Tabet af de nye guldhorn

Goldman Sachs har gjort, præcist som de lovede – over for deres egne investorer, vel at mærke: Investeringen i Dong Energy er blevet fordoblet på tre år. Uden nævneværdig risiko har den amerikanske investeringsbank tjent langt mere end de otte mia. kr., som Goldman Sachs investerede i Danmarks største og nationale energiselskab i 2014.

Goldman Sachs behøvede ikke at hige og søge i gamle bøger, særligt længe: For guldhornene var lige til at samle op. Og de kunne uden større problemer veksles til kontanter. Processen har på sin vis også været åben og gennemsigtig. Intet er kommet som en stor overraskelse. Kritikerne har i hvert fald været åbenmundede i deres påfaldende direkte kritik af udsalget af aktier i statens energiselskab Dong Energy til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

To af de centrale kritikpunkter er nu også sket fyldest: Salgsprisen tilbage i 2014 blev kritiseret for at være for lav, og Goldman Sachs blev mistænkt for kun at ville være medejer, indtil de kunne score en stor fortjeneste på hurtigt at sælge de kunstigt billige aktier videre til en højere og mere reel markedspris. Torsdag aften gik profetierne i opfyldelse.

New Energy Investment S.à.r.l., NEI – som af skattetekniske årsager har adresse i Luxembourg – udsendte en meddelelse om, at man ville afhænde 5,3 pct. af DONG-aktierne. Men da interessen var stor blandt de såkaldte institutionelle investorer, valgte Goldman Sachs at øge til ”26.500.000 eksisterende aktier i DONG Energy, hvilket svarer til 6,3 % af de udestående aktier og stemmerettigheder i DONG Energy, til institutionelle investorer til en kurs på DKK 245 pr. aktie som følge af et accelereret bookbuilding-udbud”.

Investeringen har forrentet sig godt, og hurtigt. Under stor politisk tumult, efter bl.a. SF var trådt ud af SRSF-regeringen, købte den kontroversielle investeringsbank i 2014 næsten en femtedel af Dong Energy: 19 procent af aktierne for godt otte mia. kr. – og altså en værdifastsættelse på i alt 31,5 mia. kr. for den danske energimastodont.

Ved den efterfølgende børsnotering kunne Goldman Sachs hive en stor del af investeringen hjem ved et salg af blot 5,7 procent af aktierne til en samlet pris på 5,6 mia. kr. Og nu er yderligere 6,3 procent altså blevet solgt for en pris på 6,5 mia. kr. Resultatet er, at Goldman Sachs på nuværende tidspunkt har tjent 3,9 mia. kr. (netto) på handlen – og stadig ejer syv procent af Dong Energy. Dét må siges allerede at være en ganske solid forretning.

Når den sidste portion DONG-aktier videresælges, til en anslået markedspris på 7,5 mia. kr., vil Goldman Sachs have tjent 10-12 mia. kr. på det flygtige engagement i Danmark. Og retræten er i fuld gang. Det bestyrelsesmedlem, som Goldman Sachs indsatte, har netop meddelt, at han trækker sig: Tyskeren Martin Hintze, som ellers blev præsenteret som en virksomhedsdoktor, der skulle medvirke til at trimme og udvikle Dong Energy, er allerede over alle bjerge.

Som tilfældet er med Goldman Sachs øvrige investeringer i infrastruktur rundt om i verden, ikke mindst i svagt udviklede og korrupte lande, går vejen ind gennem tæt kontakt med topembedsmænd i centraladministrationerne, og så lynhurtigt ud via børsen eller frasalg. Goldman Sachs kan derfor ikke siges at have spillet med fordækte kort.

Pengene bæres også ud af fordøren, og selv om politikerne med tidligere finansminister Bjarne Corydon som det centrale omdrejningspunkt er blevet beskyldt for at tilsløre og hemmeligholde budrunderne, hvor Goldman Sachs først og sidst blev valgt uden større reel konkurrence, giver det ingen mening at være overrasket nu.

Danske borgere er endt med at give Goldman Sachs ca. 150.000 kr. i timen, ja, over 3,5 mio. kr. hver eneste dag siden 2014, som en form for rentebetaling for at have stillet otte mia. kr. til rådighed.

Med en forretning på næsten 50 procent (plus det fortsatte ejerskab af syv procent af Dong) gjorde den danske stat dermed en noget tvivlsom handel, som næsten lige så godt kunne være finansieret med sms-lån. Mere oplagt ville den danske skat også have kunnet finansiere beløbet stort set gratis, da obligationsrenten gennem perioden har været enten ekstremt lav eller ligefrem negativ.

Den ubekvemme sandhed er, at staten næsten omkostningsfrit kunne have udvidet Dongs egenkapital med de fornødne midler i 2014. I så fald havde Danmark været en rigere nation i dag. I stedet føres nu i første omgang 3,9 mia. kr. – og formentlig snart de yderligere mindst syv mia. kr. – ud af landet via skattelyet i Luxembourg. Det oprindelige argument om, at Goldman Sachs ville engagere sig strategisk i udviklingen af Dong Energy ser nemlig også ud til at være smuldret. Med Martin Hintze ude af bestyrelsen står det klart, at Goldman Sachs kun var inde i Dong Energy for at få en hurtig kapitalgevinst. Det er straight talk.

Mere gedulgt virker det, at VLAK-regeringen tilsyneladende ikke lader sig bremse af de dyrekøbte erfaringer med Goldman Sachs. Tværtimod.

Fredag meldte finansminister Kristian Jensen ud på statens vegne, at et yderligere brandudsalg af statslige aktiver kan være på vej: ”Det er ikke sådan, at vi nødvendigvis skal have et statsejet energiselskab,” siger Kristian Jensen og udfordrer dermed den politiske præmis bag Dong-salget.

Hidtil har partierne ellers været enige om, at staten skulle bevare en aktiemajoritet, og salget til bl.a. Goldman Sachs derfor på ingen måde ville kunne påvirke Danmarks muligheder for at varetage nationale og strategiske interesser i vores egen energi-infrastruktur.

For regeringen er der en erklæret ideologisk pointe med at accelerere udsalget. I det nye regeringsgrundlag hedder det: ”Staten skal ikke eje selskaber, som er i direkte konkurrence med privatejede virksomheder. Derfor er det regeringens mål, at staten som udgangspunkt skal afhænde sådanne selskaber. Regeringen ønsker at privatisere TV 2, efter den nuværende mediepolitiske aftale for 2015-­2018 udløber. Regeringen vil endvidere igangsætte en analyse af yderligere privatiseringer.”

Dong-salget kan meget vel vise sig kun at være begyndelsen. Analysen af yderligere privatiseringer er nemlig i fuld gang på Slotsholmen. De kommende måneder vil med statsgaranti byde på nye salgsidéer. Der ligger tilsyneladende meget mere arvesølv – og måske flere guldhorn – gemt i den danske muld.

Da de originale guldhorn blev stjålet i 1802 og omsmeltet til bl.a. skospænder i et køkken, mistede Danmark endegyldigt en sagnomspunden kulturarv. Nu er Danmark – trods alt – kun gået glip af op mod 12 mia. kr.