Ugens rapport

En verden af post-det ene og post-det andet 

Verden er fuld af rapporter, og flere står lige på spring. Under overskriften ‘Ugens rapport’ tager Føljeton dem under kærlig behandling fra en ende af. I denne uge: ‘Munich Security Report 2017’, udgivet i forbindelse med den årlige sikkerhedskonference i München, som blev afholdt 17.-19. februar under overskriften ‘Post-Sandhed, Post-Vesten, Post-Orden?’

A man watches a board showing the graphs of stock prices at a brokerage office in Beijing, China, July 6, 2015. Chinese stocks rose on Monday after Beijing unleashed an unprecedented series of support measures over the weekend to stave off the prospect of a full-blown crash that was threatening to destabilise the world's second-biggest economy. REUTERS/Kim Kyung-Hoon

”Tag ikke fejl, vi lever i farlige tider, men døm ikke USA ude.” Sådan sagde den republikanske senator John McCain under den årlige sikkerhedskonference i München i sidste uge. Med deltagelse af FN’s generalsekretær Antonio Guterres, Tysklands kansler Angela Merkel, Microsoft-grundlæggeren Bill Gates og, tja, Bono fra U2, diskuterede verdenstoppen af politikere, virksomhedsejere, eksperter og ngo’er de væsentligste sikkerhedsproblematikker i dagens verden. Sikkerhedskonferencen er blevet afholdt siden 1963.

Som gammel krigshelt og tidligere præsidentkandidat er McCain en, man lytter til, og da han også er en af de republikanere, som har været hårdest i sin kritik af præsident Trump, havde hans ord på konferencen en nærmest beroligende effekt på resten af verdens politikere, i hvert fald dem, som er bestyrtede over Trumps planer om at sætte ”America first”, som han sagde i sin indsættelsestale. McCain talte om en verdensorden, der kunne blive som før Trump: en sikker og forudsigelig verdensorden med respekt for grundlæggende liberale værdier.

Men indtil videre befinder vi os i en ny politisk æra. Sådan lyder det i den digre rapport på 90 sider, som er udgivet som debatoplæg i forbindelse med sikkerhedskonferencen. Her opridses et dystert billede af verdens tilstand som værende post-sandhed, post-vestlig og post-orden.

Føljeton er dykket ned i de i rapportens tre temaer og har plukket tre vigtige grafer ud.

Post-sandhed

Lever vi i en post-faktuel verden, hvor følelser har samme værdi som fakta, og hvor nyhedsbrugere ikke kan adskille sandfærdige nyheder fra falske? Nyhedsmediet Buzzfeed har foretaget en analyse af de amerikanske vælgeres aktivitet på Facebook. De sidste par måneder af den amerikanske valgkamp var der flere delinger, reaktioner på og kommentarer til falske nyheder end tilsvarende med rigtige nyheder.

I perioden fra februar til april og maj til juli forholdt det sig omvendt. Her reagerede de amerikanske Facebookbrugere mere på rigtige nyheder. Men fra august til november var der 8,7 millioner delinger, reaktioner og kommentarer på falske nyheder mod 7,3 millioner på rigtige nyheder.

Hermed blev det cementeret, at internettet ikke udelukkende er det public service-organ, som man havde forestillet sig, men også et sted, hvor manipulerende kræfter lurer og forstyrrer den offentlige debat.

Post-Vesten

Grafen her viser de amerikanske vælgere. Donald Trumps ‘America first’-politik indvarsler en post-vestlig politisk æra, hvor USA – og måske andre vestlige aktører – trækker sig tilbage fra deres hidtidige internationale engagement. Siden afslutningen på Anden Verdenskrig har vestlige lande formet det internationale samarbejde. NATO, FN, Verdensbanken og IMF (Den Internationale Valutafond) er vestlige opfindelser. Disse samarbejder har formet de vestlige lande nationalt. Det har Trump indvarslet et opgør med.

Samtidig har Putins genrejste Rusland og Kina som globaliseringens højdespringer etableret sig som nye internationale aktører, som Vesten må tage meget alvorligt.

Grafen viser, at Trump har opbakning til sin ‘America-politik. Trumps støtterne synes i højere grad end andre amerikanske vælgere, at USA bør trække sig ud og mindske indsatsen i NATO.

Hvor NATO førhen har været en urokkelig alliance, er USA’s engagement i NATO og position over for Rusland et mere løst spørgsmål.

Post-orden

Grafen her viser befolkningerne i de europæiske lande. Folk oplever i stigende grad, at institutionerne svigter dem. Derfor daler EU-borgernes tiltro til institutionerne. Det kan ses på det danske nej til omdannelse af retsforbeholdet i 2015, det engelske Brexit og det forestående valg i Frankrig, hvor Marine Le Pen fra det ekstreme højrefløjsparti Front National er en af favoritterne til at vinde.

I grafen er befolkningerne opdelt efter, om de synes, at globaliseringen udgør en mulighed eller en trussel. Grafen viser flere urovækkende holdningstilkendegivelser hos befolkningerne i de 28 EU medlemslande. Eksempelvis stoler europæerne uanset deres syn på globaliseringen i meget ringe grad på deres politikere. Politikerleden er blevet et europæisk problem.

Grafen viser også, at befolkningerne ikke er særligt tilfredse med demokratiet. Af de EU-borgere, som synes, at globaliseringen udgør en mulighed, er lige over halvdelen tilfredse med demokratiet, mens blot 38 procent af de EU-borgere, som synes, at globaliseringen udgør en trussel, er tilfredse med demokratiet. Det er stærkt alarmerende. Desuden viser grafen ligeså alarmerende, at skepsis over for, om klimaforandringerne er menneskeskabte, ikke kun er et amerikansk fænomen.

I det hele taget viser grafen, at europæerne opbakning til institutionerne, demokratiet og EU ikke skal tages for givet. Grafen ville dog tage sig noget anderledes ud, hvis man kun spurgte befolkningerne i Skandinavien.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12