Hver 10. kvinde går psykisk ned efter abort

Jeg er trist og nedtrykt. Jeg græder og føler mig tom. Jeg lægger mærke til gravide, barnevogne og børnetøj. Jeg har svært ved at sove og koncentrere mig om min hverdag. Jeg tænker stadig meget over, om det var det rigtige valg. Jeg har svært ved at være sammen med børnefamilier.

Hvis du har fået foretaget en provokeret abort og kan genkende flere af ovenstående udsagn, er du ifølge Mødrehjælpens guidelines muligvis en af de omkring 1500 danske kvinder, der ifølge estimaterne årligt oplever en alvorlig efterreaktion i forbindelse med at have afbrudt en uønsket graviditet.

Hos foreningen Dansk Selskab for Almen Medicin er man opmærksom på de psykiske mén. Det fortæller foreningens formand og praktiserende læge Anders Beich.

”Jeg tror ikke, man skal have været praktiserende læge ret længe, før man med sikkerhed kan sige, at det kan være en voldsom oplevelse for nogle kvinder at få foretaget en abort,” siger han.

Han bakkes op af en stor undersøgelse, som Mødrehjælpen i Aarhus med støtte fra Sundhedsstyrelsen foretog i 2005, der viser, at hver tiende af de adspurgte kvinder får det dårligt efter at have fået foretaget en abort. Selv om undersøgelsen er over ti år gammel, mener rådgivningschef hos Mødrehjælpen i Aalborg Ulla Krogager ikke, at den er forældet:

”Vores undersøgelse samlede flere undersøgelser om kvinders reaktioner efter aborter. Samlet tegner de det billede, at det er omkring 10 procent af kvinder, der får en provokeret abort, som får en efterreaktion. Vi har ikke grund til at tro, der er sket den store udvikling der,” fortæller hun.

Forskelligt fra læge til læge

Tabsreaktioner, sorg, angst og egentlige depressioner er blandt de efterreaktioner, Anders Beich som praktiserende læge har stiftet bekendtskab med hos de kvinder, der får det psykisk dårligt efter en provokeret abort.

Og det er netop praktiserende læger, Sundhedsstyrelsen henviser borgerne til, hvis de overvejer abort.

Hvad er jeres procedure, hvis en patient kommer efter en abort og har det dårligt?

”Det er meget individuelt, hvordan en kvinde reagerer, og det er derfor også meget individuelt, hvordan forløbene omkring aborter bliver. Nogle berøres stort set ikke, andre berøres meget stærkt, nogle har et stærkt netværk, som de kan bruge i sådan en situation, andre har mere brug for deres læge, så en egentlig procedure er der ikke for den slags,” fortæller Anders Beich.

Men alle kvinder får rutinemæssigt tilbudt to samtaler i forbindelse med uønsket graviditet. Først får de tilbudt en støttesamtale hos deres praktiserende læge. Den følges af et tilbud om en opfølgende samtale efter aborten. Den første skal klæde kvinden på til at foretage valget om, hvorvidt hun vil beholde barnet eller ej. Her er det lægens opgave at oplyse om eventuelle fysiske og psykiske mén. Den anden samtale skal samle op på kvindens tilstand.

Hvis det er op til den enkelte læge at vurdere, hvordan det skal forløbe, kan lægens personlige holdning til aborter så ikke komme til at påvirke rådgivningen?

”Jo, det kan påvirke vurderingen, hvordan den enkelte er, det kan man ikke komme udenom. Men på den anden side er den her rådgivende omsorgsrolle en af de funktioner, hvor hele begrebet ‘egen læge’ virkelig kommer til sin ret. Og i sådan en situation kan man få brug for sin egen læge,” siger han.

Mørketal

Men det er langt fra alle, der tager imod tilbuddene. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er det kun lidt under hver femte kvinde, der i forbindelse med en provokeret abort benytter sig af en støttesamtale enten før eller efter aborten. Men Anders Beich fortæller, at antallet formentlig ligger markant højere end de officielle statistiker viser.

”Det er kun de samtaler, der i systemet er registreret som egentlige abortstøttesamtaler, der findes tal på. Men i virkeligheden foregår der mange flere samtaler om abort under almindelige konsultationer. Der skal aftales tid til abortstøttesamtaler, men det er jo ikke sådan, at vi sender en ung kvinde hjem, hvis hun kommer og fortæller, at hun eksempelvis har det dårligt over en abort eller er kommet i tvivl, så snakker en god læge selvfølgelig med hende, og det bliver ikke nødvendigvis registreret som abortstøttesamtale,” fortæller han.

Det samme gælder, hvis en kvinde får det alvorligt psykisk dårligt i forlængelse af en abort:

”Så kan det være, det bliver registreret som samtaleterapi, i nogle tilfælde i forbindelse med en depressiv reaktion eller angst, og derfor kan man som udgangspunkt ikke regne med de opgørelser,” siger han.

Den kommende uge

I den kommende uge vil vi dykke ned i de årsager, der kan ligge til grund for, at nogle får det skidt, mens andre ikke mærker andet end lettelse, når de får foretaget en provokeret abort. Vi vil snakke med abortmodstandere i den kristne forening Retten til Liv, med Mødrehjælpens abortrådgivere og med lektor og speciallæge i psykiatri Birgit Petersson, der ikke mener, provokerede aborter forårsager psykiske lidelser. Endelig vil vi i lørdagens Føljeton møde Shani Pedersen, der er 25 år og i januar havde det så skidt efter den provokerede abort, hun fik foretaget i oktober, at hun måtte sygemeldes fra eksamen og nu screenes for depression.