Anmeldelse

Den spektakulære graviditet

Beyoncé har lagt en stak graviditetsbilleder ud på nettet. Det lyder plat, men det er det ikke. Der er tale om en typisk larger-than-life-Beyoncé-fotoserie. Det er i hvert fald meningen. Vi har set lidt på billederne.

Som vi nævnte i går, viser det sig, at Beyoncé er gravid igen. Når vi har valgt at kursivere forrige sætnings lille ‘igen’, skal det endelig ikke læses som en hovedrystende gestus. Det skal ikke forstås som en ærgrelse eller et suk a la ‘hun-løber-da-også-hele-tiden-ind-i-problemer’. Fra naturens hånd er en graviditet noget spektakulært, og når Beyoncé er gravid, præsenterer hun det præcis sådan: som noget spektakulært.

Vi har ikke set ultralydsskanningen, så vi må tage Beyoncés ord for, at det denne gang er tvillinger, hun har i maven. Også det er spektakulært. Første gang hun var gravid i 2011-12, fødte hun ét barn (som senere blev navngivet Blue Ivy Carter). Ved hendes anden graviditet er der tale om to børn. Hvad så næste gang? Tre – eller måske ligefrem dobbelt op?

I visse miljøer kan det godt blive opfattet som lidt plat at opsøge en kanonfotograf for at lade sig forevige med sin tykke mave. Når det er Beyoncé, der gør det, bliver det smagfuldt. Siden i går er en hel fotoserie med Beyoncé og hendes gravide mave blevet offentliggjort, og det ser ret godt ud. I det følgende vil vi analysere billederne enkeltvis. De præsenteres i uprioriteret rækkefølge.

Beyoncé har lagt sig på et af de orientalsk inspirerede møbler, som vi i Vesten kender som en divaneser. Farveholdningen er vidunderlig. ‘Hvem er bange for rød, gul og blå’, fristes man til at sige med den amerikanske abstrakte ekspressionist Barnett Newman. Per Arnoldi ville også kunne lide det her, men ville formentlig løfte draperingerne op fra gulvet og skjule dem bag sengen. Beyoncé ser direkte på betragteren. I de seneste år har hun i de fleste fotoserier fremstået om ikke en smule vred, så i hvert fald ovenpå. Her er hun stadig ovenpå, men hun har ladet en fin sårbarhed glide ind under øjenvipperne. Ja, synes hun at sige, det er et stort ansvar at påtage sig forældrerollen. Det kan også være, hun tænker på de fremtidige skole-hjem-samtaler, og om hun mon vil kunne tage samtalerne om begge tvillinger samtidig, eller om det partout skal gøres separat (hvordan man end vender og drejer det, er der jo tale om to individer).
Her er Beyoncé krøbet op på taget af en bil, som muligvis har pløjet gennem en rabat kort forinden. Den er i hvert fald fuld af blomster og en lille smule ukrudt. Ved nærmere eftersyn ser man, at blomsterne er bundet i buketter med en næsten tage andersensk behændighed. Heldigvis er Fotografen må have bemærket, at den rigtige himmel er skyfri, så han har taget sin egen himmel med og sat den op på et staffeli.
Billedet her er rimelig ordinært…
… men når man ser det (forrige foto) i sammenhæng med det her, forstår man dramaturgien. Den lille pige skal præsenteres. På de sociale medier er der mange, som brokker sig, når andre viser billeder af deres børn. Børn skal skærmes, er deres holdning, de skal ikke vises frem på den måde.
Det er sjældent man ser Cleopatra med sin naturlige hudfarve, men det insisterer Beyoncé på her. Sejt.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12