boom i sommerlandet kan blive den farlige cocktail, som bringer statsminister Lars Løkke Rasmussen tilbage til 00’ernes lykketilstand.

Risikoen for en fuser er overhængende. Men hvad har Venstre egentlig at miste? Lunten er tændt til en ny friværdifest.