Nyhedsanalysen

Melodi Grand Prix 2017

Så er det blevet den tid på året. Lørdag fyldes Jyske Bank Boxen i Herning – forestiller vi os – med glimmer, glamour og feststemte mennesker, der skal overvære Melodi Grand Prix 2017. DR har allerede nu offentliggjort de ti sange, der på lørdag skal dyste om at repræsentere Danmark til Eurovision Song Contest i Ukraine til maj. Føljeton har lyttet til dem og gennemgår dem for dig.

Fest på Euroclub 2016 i Stockholm i forbindelse med Melodi Grand Prix / Eurovision 2016.

Før vi starter gennemgangen, må vi hellere lægge ud med en indrømmelse: Vi har hørt alle sangene. Både seperat og i medley, og vi vil gennemgå dem for dig én for én. Der opstod dog undervejs det problem, at flere af sangene – i hvert fald for vores utrænede ører – minder så meget om hinanden, at det simpelthen vil blive både utroligt kedeligt og voldsomt ensformigt at gennemgå dem musikalsk, som vi ellers oprindeligt havde haft i tankerne. Derfor har vi i stedet lavet en lille gennemgang af sangenes temaer og artisterne bag, som du kan bruge som en lille guide, hvis du vil forberede dig inden braget på lørdag – eller blot nyde som en række små fortællinger om alt fra verdensfred og kærlighed til vandringer på Vesterbro i København. Enjoy!

Sang nummer 1

Ida Una stiller op med nummeret ‘One’som pudsigt nok også er sang nummer 1 til årets Grand Prix-fest. Selvom du måske ud fra titlen ville gå ud fra, at sangen handler om kærlighed og den eneste ene, er det et helt andet budskab, den sønderjyske HF-studerende vil frem med, når hun indtager scenen som den første på lørdag:

”’One’ handler om, at vi skal passe på hinanden og på den jord, vi er på. Vi skal blive bedre til at stå sammen og støtte hinanden, både hvad angår familie og venner, men også i større sammenhænge,” fortæller hun i en artikel til DR, hvor hun også kalder den en positiv popsang og lover, at det bliver en følelsesmæssig karruseltur.

https://www.youtube.com/watch?v=p2ZXufbc3QU

Sang nummer 2

Årets eneste dansksprogede Grand Prix-nummer kommer fra en mand, der ikke er helt grøn i danske talentshows. Måske du kender ham, måske gør du ikke, men Thomas Ring, der stiller op med nummeret ‘Vesterbro’blev – i hvert fald for en stund – danmarkskendt tilbage i 2010, da han vandt X Factor. Nu gør han så comeback ikke blot med et nyt album, men også med deltagelse i Melodi Grand Prix. Han har som den eneste af årets deltagere selv skrevet den sang, han stiller op med, som han fik ideen til, da han en tidlig morgen gik fuld hjem fra byen efter et brud med en kæreste og opdagede, at ”der altid er håb at hente på Vesterbro”, som han også sørger for at gentage igen og igen gennem hele sangen.

Sang nummer 3

Rikke Skyttes sang ‘Color My World’ er spækket med panfløjter og handler om at komme sig efter en nedtur, eller som den 18-årige sangerinde selv beskriver det for DR:

‘Color My World’ handler om, at når man mister nogle stykker af sig selv, så kan man samle disse stykker op og sætte dem sammen på en anderledes måde og dermed skabe og farve sin verden på ny.”

https://www.youtube.com/watch?v=jep8OqAxGZ0

Sang nummer 4

Ok, Thomas Ring har vundet X Factor. Men 21-årige Anja, der stiller op med sangen ‘Where I Am’  har på trods af sin unge alder hele tre tidligere talentkonkurrencer i bagagen. I fødelandet Australien vandt hun talentshowet The Voice tilbage i 2014, og sidste år fik hun andenpladsen til det danske Melodi Grand Prix med sangen ‘Never Alone’, som hun senere tog med videre til Chance Contest, der afholdes for de Melodi Grand Prix-bidrag, der ikke vinder i de nationale sangkonkurrencer. Sangen, som hun stiller op med i år, beskriver hun som en meget personlig sang:

”’Where I Am’ handler om, at man skal blive bedre til at give sig hen i et forhold. Jeg var selv i et forhold og var virkelig forelsket, men jeg stillede for mange spørgsmål ved det og holdt mig tilbage, selvom jeg ikke havde nogen grund til det. Og når man gør det, fungerer et forhold jo ikke. Så den handler om, at man skal være åben og ikke holde sig tilbage”, fortæller hun til DR.

Sang nummer 5

De to unge mænd bag duoen Calling Mercury er den eneste gruppe til årets Melodi Grand Prix. De stiller op med sangen ‘Big Little Lies’der handler om ulykkelig kærlighed.

”’Big Little Lies’ er et kærlighedsnummer om den fortabte kærlighed, hvor man har mistet en person, man elsker, fordi man fik fortalt nogle løgne, man selvfølgelig ikke skulle have fortalt”, fortæller Jeppe Norup og Joel Peters til DR.

De understreger i samme vending, at det ikke normalt er den type musik, de skriver, ligesom de understreger, at det der med Melodi Grand Prix slet ikke lå i kortene:

”Vi er ikke de klassiske Grand Prix-typer overhovedet. I virkeligheden er vi lidt nørdede, men det er fedt, at vi må være med og være med til at modernisere Grand Prix’et,” fortæller forsanger Jeppe Norup.

Sang nummer 6

Bag sang nummer seks har vi endnu en tidligere talentshow-vinder. Anthony, der stiller op med nummeret ‘Smoke I My Eyes’, vandt sammen med partneren Jasmin det danske X Factor i 2014. I dag er han gået solo og er parat til at vælte Herning med en med egne ord ”uptempo-popsang med en smag af soul og R&B”. Den handler om kærlighed, som han kender lidt til:

”’Smoke In My Eyes’ handler om en fyr, der er forelsket i den her pige, som gør ham lidt skør. Han ved ikke rigtig, hvordan han skal tolke hendes signaler. Det er absolut en sang, jeg kan relatere til, for jeg har da også oplevet, at en pige har væltet min verden,” siger han til DR.

 

Sang nummer 7

René Machon stiller op med sangen ‘Warriors’. Heller ikke han er ny inden for talentshow-branchen. I 2015 stillede den 42-årige sanger for første gang op til dansk Melodi Grand Prix, hvor han sammen med partneren Tina indtog en syvendeplads.

I år er han tilbage og fortæller til DR, at sangen ‘Warriors’ henleder tankerne på Coldplay og handler om kærlighed:

”’Warriors’ er en stærk kærlighedssang, som handler om at kæmpe for sit forhold og for den, man elsker. Alle har prøvet, at der opstår udfordringer i ens forhold – det har jeg også selv – og mange gange er det nemmeste bare at gå sin vej. Men sangen her siger, at man ikke bare skal give op, men at man skal være en ”kriger” og kæmpe for sit forhold.

Sang nummer 8

Sada Vidoo blev verdenskendt i 2016, da hun klædt ud som dukke stillede op til X Factor UK. Hun røg ud inden liveshowsene og prøver nu lykken i Danmark med sangen ‘Northern Lights’der ligesom sang nummer 1 handler om, at verden er forenet.

Uanset hvor man er i verden, kigger vi op på den samme stjernehimmel og ser nordlyset. Vi ser det samme. Vi er united,” forklarer Sada Vidoo til DR.

Sang nummer 9

Jeanette Bonde har sunget kor for mange store danske kunstnere, som Stine Bramsen, Peter A.G., Ulige Numre, Simon Kvamm, Shaka Loveless, Agnes Obel og Gulddreng. Men nu skal hun for første gang selv være frontfigur, når hun stiller op med sangen ‘Hurricane’.

”’Hurricane’ handler om, at man skal stå ved den, man er – også i de situationer, hvor livet er svært, og en enkelt begivenhed pludselig kan vende op og ned på alt. Vi har alle oplevet følelsen af utilstrækkelighed, at føle os alene og være usikre på, om vi nu er gode nok. Det er vigtigt for mig at sige, at man ikke er alene, og at man er god nok. Man skal omfavne den, man er,” siger hun til DR.

Sang nummer 10

Ligesom Jeanette Bonde er Johanna Beijom vant til at gøre sig som korsanger på store scener. Hun har hele fire gange været hyret som korsanger til det internationale Melodi Grand Prix – og nu stiller hun op selv. Med kærlighedssangen ‘A.S.A.P’som hun til DR beskriver som en ”disco-popsang, der dufter af Madonna og Kylie Minogue”.

”’A.S.A.P.’ handler om det fineste, der findes – kærlighed! – og om følelsen af at længes efter en person, man elsker,” fortæller hun.

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12