Nyhedsanalysen

Det skøreste fradrag

Se Ritzau: Jyske Bank langede boliglån for 80 milliarder ud sidste år. Jyske Banks bankrådgivere havde travlt med at pushe realkreditlån i 2016, hvor banken kunne lægge omkring 80 milliarder kroner til udlånet til danskernes boliger. ARKIV: København set fra Valby. Ny Carlsbergvej. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2017)

Kreativiteten har aldrig fejlet noget blandt de embedsmænd, der skal finde på nye måder enten at kradse penge ind eller give gaver ud på. På indtægtssiden kan vinderen af kategorien ‘Danmarks mest bizarre afgift’ udpeges enkelt, for det er den såkaldte ‘svulmningsafgift’ – en særlig skat på luften i softice, ja, alene luften i softice, som årligt indbringer på den gode side af 300 mio. kr. På udgiftssiden er spillet lidt mere speget med mange skøre bud. Men ét fradrag skiller sig dog ud: Rentefradraget.

I dag vil regeringen forsøge at justere på netop denne betydelige skatterabat. Men stop! Hov, hvordan kan rentefradraget dog være lige så skørt som svulmningsafgiften, blot med modsat fortegn? Jo, prøv lige at forklare dig selv, hvorfor andre mennesker i Danmark skal være med til at betale for dine renteudgifter. Hvis du gerne vil låne f.eks. 1 mio. kr. til et hus, så må prisen da være et anliggende mellem dig og din bank eller realkreditinstitut. Hvorfor skal privat gæld være noget, som alle andre skal hjælpe med at finansiere?

Hvis rentefradraget ikke fandtes, ville folk grine højlydt, hvis en politiker foreslog at indføre det. For ret beset giver det ikke mere mening at lade andre betale ens private renteudgifter end at beskatte luften i softice. Dagens positive nyhed er da også, at VLAK-regeringen – som vittige hoveder har døbt ‘flik-VLAK-regeringen’ – er kommet lidt til fornuft, i hvert fald når det gælder lige præcis dette mystiske rentefradrag.

I dag fremlægger finansminister Kristian Jensen et nyt udspil til boligbeskatning, som bl.a. indeholder et forslag om at beskære rentefradraget med yderligere fem procent. Og da både Dansk Folkeparti og Radikale på forhånd har bakket op om idéen, er der heldigvis noget, som tyder på, at folk fremover kan tørre en mindre del af deres gæld af på naboerne.

Skatterabatten på at låne flere penge, end man måske har råd til at betale tilbage, skal efter planen gradvist mindskes: ”Der skal skæres 2 procentpoint i 2021 og derefter 1 procentpoint om året de følgende tre år. Efter den beskæring vil værdien af rentefradraget være ca. 28 pct. for renteudgifter op til 50.000 kr. for en enlig boligejer og 100.000 kr. for et par og cirka 20 pct. for renteudgifter derover.”

For ældre medborgere, der havde f.eks. et boliglån i årene før 1987, vil sænkningen af rentefradraget formentlig fremstå som en markant forringelse. Nogle vil måske ligefrem revoltere – og trække Grundlovens ord om boligens ukrænkelighed frem. Meget få andre emner kan hidse boligejere op som netop deres egne låneforhold.

Dengang før 1987 var rentefradraget på svimlende 73 procent. Tænk sig: I årene før Poul Schlüter gennemførte den såkaldte ‘kartoffelkur‘, havde folk med gæld lov til at trække 73 procent af renteudgifterne fra – og som naboen, eller snarere dem, som ikke havde gæld til op over skorstenen, så måtte betale. I dag virker det surrealistisk. Siden da er rentefradraget også blevet sænket ad flere omgange. Og med effekt fra 2021, men altså fremlagt i dag, vil gældsrabatten blive fem procent mindre.

Men ligesom det heller ikke ville gøre svulmningsafgiften mere meningsfuld, hvis afgiften på luft i softice blot blev sænket fem procent, er det værd at minde hinanden om, at rentefradraget også hører til kategorien af skøre og urimelige rabatordninger, som politikere i sin tid fandt på alene for at fedte for særligt udvalgte vælgere. I flik-VLAK-regeringens samlede udspil lægges der imidlertid også op til nye sparereformer, som tegner til at vende den tunge ende nedad. Og så er alt jo ved det gamle igen.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12