Kan man være imod abort og samtidig give uvildig vejledning?

Hver dag mister mere end 40 ufødte livet i en abort. Hver gang taber vi lidt af vores menneskelighed. Vær med til at genskabe respekten for livet. Beskyt de mindste!

Med den tekst søger den kristne græsrodsbevægelse Retten til Liv at hverve medlemmer til deres forening. De mener, at livet begynder ved undfangelsen og er imod abort – selv i tilfælde af voldtægt. Foreningen driver en frivillig baseret abortrådgivning, der kalder sig Abortlinien, og som tilbyder rådgivning til både gravide, der er i tvivl om abort, og til kvinder, der har fået foretaget en provokeret abort og døjer med psykiske efterreaktioner.

”Vi hører under Retten til Liv og deler derfor også deres synspunkt imod den frie abort, men vi søger som rådgivere at møde kvinden der, hvor hun er,” fortæller Karina Borcher Andersen, der er uddannet socialrådgiver og er daglig driftleder af Abortlinien.

Abortlinien er tidligere blevet kritiseret for ikke at være tydelige med, hvor de kommer fra; for at det for eksempel ikke fremgår klart på deres hjemmeside, at de er kristne og imod abort.

Hos Mødrehjælpen, der yder hundrede procent uvildig abortrådgivning, er man omvendt erklæret tilhænger af og fortaler for den frie abort:

”Vi har ikke nogen holdning til, om kvinden skal eller ikke skal gennemføre en abort. Vi er fuldstændig uvildige. Vores eneste interesse er at hjælpe kvinderne til at blive så afklarede som muligt. Vi omtaler omstændigheden som en graviditet og ikke som et barn,” fortæller Ulla Krogager, der er rådgivningschef hos Mødrehjælpen i Aalborg.

Liv fra undfangelsen

Ifølge Karina Borcher Andersen gør de hos Abortlinien meget ud af deres retorik og tænker også over, at den skal være i overensstemmelse med kvindens eget syn på abort.

”Vi bruger kvindens sprog, så hvis hun omtaler barnet som et foster, siger vi foster, hvis hun siger barn, siger vi barn. Vi er ikke ude på at give nogen skyld eller fortælle, hvad de skal gøre, for det er jo ikke det sand rådgivning handler om,” fortæller hun.

Men på jeres hjemmeside omtaler i eksempelvis fosteret som et ”barn”, kan det ikke få nogen til at føle skyld eller pres?

”Altså Retten til Liv er en kristen bevægelse, og vi ser det som et liv fra undfangelsen, så på den måde er det jo et barn. Men i rådgivningssituationen, som er Abortliniens funktion, gør vi meget ud af ikke at bruge retorik, der kan give skyldfølelse. Men vi oplever til gengæld rigtig mange kvinder, der selv bruger ordet barn og giver udtryk for, de er kede af at have dræbt deres eget barn, så vi hører tit, at kvinder selv oplever det sådan,” fortæller hun.

Jeres holdning er, at I er imod fri abort. Kan det ikke påvirke eller presse de kvinder, I rådgiver?

”Jamen altså, som sagt gør vi, hvad vi kan for ikke at lade vores holdninger påvirke rådgivningen. Vi spørger ind til, hvad kvinderne føler i deres hjerter, og det er jo i sidste ende det, der skal afgøre, hvad de skal vælge. For god rådgivning handler jo netop ikke om den enkelte rådgivers personlige holdninger og meninger, men om at hjælpe et andet menneske til selv at tage en beslutning. På den måde giver det vel heller ikke mening at tale om uvildig rådgivning, for al rådgivning er vel uvildig i den forstand, at rådgivning ikke handler om at fortælle andre, hvad de skal gøre eller ikke gøre eller om at diskutere holdninger og meninger,” siger hun.

Svært at vide, hvor I kommer fra

Ved folk altid, hvem I er, når de ringer til jer?

”Nej, ikke alle. Nogen ved på forhånd, vi er kristne, andre gør ikke. Det står jo også på vores hjemmeside. Det er dog ikke alle, der ser det, men vi forsøger at gøre det så tydeligt som muligt.”

Fortæller I dem, at I er tilknyttet Retten til Liv, hvis de ikke ved det?

”Ofte siger man som rådgiver: ‘Ved du, vi er en kristen organisation?’, og det er der så nogen, der ved, og andre, der ikke ved.”

Fortæller I dem så, at I er imod fri abort?

”Det er forskelligt, om det kommer op. I nogle situationer giver det mening, i andre giver det ikke mening at sige.”

Jeg fik skyldfølelse

”Man skal helt ned i bunden, og så står det med små bogstaver i venstre side, at de er drevet af Retten Liv, ” siger Brit Jensen, der sidder med Abortliniens hjemmeside åben på computerskærmen.

Hun er 36 år, mor til to og arbejder til daglig som radiodokumentarist. For tre år siden fik hun foretaget en provokeret abort. Hun er en af de omkring 1500 kvinder årligt, der efterfølgende får en psykisk nedtur. To måneder efter aborten havde hun det så skidt, at hun besluttede at søge hjælp, og via Sundhedstyrelsens folder om abort havnede hun på Abortliniens hjemmeside.

”På det tidspunkt havde jeg det meget meget dårligt. Jeg sad med telefonen i hånden og skulle lige til at ringe op, men så tænkte jeg: Hvem er det egentlig, jeg ringer til?”

Selv om Brit Jensen tjekkede hjemmesiden, tog det hende tid at finde frem til, at rådgivningen var kristen og drevet af Retten til Liv, der er imod abort.

”Det var meget ubehageligt, at det ikke fremgår klart, hvem de er. Det kan jo være, der er nogle, der ikke opdager det. Det var jeg lige ved ikke at gøre,” fortæller hun.

Hvorfor er det vigtigt?

”Man er jo i en sindssygt sårbar situation, når man kontakter den slags rådgivning, og jeg ville finde det meget ubehageligt at ringe til nogen, der er moralsk modstander af abort, når jeg selv havde fået en og havde det så skidt med det,” fortæller Brit Jensen.

Efter hun fandt ud af, hvem der stod bag rådgivningen, surfede Brit Jensen rundt på Abortliniens hjemmeside.

”Så fandt jeg ud af, at de også drev andre hjemmesider, blandt andet en, der hedder abortbarnet.dk, hvor man kan komme af min sin skyld, give sit foster et navn og tænde lys for det. Det var virkelig ubehageligt.”

Hvad var ubehageligt ved det?

”Det giver skyldfølelse at få at vide, det man har gjort, er forkert. Og hele det der med at omtale et foster, som er mindre en tolv uger som et barn. Det var meget, meget ubehageligt for mig, når jeg i forvejen var så ked af, hvad der var sket, og hvad jeg havde gjort. Jeg er for fri abort, men de fik mig til at føle skyld ved at lave et link mellem at have det dårligt og have gjort noget forkert,” forklarer hun og uddyber:

”Beslutningen om en abort – ligesom beslutningen om at få et barn – er ikke altid sort-hvid. Derfor kan man stå i en svær situation, hvad enten man vælger det ene eller det andet. Der er simpelthen ikke nogen nem løsning. Abort er en nødløsning. Ligesom det at få et barn kan være en nødløsning. Men Retten til Liv maler et sort-hvidt billede, hvor der er rigtigt og forkert. Det er netop det, der er problemet med dem. De anerkender ikke, at en graviditet kan være problematisk i sig selv. At der ikke er en løsning, som passer til alle situationer. At der er situationer, der er så svære, at lige meget hvordan man løser dem, så bliver det svært.”

Efterfølgende turde hun ikke ringe til andre rådgivningslinjer, og der skulle gå lang tid, før hun fandt ud af, hvad hendes tilstand handlede om.

”I starten vidste jeg ikke, hvad der skete. Jeg vidste bare, jeg havde det skidt, og at det havde noget med aborten at gøre. Men så faldt jeg over en undersøgelse fra Mødrehjælpen, der fortalte mig om de ti procent, der får det skidt og remsede en række mulige årsager op, hvor jeg kunne sætte hak ved det hele. Så vidste jeg, det ikke bare var mig, der var skør,” fortæller hun.

Vil du høre mere om Brit Jensens oplevelser, kan du lytte til radiodokumentaren ‘Det ligner vat‘ på Radio24syv, hvor hun fortæller sin historie.