Nyhedsanalysen
Det er ikke aborten, men det, der leder til den
Denne uges føljeton handler om psykiske følger af provokerede aborter. Hver tiende kvinde, som får en provokeret abort, oplever psykiske efterreaktioner. Men skyldes det selve aborten eller de begivenheder, der leder op til den? Speciallæge i psykiatri Birgit Petersson har arbejdet med kvinder i over 40 år og er ikke i tvivl.
BIRGIT PETERSSON, LÆGE, LEKTOR.
Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og har arbejdet med kvinder siden 1970’erne. Hun har løbende beskæftiget sig med aborter, siden før den frie abort blev indført i 1973, og hun køber ikke præmissen om, at der er psykiske problemer forbundet med at få en provokeret abort:
”Jo, nogle får det dårligt, men langt de fleste får det godt efter en provokeret abort,” siger hun.
Hun mener, at ideen om, at aborter er skadelige for kvinders psyke, opfostres hos abortmodstandere:
”Abortmodstanderne gør det sort-hvidt. Det er urimeligt at gå ud og reklamere med, at abort er skadeligt, når det er de spontane aborter, der knækker folk. Når den ønskede graviditet går i stykker, reagerer folk stærkt, men ikke når den uønskede graviditet afbrydes. Retten til Liv kører eksempelvis kampagner på, at alle skal have det dårligt,” siger hun.
Hun henviser til en stor amerikansk undersøgelse fra 2016, der viser, at det er langt mere skadeligt for kvinders psyke at blive nægtet adgang til abort end at få foretaget en provokeret abort under en uønsket graviditet.
Den amerikanske undersøgelse
JAMA Psychiatry er et amerikansk medicintidsskrift, der beskæftiger sig med psykiatri og mental sundhed. Sidste år udkom de med en stor undersøgelse, der hedder ‘Kvinders mentale sundhed og trivsel fem år efter at være blevet enten nægtet eller godkendt til abort’.
Den sigter efter at undersøge, om der er sammenhæng mellem kvinders mentale sundhed og provokerede aborter. Den blev udført på to grupper gravide kvinder, der begge ønskede abort. En gruppe, der fik foretaget aborten, og en gruppe, der blev nægtet abort.
Undersøgelsen viste:
· At kvinder, der bliver nægtet abort, efter fem år har markant lavere selvværd, flere angstsymptomer og lavere livsglæde, end kvinder, der får foretaget en provokeret abort. Imens er depressionsraten den samme for begge grupper.
· At det kan skade kvinders psyke at blive nægtet abort, mens der ikke er videnskabeligt grundlag for at begrænse abortmulighederne med henblik på at skåne kvinders psyke.
Det der leder til aborten
Men der findes undersøgelser, der viser, at 10 procent af de kvinder, der får foretaget en provokeret abort, oplever psykiske efterreaktioner. Hvad tænker du om det?
”Jeg tror ikke på andet, end at det ikke er selve aborten, men det, der har ført til at aborten, der gør, man får det dårligt,” siger hun.
Kan du forklare det?
”Har man eksempelvis været presset til at få en provokeret abort, eller er der sket en traumatisk hændelse i ens liv, der gør, man har været nødt til det, kan man få det dårligt bagefter. Men så er det den forudgående hændelse og ikke selve aborten, der påvirker.”
Birgit Petersen har talt med kvinder i over 40 år og har efter eget udsagn ikke mødt mere end et par stykker, der var kede af selve aborten, men mange, der var berørte af den hændelse, der førte til den.
Samtidig peger hun på, at vi har en ungdomsgeneration med ondt i psyken, hvilket også kan spille ind.
”Op til halvdelen af de unge har det svært psykisk. Nogle gange kan aborten puste til flammen, andre gange kan aborten blive en undskyldning. Det er svært at skille ad, hvad der er hvad, men i alle tilfælde er det de allerede forefindende psykiske problemer, der ligger til grund og ikke selve aborten,” siger hun.
Mødrehjælpen bakker op
Mødrehjælpens abortrådgivning i Aarhus har lavet en stor undersøgelse om psykiske eftervirkninger af abort, der peger i samme retning. Den viser, at 10 procent af de kvinder, der får foretaget en provokeret abort, får psykiske efterreaktioner. Ligeledes viser den, at omstændighederne forud og omkring aborten kan påvirke kvinders psyke.
”Nogle af de fællestræk, vi kan se, er, at kvinder, der føler sig presset af omgivelserne – det kan både være til at få en abort, fordi de er unge, eller til at gennemføre graviditeten, fordi de ikke er så unge – er mere i tvivl. Og dem, der er mere i tvivl, har større risiko for at få efterreaktioner. Det samme gælder, hvis man er psykisk sårbar eller i forvejen er i en sårbar periode eller tidligere har været udsat for belastende oplevelser i livet. Så kan en krise, som det for nogle er at få en provokeret abort, gøre det endnu sværere at træffe valget,” fortæller Ulla Krogager, der er chefrådgiver hos Mødrehjælpen i Aalborg.
Ifølge hende kan et eksempel være uenighed med partneren.
”Et tilbagevendende problem, som går igen blandt mange af kvinderne, er, at de er uenige med partneren om, hvorvidt graviditeten skal gennemføres eller ikke. Det gælder i omtrent hvert andet tilfælde,” siger Ulla Krogager og uddyber:
”De kvinder skal ikke kun tage stilling til, om de vil gennemføre graviditeten. De skal også tage stilling til, om de vil være enlige forsørgere.”