Nyhedsanalysen
Videnskabsmændenes opgør – en miljøkatastrofe eller Nicaraguas eneste redning?
En ny kæmpekanal til fragtskibe skal drive det fattige Nicaragua mod en bedre fremtid. Det kan blive et af verdenshistoriens største byggerier, men tvangsflytninger og anklager om korruption kaster skygger over projektet. Miljøorganisationer advarer kraftigt om projektets konsekvenser for hele regionens økosystem, mens andre kalder den det eneste håb for et natur- og dyreliv i forfald. Vi er i ugens Føljeton taget til Mellemamerika for at gå i dybden med projektet, der kan blive altafgørende for regionen og ændre hele verdenshandlen, men som få har hørt om. Her kommer fjerde afsnit.
Små 50 kilometer fra markerne i Rio Grande vandrer 67-årige Miguel Lanuza frem og tilbage mellem sin lille fiskerbåd ved Nicaragua-søens bred og sit træhus på vulkanøen Ometepes nordlige spids.
Med bare tæer og iført et par korte badeshorts, en åben skovmandsskjorte og en kasket er han ved at fylde sin båd op med frugt, vand og en masse småting. Bare det mest nødvendige, siger han.
Først bærer han en klase bananer og et fiskenet fra huset og ned i båden, inden han når til en dunk benzin og senere bådens motor. Hver gang han tager turen, er det med en smøg hvilende i mundvigen.
Han gør sig klar til at krydse søen for at bruge tre dage på sin bananplantage på fastlandet. Plantagen er hans hobbyprojekt. Ligesom mange andre på Ometepe lever han af at fiske i søen.
Og fremtiden ser sort ud. 108 kilometer af den planlagte kanal til verdens største fragtskibe skal løbe direkte gennem Nicaragua-søen fire kilometer syd for Ometepe.
Søen er med sine mere end 8.000 kvadratkilometer den største ferskvandssø i Centralamerika. Den er kilde til rent drikkevand for flere hundredetusinde mennesker, ligesom mange lever af de mere end 40 fiskearter under overfladen.
Kanalbyggeriet og de enorme supertankere vil forurene søen og dræbe alle fiskene, frygter Miguel Lanuza. Så når gravemaskinerne kommer til søens bred, står han klar med sin machete.
”Så kommer militæret måske med deres geværer. Men det er ligegyldigt. Jeg vil hellere dø i kampen mod regeringen, end jeg vil lade dem ødelægge søen og vores smukke natur,” siger han.
Det er ikke kun Miguel Lanuza, som er vred over regeringens planer om at bygge kanalen gennem Nicaragua.
De miljømæssige konsekvenser, som projektet kan få for Nicaragua-søen, danner grundlag for et akademisk opgør, der har splittet nogle af regionens førende miljøforskere i to lejre.
På den ene side kalder en gruppe forskere kanalprojektet for en katastrofe. Byggeriet vil smadre søen, fælde regnskoven og udslette flere truede dyrearter, frygter de.
På den anden side udråber andre videnskabsmænd byggeriet til at være Nicaraguas eneste mulighed for at redde et natur- og dyreliv i forfald.
Retorikken mellem de to grupper er offensiv, og fra begge sider affejer man modstanderens argumenter som det rene nonsens.
Konfliktens kerne skal findes mellem linjerne i en omfattende rapport på 11.000 sider.
Rapporten er bestilt og betalt af det kinesiske selskab bag kanalen, HKND Group, og den er lavet af den velrenommerede konsulentvirksomhed Environmental Ressources Management (ERM).
”En svag kandidatafhandling”
Rapporten er resultatet af halvandet års arbejde for omkring 250 forskere.
Forskernes formål var at undersøge, hvilke miljømæssige og sociale konsekvenser det vil få for Nicaragua, at supertankernes nye smutvej vil skære sig vej tværs gennem landet.
Inden de offentliggjorde rapporten i november 2015, nedsatte ERM et ekspertpanel af 15 førende miljøforskere fra Nicaragua, USA og flere andre lande.
Panelet skulle gennemgå de resultater, ERM nåede frem til omkring kanalens påvirkning af søen. Og beskeden til konsulentvirksomheden var klar:
”Deres forhastede og middelmådige studie er simpelthen ikke godt nok. Ved et seriøst projekt af den her størrelse, skal man også lave seriøse undersøgelser,” siger molekylærbiologen Jorge Huete-Pérez fra ekspertpanelet.
En anden af panelets medlemmer har tidligere udtalt, at rapportens kvalitet svarer til ”en svag kandidatafhandling” på et hvilket som helst større universitet.
ERM anerkender, at deres deadline fra HKND Group var ”aggressiv”.
Men trods tidspresset mener David Blaha, partner i ERM, ikke, at firmaets undersøgelse fejler noget.
”Ved projekter af den her størrelse vil især forskere og akademikere gerne have så meget viden som muligt om alle aspekter i projektet. Men vi følte, at vi havde indsamlet nok information til at nå til vores konklusioner,” siger han.
Panelet af forskere er mildt sagt ikke enige med David Blaha.
De anbefaler derimod, at kanalprojektet bliver sat på pause, indtil der er lavet en ”passende” undersøgelse af de miljømæssige konsekvenser.
Kan blive katastrofalt for Nicaragua-søen
Konkret bekymrer forskerne sig mest om Nicaragua-søen.
En af de mest udtalte kritikere af projektet hedder Salvador Montenegro. Han stiftede i 1980 Research Center for Aquatic Resources Nicaragua, og hans forskning har i mere end 40 år kredset om Nicaragua-søen.
Det stoppede for nylig, da han efter eget udsagn blev presset til at gå på pension. Han måtte forlade sin stilling, efter han offentligt kritiserede regeringen for at ville begå den ”kæmpestore fejl” at lade kanalen passere gennem søen.
Først og fremmest bekymrer Montenegro sig om den mængde saltvand, kanalens fragtskibe vil bringe med sig fra Stillehavet i vest og Det Caribiske Hav i øst.
Hvis saltindholdet i søen stiger, kan det blive en katastrofe. Først og fremmest for de mennesker, som lever af søens drikkevand, men også for dem, som bruger det til at vande deres afgrøder eller fanger de fisk, der svømmer rundt under overfladen.
Men hverken Montenegro eller lokalbefolkningen har ifølge HKND Group noget at bekymre sig om.
Selskabet vil bygge to slusesystemer, et på hver side af søen, som kan hæve og sænke kanalens skibe fra ét vandniveau til et andet.
På den måde adskilles havets saltvand fra søens ferskvand, og skaden minimeres. Sluserne kan dog ikke fjerne risikoen for, at saltvand strømmer ind i søen.
Samtidig er søen ikke dyb nok til, at verdens største fragtskibe kan sejle gennem den. Derfor er HKND Group nødt til at lave massive udgravninger på søens bund.
715 millioner kubikmeter jord skal fjernes fra søens bund. Det svarer til, at man kan fylde 286.000 olympiske svømmebassiner med det udgravede materiale.
Kritikerne mener, at udgravningerne vil ændre vandets kemiske balance og føre til mangel på ilt. Det vil dræbe mange af de forskellige fiskearter.
Dertil kommer risikoen for oliespild fra de supertankere, som i fremtiden kommer til at krydse søen. Alene et begrænset oliespild vil være altødelæggende.
Disse problemer peger ERM også på i deres rapport. I alt kommer selskabet med 26 anbefalinger til ændringer, som HKND Group og regeringen skal implementere i deres byggeplaner, før projektet lever op til internationale standarder.
”Og det gør vi med glæde,” siger Manuel Coronel Kautz, formand for regeringens kanalkommission.
”For os er det afgørende, at vi ikke påvirker miljøet mere end højst nødvendigt,” siger han.
