Postnord - det fælles dansk/svenske statslige postselskab - kommer med regnskab for 2016 fredag morgen 10. februar 2017 kl. 08:30. Ifølge forlydender i svensk presse ventes der et katastroferegnskab, der ikke mindst skyldes grasserende underskud i den danske del. Her postkasser og postbokse i Pilestræde i København. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)
Vittigheden går allerede på krykker. Engang kunne intellektuelle spøgefugle ellers more sig over begrebet ‘Post Danmark’, eller rettere sagt post-Danmark. På latin betyder post jo ‘efter’, og det engang så hæderkronede postvæsen, der i en overgangsperiode kaldte sig for ‘Post Danmark’, kunne finurligt bruges som en metafor for fremtidens science fiction-agtige version af det danske samfund. På godt og ondt.
Men det var dengang. I dag findes Post Danmark ikke længere. Science fiction-landet er nutid. Apokalypsen er nu.
Det danske postvæsen, som blev oprettet af Christian 4. i 1624, hedder i dag PostNord og er en del af en nordisk koncern – og i dyb krise. En livstruende krise. Antallet af breve er nemlig styrtdykket gennem de senere år, accelereret af e-mails og e-boks. Hvert år falder antallet af papirbreve med over 10 procent, og et kritisk punkt er nået nu, særligt i den danske del af PostNord. Regnskabet for 2016, der blev offentliggjort for to uger siden, viser et dundrende milliardunderskud, der er tæt på at overskride egenkapitalen. Den danske del af PostNord risikerer med andre ord at gå bankerot.
Ledelsen i PostNord har netop fortalt sine ejere, den danske og svenske stat, at der er et akut behov for en pengeindsprøjtning på cirka 4 milliarder kroner. Og ulykkeligt skal en stor del af dette beløb bruges på at afskedige op mod 4.000 ansatte, som har særlige krav på godtgørelse fra gamle tjenestemandsforhold. Underskuddet skal altså dækkes ved at fyre folk, hvilket i sig selv gør hullet i kassen flere gange større.
I sne og slud skal posten ud. Men jo ikke, hvis postvæsnet undervejs bryder sammen under presset fra hastigt faldende indtægter og fortsat høje udgifter til at levere breve og pakker overalt i landet. PostNord er kontraktligt forpligtet til at opretholde en national infrastruktur, og har set sig nødsaget til at hæve portopriserne voldsomt, så et lille brev eller postkort, der sendes fra dag til dag, nu koster 29 kroner i forsendelse.
Med så svimlende høje priser for blot at sende et brev, kan det ikke undre, at folk er holdt op med at sende post. Det er en ond spiral. En dødsspiral. Men hvad pokker skal postvæsnet dog gøre? De svenske flertalsejere har ikke tænkt sig at fylde hullerne i Danmark, og fra regeringens side lyder budskabet fra den ansvarlige minister, transportminister Ole Birk Olesen, at ”det er ikke en option at sætte PostNord på finansloven”.
Spørgsmålet er dog om hele den både menneskelige og logistiske infrastruktur, som et billigt og velfungerende postvæsen udgør, ikke er et samfundsgode, som det fortsat er værd at prioritere? Også her i tiden efter post-Danmark.
Netværket af postbude har historisk været et bindeled mellem landsdele og mennesker i kongeriget Danmark. Postbudene bragte også tidligere bl.a. blodprøver rundt og har i det hele taget gjort det muligt at opretholde et højt serviceniveau på kryds og tværs af gader, stræder og småøer. I en tid med øget internethandel og pakkepost kunne det bestemt også være rart med et pålideligt, effektivt og endnu billigere væsen af både logistik og levering. Gerne med droner og robotter. Men fortsat drevet af hensyn til borgerne.
Medmindre flertallet i Folketinget snart tager affære og aktivt vælger at bevare et postvæsen – konkret ved at skyde penge i PostNord – kan og vil det dog snart være slut. Derfor hils og vink til dit lokale postbud, gerne allerede i dag på årets sidste vinterdag. Det sidste postbud kan være på vej.