Litteratur

Et kunstnerliv

Livet som kunstner er omspundet af to myter – enten myten om den flamboyante storånd, der lever som en baron, eller om bohemen, der er fri og anerkendt. Virkeligheden er en tredje: Mød Gordon Inc.

FORFATTER GORDON INC.

Han var punkikon fra slut-’80’erne og frem. I dag behandles han som bærmen i truget, samfundets bundfald. Efter i årevis selv at have skrevet provokerende tekster, fik Gordon Inc. alias Claus Winther forleden tilsendt en tekst fra kommunen, som man skulle tro var tænkt som en punk-installation – som en perfid performance med titlen ‘Din kontanthjælp vil blive sat ned’. Men den er god nok.

Han har været på kontanthjælp i længere tid. Da moderen dør 7. januar rammes Claus Winther af chok, trance og fortvivlelse, og han får derfor ikke lige læst sin e-post fra kommunen. Og dermed heller ikke jobcentrets indkaldelse til samtale 23. januar. Og så falder hammeren i dagens konkurrencestat: ”Din kontanthjælp vil blive sat ned med et beløb, der svarer til det antal hverdage, fra du ikke mødte op den 23.01.2017 og til den 12.02.2017, da du igen kontaktede dit jobcenter den 13.02.2017.”

Og så kommer den flippede del af brevet: ”Du har oplyst, at din mor døde 07.01.2017, og du har overset indkaldelsen til jobsamtalen. Det har vi taget med i vores vurdering, men det er ikke en rimelig grund til ikke at møde, fordi du har pligt til at holde dig orienteret om, hvornår du skal til samtale.”

Claus Winther har reageret med jiu-jitsu-teknik. Han lagde brevet ud på Facebook med teksten: ”Social-realisme: Halv kontanthjælp denne måned. (3200 kr.) Man skal ikke glemme en aftale med jobcentret (der aldrig har haft job til en), selvom ens mor er død…”

Ikke jordisk gods

Gordon Inc., som nu kalder sig Gordon Flink, har ikke meget sødt at sige til kommunens opførsel. Til Avisen.dk udtaler han: ”Sagsbehandleren var helt følelseskold og kunne ikke engang finde ud af at kondolere, hvad normale, høflige mennesker gør. Til gengæld indkalder hun mig til en jobsamtale næste dag klokken 09.00,” fortæller han: ”Jeg taler for alle de mennesker, som nærmest på daglig basis bliver udsat for den her slags overgreb. Hvis andre mere følsomme mennesker end mig var blevet behandlet på den her måde, ville man have skubbet dem ud over kanten.”

Centerchef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, Dorthe Kristensen, beklager. I hvert fald sproget: ”Jeg beklager sprogbruget i brevet. Vi burde have skrevet i en mere medfølende og respektfuld tone. Vi skal altid kommunikere på en ordentlig måde, derfor skal vi have fokus på, om vi kan gøre det bedre. Det er forståeligt, at en sag som denne vækker opsigt. Det er følsomt, når der er tale om dødsfald.”

Well, måske er man nødt til at flygte fra denne kommunale virkelighed. Måske er man nød til at søge tilbage til nogle af Gordon Inc.’s tekster. Og man behøver ikke engang søge så langt tilbage. Her er begyndelsen på en tekst i Information fra sidste år:

”Well, jeg lever nok rimelig basic, simple living. Det vil nogen – dem, der har råd – nok kalde det. Jeg har en seng, et bord, et akvarium, et tv, en hellig boomblaster, en (belånt) lejlighed og en smartphone med smadret skærm samt bøger, cd’er og en større armada af plastic- modeller. Sammenlignet med alverdens hjemløse, fordrevne og flygtninge er det muligvis overvældende, men for de fleste normaldanskere vil det synes rimeligt skrabet. Det er ikke jordisk gods, der tynger mig til jorden, og dog…”

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12