Der er mange historier at fortælle om de mennesker, som bliver ofre for Donald Trumps indrejseforbud. Dem, der har siddet strandet i lufthavnene. Amerikanere, der har sat deres liv og sikkerhed på spil i deres arbejde i udlandet, men som nu ikke kan vende hjem, fordi de har et pas fra Syrien, Irak, Yemen, Sudan, Iran, Somalia eller Libyen.
Et af ofrene er det iranske instruktørgeni Asgher Farhadi, der er nomineret til en Oscar for filmen The Salesman. Nu kan han altså ikke komme til prisuddelingen, for en sikkerheds skyld – i tilfælde af at han har tænkt sig at sprænge Hollywood i luften. Han nægter at tage imod en undtagelsesvis indrejsetilladelse i solidaritet med sine landsmænd.
Et andet af ofrene er Naser Khader, påpeger han. For selv om han er dansk statsborger, står der i hans pas, at han er født i Syrien. Nu må han formentlig droppe sin planlagte tur til tænketanken Hudson Institute i Washington. Forbuddet er ”hul i hovedet. Det er uigennemtænkt,” mener han. Især at det ikke omfatter borgere fra USA’s lukrative forretningsforbindelse Saudi Arabien, som ellers var landet, der avlede 15 af de 19 terrorister bag 11. september. En ærlig kritik fra en mand, der for en måned siden ellers var klar til at give The Donald en ærlig chance: ”Trump tænker ud af boksen og ryster posen på en anden måde, og jeg mener, at det skal komme an på en prøve,” sagde Naser Khader den 31. december. Og en mand, der sammen med resten af den konservative folketingsgruppe har stemt ja til at lukke den danske grænse for syriske flygtninge.
Der er mange historier at fortælle om forbuddets trussel mod retssikkerheden, mod selve fundamentet i den amerikanske forfatning og almindelig human anstændighed. Men det er vigtigt også at fortælle historierne om alle dem, der står for det modsatte. Og de tæller mange flere end Naser Khader. I takt med at Trump håndhæver sin magt med større effektivitet, end de fleste havde forudset, er det let at glemme, at Trumps tilhængere er en minoritet, som kun bliver mindre og mindre. Og dem, som kæmper imod, bliver flere og flere.
I USA har forbuddet siden fredag født protester over hele landet. Tusinder af mennesker er på gaden i demonstrationer, ligesom en lang række prominente politikere har udtalt sig ikke bare kritisk, men decideret følelsesladet de seneste dage. Eksempelvis fortæller en tydeligt berørt Chuck Schumer, der er demokratisk senator i New York, at han sværger at ”kæmpe med næb og kløer, med hver en fiber i min krop, til de her ordrer bliver trukket tilbage”. Og han er ikke alene. Borgmestre for New York, Chicago og Boston har også udtalt sig, og i Dallas har borgmester Mike Rawlings givet en personlig undskyldning med ordene: ”Vi har budt dem velkommen, og vi har undskyldt fra det dybeste sted i vores hjerter.” Også Hillary og Bill Clintons datter, Chelsea Clinton, tilsluttede sig protesterne i New York.
Også andre steder i verden er modstanden mod Trump vokset de seneste dage. I Storbritannien har 900.000 briter i skrivende stund deltaget i en underskriftindsamling mod Trumps statsbesøg i England. Et tal, der vokser med 1.000 i minuttet. Allerede få timer efter underskriftindsamlingen blev iværksat, nåede den grænsen for de 100.000, der gør, at det skal tages op på parlamentniveau.
I Canada skyndte premierminister Justin Trudeau sig ikke overraskende at tage afstand til beslutningen. Han nøjes dog ikke med at fordømme, men tilbyder at tage imod alle flygtninge, der nu er uvelkomne i USA.
Derudover har flere virksomheder blandet sig i tumulten. Airbnb har tilbudt gratis husly til dem, der nægtes adgang til fly mod USA. Og Starbucks planlægger at ansætte 10.000 flygtninge over de næste fem år.
Det officielle Danmark har også taget stilling i form af udenrigsminister Anders Samuelsens Facebook-post. Han kalder forbuddet ”NOT fair”. En reaktion, som kan kritiseres for at være diplomatisk afmålt. Eller for at være upassende aggressiv, hvis man altså er Søren Espersen.
I øvrigt findes der muligvis en anden dansk forbindelse til Trump. Henrik Fogh Rasmussen, søn af Anders, forhandler angiveligt lige nu om en ukendt plads i Trumps regering. Far må være stolt.