Systemfejlen har sejret

Afbureaukratisering lyder besnærende. Hvem kan være imod mindre formynderi? Som allerede Mogens Glistrup trompeterede i 1970’erne, så skal det være slut med ”skrankepaver og papirnussere”. Varme sosu-hænder er altid bedre end kolde djøf-hænder, ikke? Og sådan kunne kliché-kanonen fortsætte. Og sådan har det da også lydt fra politikerne i årtier, når fyringsrunderne blev sat i værk.

Men ganske mærkeligt og næsten umærkeligt har udviklingen alligevel vist sig at ske omvendt: Mens antallet af offentligt generelt er skåret med 35.000, siden Lars Løkke Rasmussens svendestykke, kommunalreformen, blev gennemtvunget, er antallet af akademikere vokset med 6.300 rundt om i kommunerne. I praksis betyder afbureaukratisering således, at der kommer flere bureaukratiske generalister på hovedkontoret og færre fagfolk ude i marken.

I centraladministrationen er der også sket en omfattende omprioritering fra fagfolk til generalister. De fagprofessionelle i de enkelte ressortministerier, såsom Skatteministeriet, har ganske enkelt mistet pondus over for Finansministeriet, hvor yngre karrierefolk i stigende grad har fået mere eller mindre frit spil til at sætte og diktere rammerne for politikudviklingen i Danmark. Vel at mærke uden om folk med viden på området, og som oftest også uden om de politikere, der formelt set skulle have ansvaret. Fænomenet kan også kaldes for magtfuldkommenhed.

I første omgang virkede kravene om færre ansatte i skattevæsnet og øget brug af digitale løsninger imidlertid så selvindlysende, at ingen stillede spørgsmål – heller ikke da man valgte dels at fyre skattefolkene, før IT-systemerne var oppe at køre, og dels at gå efter de billigste digitale leverandører, som hurtigt viste sig at være dobbeltdyre.

Tidligere overvismand Christen Sørensen, som udover at have været professor i nationaløkonomi også har været bl.a. bestyrelsesformand i Københavns Fondsbørs, påpeger, at det politiske styresystem er brudt sammen i Danmark:

”Det er en systemfejl. Det er ikke nok bare at afskedige skatteministeren eller at stille de tidligere skatteministre til ansvar. For det er en systemfejl, som viser sig i tre problemkomplekser. For det første har man ikke haft de fornødne kompetencer til at udvikle IT-systemerne. For det andet er embedsvældet alt for lukket. Og så har Finansministeriet fået for stor magt. Hvis man ikke får gjort op med alle tre problemer, så vil milliardtabene fortsætte,” siger Christen Sørensen og fortsætter:

”Det har kun kunnet ske, fordi man har lukket munden på embedsmændene længere nede i systemet. Vi har en ulyksalig holdning her i Danmark om, at embedsmændene skal være så loyale, at de kun skal sige fra over for ting, der er groft ulovlige. Og dét er uholdbart. Det er katastrofalt. Lige nu rettes skytset mod Skatteministeriet, men jeg mener, at det vigtigste skyts skal rettes mod Finansministeriet, som har gennemtrumfet sparekravene. Også i forhold til ejendomsvurderingerne. Det er Finansministeriet med al deres magtarrogance.”

Men kan det virkeligt passe, at det hverken er de lokalt ansatte i Skat, eller politikerne på Christiansborg, som kan og skal holdes ansvarlige for de forsvundne milliarder? Fortsættelse følger…