Emojiernes dobbeltliv

For folk, der ikke er vokset op med de sociale mediers og mobiltelefonernes emojier (eller emoticons, som nogle kalder dem), kan det være noget af en overvindelse at begynde at bruge dem.

Hvis man til gengæld har taget dem til sig og bruger dem i et væk, når man sender beskeder til børnehaven, ens advokat eller andre institutioner og instanser, og man ikke får nogen emojier tilbage, kan man godt føle sig lidt dum eller barnlig.

Omvendt bliver man irriteret på sig selv, ja, ærgerlig, hvis man elsker emojier, men holder igen og kun benytter sig af det danske alfabet for ikke at støde folk, man tekster, og de så svarer på ens sms udelukkende ved hjælp af emojier.

Det betyder ikke, at børn af natur er dygtigere emoji-brugere. Man sender ikke fem vrede smileyer til sin far, hvis han kommer fem minutter senere hjem end aftalt (tænkt eksempel!). Man må tage smileyerne seriøst. En vred smiley afspejler vrede; en glad smiley betyder glæde. Og hvis man betjener sig af ironi, hvilket ikke altid lige er til at fange i en sms, kan man med held vedlægge en smiley, der blinker med det ene øje. Just in case.

Men de virker. Her på Føljeton kan vi konstatere, at hvis vi fylder nogle emojier ind i emnefeltet på vores e-mail-omdelte nyhedsbrev, så er der flere, som klikker på mailen. Men vi er en smule forsigtige med, hvilke emojier vi bruger, for hvad ikke alle er klar over – og her taler vi nok til nogle af Føljetons ældre læsere – er, at flere emojier på en eller anden måde i løbet af deres korte levetid har fået en dobbelt betydning. Og nu ser vi, at The Daily Mail giver deres læsere en indføring, så det vil vi også gøre.

 

 

 

 

 

Det var Føljetons hurtige fredagsindføring i emojiernes dobbeltliv. Vi håber, du blev klogere. Skal du ind og se The Emoji Movie, når den får premiere i august? Nej, sikkert ikke, du er et voksent menneske, tænker du. Men sådan havde du det sikkert også med Angry Birds-filmen, og den endte du jo med at at nyde i fulde drag.