Lems lidt oversete kulturby 2017-projekt

Der er mange fortræffeligheder forbundet med at flytte ud af storbyerne og deres forstæder. Her på Føljetons redaktion ville vi selv gøre det, hvis ikke vi for de flestes vedkommende på et tidspunkt i vore liv var flyttet den anden vej. Tilsammen har vi tilbragt i hvert fald 50 år i provinsen, og de fleste af dem har været muntre og livfulde.

Et sted, som ingen af os dog har haft lejlighed til at frekventere, er den lille vestjyske landsby Lem med 1.406 indbyggere. Det er ikke, fordi vi har noget imod byer med kun én stavelse – tværtimod er der da noget inciterende over navne som Tarm og Kvong. Lem har bare ikke rigtig ligget på vejen. Ikke desto mindre dukker det op i ny og næ, ordet, og da både til hverdag og fest.

Og i weekenden var Lem, the city, genstand for et nyhedsindslag på lokalstationen TV Midtvest, som ikke handlede om arbejdsløshed og fraflytning, men simpelthen om kultur. Det er lidt af en bedrift, når man tænker på, hvor lidt kulturpolitik fylder ude omkring i kommunerne og på Christiansborg. Har et parti som Venstre overhovedet en kulturpolitik? Tænkes der én tanke om kultur hos Konservatives kulturordfører Naser Khader, som tager afsæt i andet end et lettere forkvaklet etnicitetsbegreb?

Men indslaget fra Lem hos TV Midtvest var forbilledligt på den måde, at det udelukkende handlede om, at en gruppe borgere i kommunen ønsker at sætte kultur på plakaten – ikke mindst for at tiltrække tilflyttere. Det giver god mening: på hjemmesiden lemby.dk omtales landsbyen som ”en aktiv landsby”, men nogle af de første links, man finder, forklarer, hvordan en hjertestarter virker. Du kan nu gøre to ting. Du kan gå ind på linket lidt længere oppe og se indslaget. Du kan også blive hængende her (du er her jo stadig, tyder alt på) og følge med i Føljetons kommenterede breakdown af indslaget. Det starter her:

Intro

”… men Lem i Salling er også udvalgt til at sætte fokus på kulturen.” TV Midtvests nyhedsvært fortæller, at Aarhus som bekendt er europæisk kulturhovedstad, men retter straks derefter opmærksomheden mod Lem. Overskriften på indslaget er ‘Lem skal være kulturby’. Det lille ord ”udvalgt” giver hele indslaget en stemning af, at nogen, måske en officiel international kulturkomité eller en europæisk instans, har peget på et stort kort med en lillebitte pind og sagt, at ”det der sted, Lem, skal være kulturby”.

Et borgerinitiativ

Når man har set indslaget nogle gange, går det op for en, at der 100 procent er tale om et borgerinitiativ. Det er en gruppe borgere, der ønsker at sætte kultur på byens agenda i 2017 ved ”at gentænke landsbyen”, som værten får formuleret i sit oplæg, inden vi bliver præsenteret for en herre ved navn Vagn Lykke, som er formand for noget, der hedder Lem Kulturnetværk. Og opskriften er enkel: ”Der skal være musik i parken,” siger han og tilføjer: ”Der skal være gospel i Lem, udendørs, og der skal være kulturvandringer.” Men der skal også være revy, og kameraet følger med Vagn Lykke ind i byens forsamlingshus, så seerne med egne øjne kan se den scene, hvor revyen skal afvikles fra.

Hvis man er almindeligt kulturelt interesseret, lyder Vagn Lykkes opremsning af kulturelle aktiviteter ikke umiddelbart af alverden. Men indslaget er kun 2 minutter og 39 sekunder langt, og TV Midtvests reporter kan have bedt ham fatte sig i korthed eller afsnubbet hele hans liste i redigeringsrummet. Og så godt kender vi heller ikke Lem. Måske har landsbyen i årevis været sat i en form for kulturel karantæne eller frivillig kulturel isolation, så der ikke er sket noget ud over det sædvanlige.

Hvad siger de lokale?

Af samme årsag er det også interessant at høre, hvad manden på gaden siger til det hele. Tænk, hvis Lem Kulturnetværk kun består af én person. Den samme tanke må være slået ned i reporteren, for i næste øjeblik er hun nede hos den lokale købmand for at høre tilfældige borgere ad i en såkaldt voxpop. I speaken beroliger hendes stemme os med, at ”selv om der er langt fra Aarhus til den lokale købmand i Lem, så er dagens kunder bestemt ikke kede af, at kulturen nu også skal blomstre” på egnen. Og det er da også det indtryk, man får. Én borger siger, at det er ”en meget god idé”, som betyder, at ”det” kommer flere folk til gode. En udtrykker lettelse over, at ”det” nu også kommer til Lem, fordi ”alting skal ikke foregå i de store byer”.

Dermed lanceres en gammel ‘dem og os’-tematik, som vel løbende har fået næring af affolkningen, som landområderne har været udsat for i de seneste mange år, og som globaliseringen har sat ekstra skub i. Hvis de har ”det”, hvorfor må vi så ikke? Den almindelig borger i Lem stiller sig altså på kulturens side. Det er godt.

Kultur er løsningen

I sidste del af indslaget, som lader til at være blevet vist på direkte tv, er reporteren taget til Lem Musikfestival om aftenen. Det foregår i en gymnastiksal. Der er mange mennesker, de sidder bænket ved opstillede langborde, og som seer får man det klare indtryk, at borgerne i Lem allerede er begyndt at labbe kulturen i sig. Det viser sig at være Lem Musikfestival, og arrangøren fortæller, at to gode rockbands kommer til at spille. ”Stor tak til Lem by og Lem opland,” siger han, ”vi har solgt rigtig mange billetter.”

En af gæsterne siger, at han synes, ”det er kanongodt, at man kommer ud i yderområderne med det kulturelle også,” fordi ”det mere eller mindre har været forbeholdt de lidt større byer, så det synes jeg er rigtig godt.”

Der var den igen. De store byer mod de små. Land mod by. Det er der ikke noget nyt i, men hvis man skal konkludere noget overordnet positivt i forbindelse med Lems nye fokus på kultur i 2017, så må det være, at borgerne, den almindelig mand, tydeligvis efterspørger kultur. De ved, at hvis deres by skal overleve, så skal der være noget for enhver smag. Kultur er løsningen. For få årtier siden ville der nok have været flere, som havde sagt, at det skidt har vi ikke brug for her.

På Føljeton forventer vi, at hver eneste lille flække i Danmark vil gå efter at være kulturby i 2018. Det er ikke en beskyttet titel.