Nyhedsanalysen

Fire mandemusikfestivaler og en helt ny kun med kvinder

Det meste af sidste forår var særligt Tinderbox, men også flere andre store festivaler omdrejningspunkt for en voldsom kønsdebat. Festivalerne havde nemlig foruden musikken det tilfælles, at de nærmest udelukkende havde booket mandlige kunstnere til programmet. I dagens Føljeton undersøger Renna Rose Agger, hvordan landskabet ser ud i år, og kigger nærmere på en helt ny festival, der blev grundlagt midt i kampens hede.

Kopieret link

Sidste år var musikfestivalen Tinderbox centrum for en omfattende shitstorm, der hurtigt bredte sig til også at omfatte de andre store festivaler: Northside, Skanderborg og Roskilde Festival. Festivalerne havde, foruden musikken, det til fælles, at de nærmest udelukkende havde booket mandlige kunstnere til årets program, hvilket satte gang i kønsdebatten på de sociale medier. Der blev for alvor pustet til ilden, da det i januar kom frem, at Tinderbox på daværende tidspunkt ikke havde en eneste kvindelig kunstner på programmet. Der var mange, der deltog med argumenter i debatten: Folk for kvoter. Folk imod kvoter. Folk, der mente, det skyldtes mangel på kvalificerede kvinder, og dem, der mente, at det simpelthen skyldtes, at der bare ikke var nogle kvindelige musikere, der passede ind i Tinderbox’ profil. Et af de argumenter, der dengang slog hårdest var dog, at det jo trods alt kun var januar, og at programmet stadig kunne nå at blive spækket med kvinder. Til ingens store overraskelse skete det dog ikke, og kønsfordelingen af kunstnere på sidste års store festivaler så kort før festivalen sådan ud:

Imponeret? Det var musiker og satiriker Karina Willumsen heller ikke. Derfor besluttede hun sammen med en række andre kvindelige kunstnere i et samarbejde med pladeselskabet Demos at stable en helt ny festival på benene. Kun for kvinder. Eller som de med et glimt i øjet skrev i pressemeddelelsen sidste år i maj, hvor de annoncerede Kvindemusikfestival 2017:

”Vi er flere gange blevet spurgt om, hvordan vi har fået den her fantastiske idé til en separatistisk festival? Men ideen kan vi jo ikke tage hele æren for. Vi er blevet inspireret af nogle af de helt store festivaler herhjemme,” udtaler arrangørgruppen.

”Vi vil naturligvis ikke diskriminere nogen, så Kvindemusikfestivalen er ikke mere separatistisk end de festivaler, vi sammenligner os med, fx Tinderbox. Vi følger Tinderbox’s eksempel.”

”For os handler det om at finde musikere, der har det høje musikalske niveau, vi leder efter, og hvis vi kan finde nogle mænd, der har det, kan vi da ikke udelukke, at de også kan komme til at spille på Kvindemusikfestivalen 2017. Vi må dog understrege, at kvaliteten er det vigtigste for os, og at musikken kommer i første række.”

Det er en række kvindelige musikere og aktivister, der i samarbejde med organisationen Demos står bag den nye festival. Èn af musikerne i projektet er Demos’ egen albumaktuelle Karina Willumsen.

Programmet er bliver offentliggjort i løbet af marts og april. Festivalen bliver en en-dags-festival og afholdes på Onkel Dannys Plads i foråret 2017.

Bag om navnet: Navnet er en hyldest til de politiske Kvindemusikfestivaler, der blev afholdt i 70’erne, og som samlede musikere og aktivister til fælles kamp.

Alle køn er velkomne på festivalen.

Festivalen løber første gang af stablen d. 10. juni på Onkel Dannys Plads i København. Indtil videre er programmet hemmeligholdt, men vil løbende blive opdateret på festivalens Facebookside, hvor du også kan læse mere om folkene og ideerne bag.

Men lysten til at udbrede kvindelige kunstnere på danske festivaler stopper dog ikke der.

”Vi har også talt om at udbrede konceptet og lave en mobil-scene på landets festivaler, hvor vi spiller uofficielle koncerter for folk på skøre steder. Jeg vil f.eks. gerne optræde i toiletkøen på Roskilde Festival. Det gjorde jeg nemlig i ’08 med en vis succes, hvis jeg selv skal sige det,” fortæller arrangør Karina Willumsen og griner.

Bedre i år?

Men lad os nu endnu en gang lade tvivlen komme festivalerne til gode. For én ting er, hvordan det så ud i januar sidste år, eller at det også endte lidt skævt i de endelige programmer tilbage i 2016. Men det vigtigste lige nu må vel være, hvordan det så ser ud i år? Det har vi undersøgt.

OBS: Tallene er estimater ud fra, hvad der indtil videre er opgivet. De kan ændre sig de næste måneder. Samtidig kan de være upræcise, da ikke alle kunstnere har opgivet sammensætningen af deres bands, hvilket gør det umuligt at lave en nøjagtig optælling.

Roskilde Festival

Sidste år ved denne tid: 83 procent mænd og 17 procent kvinder

Føljetons opgørelse af hidtil opgivede navne på årets festival:

Antal kunstnere i alt: 238

Antal mænd: 82 procent (210)

Antal Kvinder: 18 procent (28)

Smukfest

Sidste år ved denne tid: 93 procent mænd og 7 procent kvinder.

Føljetons opgørelse af hidtil opgivede navne på årets festival:

Antal kunstnere i alt: 241

Antal mænd: 85 procent (206)

Antal Kvinder: 15 procent (35)

Skanderborg Festival har desuden en række komikere, en musicalopsætning og to store kor, der ikke er med i optællingen.

Northside

Sidste år ved denne tid: 93.5 procent mænd og 6.5 procent kvinder.

Føljetons opgørelse af hidtil opgivede navne på årets festival:

Antal kunstnere i alt: 111

Antal mænd: 93 procent (104)

Antal Kvinder: 7 procent

Tinderbox

Sidste år ved denne tid: 98 procent mænd og 2 procent kvinder.

Føljetons opgørelse af hidtil opgivede navne på årets festival:

Antal kunstnere i alt: 92

Antal mænd: 91 procent (84)

Antal Kvinder: 9 procent (8)