De fleste har hørt om de tusinder af børn, kvinder og mænd, som blev bombet, skudt, brændt og på andre måder nådesløst henrettet i Aleppo. De fleste har set billederne og følt suget i maven og retfærdighedssansen.
Lige nu sker der noget, der ligner forbrydelserne i Aleppo, i uhyggelig grad et helt andet sted i verden og måske har du slet ikke hørt om det. Det sker i det purunge demokrati i Myanmar. Faktisk er noget af landet slet ikke et demokrati, men snarere et militærstyre. Og der er akut brug for, at verdenssamfundet vender opmærksomheden mod de mennesker, som lige nu brænder op i deres hjem netop der.
Det muslimske mindretal Rohingyan har været forfulgt i generationer i Myanmar. I 2009 kaldte FN dem for ”verdens mest venneløse folk” og gentagne gange de seneste mange år – og senest siden oktober 2016 – har FN rapporteret om forbrydelser mod menneskeheden i form af nedbrænding af landsbyer, tæv, massevoldtægter og drab begået af militæret mod de civile medlemmer af folkeslaget. Den fire måneder lange millitæraktion er de seneste dage eskaleret time for time og meldes her til morgen afsluttet.
Rohingyaerne er aldrig blevet anerkendt som en etnisk gruppe i Myanmar, da de på trods af at have boet i landet i over 1000 år opfattes som illegale immigranter af en stor del af det buddhistiske flertal. Det betyder ifølge FN, at op mod 1,1 millioner af dem lever som statsløse uden rettigheder under apartheidlignende forhold.
Overgrebene er primært begået af sikkerhedsstyrkerne i det vestlige Myanmar. Ifølge en FN-rapport fra januar er uhyrlighederne taget til de seneste år, i takt med at militæret – på trods af at militærjuntaen officielt overgav sig i 2011 – er blevet mere og mere aggressive og reelt styrer den vestlige provins. De seneste fire måneder har konflikten kostet over 1000 civile livet og drevet op mod 70.000 mennesker på flugt til nabolandet Bangladesh. Men heller ikke her er der meget hjælp at hente for det uønskede folk. For på trods af internationale appeller om at gøre præcis det modsatte søger Bangladesh’ regering kontrollen med deres grænser for at holde flygtningene ude og opfordrer i stedet Myanmar til at gøre mere for at forhindre folk i at flygte.
John McKissick, der er leder af FN’s flygtningeagentur, UNHCR, i Bangladesh, forklarer reaktionen med, at det er svært for Bangladesh’ regering at åbne grænserne, da det kan opmuntre Myanmars regering til at gøre ”endnu mere” for at få muslimerne ud af landet og ”opnå deres endelige mål om etnisk udrensning”.
Imens har regeringen i Myanmar benægtet FN’s anklager om både etnisk udrensning, nedslagtning af civile og nedbrænding af landsbyer. Men i fredags medgav regeringslederen Aung San Suu Kyi efter måneders massiv kritik for manglende indsats at foretage en undersøgelse af de sidste fire måneders millitære aktion. Noget, der forventes igangsat snart, hvis våbenhvilen fortsætter.