Megaprojektet, der splitter Nicaragua

​”Vi vil hellere dø end at flytte på grund af den kanal,” siger Sebastiana Amanda Pérez Moraga.

Den 54-årige kvinde er stoppet op ved et banantræ på en af familiens marker. Vi befinder os i landsbyen Rio Grande i det sydvestlige Nicaragua.

Et par meter foran Sebastiana står fem af hendes familiemedlemmer på række ved et pigtrådshegn.

En efter en kravler de ind mellem pigtrådene og videre ud mod de risplanter, appelsintræer og majsmarker, der strækker sig så langt øjet rækker.

Som den sidste skal Henero Ponce, Sebastianas 49-årige fætter, gennem hegnet.

Han tøver lidt, kigger sig over skulderen og vender i stedet om og går tilbage mod sin kusine og de to danskere på besøg. Indtil nu har han været tavs hele formiddagen.

”Vi er rolige folk, men hvis de vil tage vores land, bliver der borgerkrig. Det bliver svært at kæmpe mod regeringen, politiet og militæret. Men det kan vi blive nødt til,” siger han.

 Verdenshistoriens største projekt

Vi er rejst til Nicaragua for at fortælle historien om et af verdenshistoriens potentielt største byggeprojekter.

Byggeriet er en ny kanal, der vil løbe tværs gennem det centralamerikanske land og dele det i to. En genvej til verdens største fragtskibe, som er for brede til at sejle gennem Panama-kanalen længere sydpå.

Kanalen har potentiale til at løfte Nicaragua ud af sin ekstreme fattigdom. Men allerede inden første spadestik er taget, har projektet udløst voldelige demonstrationer og vrede i lokalbefolkningen.

Byggeriet gik officielt i gang i december 2014. Siden har projektet stået stille, og kanalen er blevet udskudt gang på gang.

Til gengæld ser der nu ud til at ske noget. Kinesiske arbejdere er rykket ind i området omkring Rio Grande for at måle jorden op, og den officielle melding lyder, at en hær på 50.000 mennesker begynder kanalbyggeriet i første halvdel af 2017.

Arbejderne skal med 400.000 tons sprængstof bombe sig vej gennem sten, klipper og bjerge. De skal operere enorme maskiner, som vil sluge fire milliarder liter diesel og skære 276 kilometer gennem Nicaragua.

​Gravemaskinerne skal fjerne så meget jord, at det ville kunne begrave København op til 180 meter.

Kanalen kan rykke Kina nærmere en status som global supermagt, ligesom den potentielt vil revolutionere verdenshandlen. Og den vil skabe titusindvis af arbejdspladser i et land, der økonomisk er presset i knæ.

Men prisen for arbejdspladserne er ikke ubetydelig. Med den positive udvikling følger også tvangsflytninger.

Op mod 120.000 mister deres hjem

Familien i Rio Grande er blot en af mange, som kanalen tvinger til at flytte.

Regeringen i Nicaragua samarbejder med det kinesiske selskab Hong Kong Nicaragua Canal Development (HKND) Group om at bygge kanalen.

Og HKND Group anslår, at 30.000 personer langs ruten vil miste deres hjem. Flere kritikere vurderer, at tallet nærmer sig 120.000.

”Jeg forstår godt, at det er en bekymring for mange. Hvis nogen kommer og vil flytte dig fra dit hus, er det selvfølgelig en stor ting,” siger Bill Wild, chefingeniør for HKND Group.

Derfor tilbyder det kinesiske selskab at flytte folk til nye landsbyer tæt på de gamle. Her vil de få huse i mindst samme størrelse som dem, de før boede i.

Selskabet bygger også veje og sørger for rindende vand, elektricitet, kloakering og infrastruktur i de nybyggede landsbyer.

Mange af disse ting har de fleste mennesker langs kanalens rute ikke i dag. Derfor får de et langt bedre liv, end hvis kanalen aldrig blev bygget.

Det mener i hvert fald Manuel Coronel Kautz, tidligere viceudenrigsminister i Nicaragua og nu formand for regeringens såkaldte kanalkommission.

”Vi giver dem huse, skoler, adgang til lægehjælp. Alt. Det er forståeligt, at nogle er kede af det, men kanalen er både til gavn for dem og for hele landet,” siger han.