Den sidste boremaskine

Hvis man har opholdt sig i København i de seneste 8-10 år, har man på den ene eller den anden måde haft metrobyggeriet inde på livet. For nogles vedkommende har det sikkert været et veritabelt støj- og jordrystelseshelvede med trafikkaos, genhusning, slagsmål med kommunen, tabt arbejdsfortjeneste, stress, mavesår, skilsmisse, potensproblemer, lægebesøg og psykologhjælp til følge. For denne gruppe har de ellers så flotte avocadogrønne plankeværker, som skærmer byens metrobyggepladser, været selve symbolet på mange timers gråd og tænders gnidsel.

Andre har måske følt sig lettere generet af den enorme ingeniørbedrift, men formået at holde modet og gejsten oppe alene ved tanken om, hvor fantastisk hovedstaden bliver, når man i sommeren 2019 kan komme fra for eksempel Enghave Plads til Nørrebros Runddel på under ti minutter. For helvede, 17 stationer. Hele Cityringen rundt på 24 minutter. Hvis man er heldig og bare en lille smule teknisk interesseret, har man måske set boremaskinerne komme nærmest defilerende gennem byen på store ekstra lange lastbiler ved aftenstide. Sådan et kæmpe bor ligner jo ikke en jordisk opfindelse, men snarere et objekt udviklet af dybt intelligente rumvæsener i udkanten af Mælkevejen for tusinder af år siden. I går nåede metrobyggeriet en milepæl, da borearbejdet sluttede, og den sidste boremaskine blev hejst op af dybet. Den vejer 700 tons, hvilket er præcis den samme vægt som den store Jesus-skulptur Cristo Redentor, som troner på et bjerg over Rio de Janeiro – bare uden religiøse konnotationer af nogen art. Og dog; når man ser videobillederne af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og overborgmester Frank Jensen (S), som står med gule veste og sikkerhedshjelme nede i hullet og glaner efter boremaskinen, der forsvinder op i himmelhullet, kan man godt blive lidt i tvivl. Lars Løkke stod endda med hænderne foldede på maven, som om han bad en lille bøn. Mange af borebisserne er selvfølgelig italienere og dermed katolikker, så det kan også have været en lille religiøs gestus på linje med, når Løkke ønsker landets muslimer en god eid på Twitter.

Hvis man gransker hans blik, er det ikke kun en duperethed over et teknologisk vidunder, man ser. Det er, som om han tænker, at boremaskinen – i de rette hænder – måske ville kunne løse eller simpelthen fjerne nogle af hans ufatteligt mange problemer. For eksempel Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl eller udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Men det er tankespind. Det korte af det lange er, at metrobyggeriet er ved at have nået sit zenit. Som Frank Jensen udtaler i indslaget som en anden levende faktaboks: ”Det er en milepæl i dag, at tunnellerne nu er boret færdig: To gange 15,5 kilometer. Det er fantastisk.”