Nyhedsanalysen

En fin dame hvid som sne

I morgen uddeles filmens Bodil-pris, og kan du mon gætte, hvor mange ‘brune’, der har vundet den fornemme pris, siden den første uddeling i 1948?

Her mener vi ikke bare en person af afrikansk afstamning, men alle, der ikke er kaukasiere, etnisk danske eller europæere. Well, vi kan da lige løbe dem igennem om lidt, men til en start kan vi i hvert fald sige, at Oscar-uddelingen ikke behøver have det der #sowhite-hashtag for sig selv. Det har ellers været sådan en forfriskende debat – også i danske medier – hvert eneste år, hvor man ikke har holdt sig tilbage med at fordømme den strukturelle racisme, der løber gennem Hollywoods ellers så korrekte flod. Ikke lige i år dog, hvor selv de hårdeste kritikere har være mere eller mindre tilfreds.

Nå, men lad os så liste de ‘brune’ modtagere af den danske Bodil-pris op, fra den blev uddelt første gang i 1948:

Antallet af ‘brune’ instruktører i Bedste danske film siden 1948: 0

Antallet af ‘brune’ i Bedste mandlige hovedrolle siden 1948: 0

Antallet af ‘brune’ i Bedste kvindelige hovedrolle siden 1948: 0

Antallet af ‘brune’ i Bedste mandlige birolle siden 1948: 0

Antallet af ‘brune’ i Bedste kvindelige birolle siden 1948: 0

Antallet af ‘brune’ instruktører i Bedste amerikanske film siden 1948: 0

Den sidste kategori må da have en række kulørte mennesker i kuverten. Da USA jo laver så uovertrufne film, har man nemlig en kategori af udenlandske film, der ikke er amerikanske – lidt på samme måde som boghandlerne har delt deres bestsellerlister op, så de 50 første bøger ikke er sudokuhæfter eller slankebøger.

Antallet af ‘brune’ instruktører i Bedste ikke-amerikanske film siden 1948: 1

Juhuu, der var han jo. Asghar Farhadi fra Iran. 2012, Nader og Simin – en separation. Bum!

Vi orker ærlig talt ikke lige at tælle op, hvor mange statuetter, der er blevet uddelt siden 1948, men vi kan nøjes med at konkludere, at procentsatsen når et niveau inden for det iøjnefaldende.

Ja, så har du lidt at debattere til weekendens middagsselskaber. Kunne det mon være på grund af jurysammensætningen, der som bekendt består af filmkritikerne (ja, de er alle sammen ligblege etnisk danske)? Eller kunne underrepræsentationen skyldes hele filmbranchens underskud af brune? Det forklarer naturligvis ikke de ”ikke-amerikanske film”.

Eller skulle man liste sig ud i det mere vovede argument, som man lige skal tage bestik af selskabet for at fremføre: Er det mon, fordi kulturen er for langt fra vores og kvaliteten for lav? Det kunne jo også bare være, det var anmelderne, det var galt med – dvs. mediernes elendige evne til at hyre mangfoldigt eller staten Danmarks elendige integrationspolitik.

Godt, så lad os kigge på de samme kategorier ovre hos Robert-prisen, der ret beset er tættere på Oscar-statuetten, da det nemlig er filmbranchen selv, der uddeler den. Den har så kørt siden 1984

Antallet af ‘brune’ i Bedste mandlige hovedrolle : 0

Antallet af ‘brune’ i Bedste kvindelige hovedrolle siden 1948: 0

Antallet af ‘brune’ i Bedste mandlige birolle: 1

Sørme så. Han er godt nok svensker, men født i Libanon, Fares Fares for Fasandræberne i 2012 – han skal med.

Antallet af ‘brune’ i Bedste kvindelige birolle: 0

Antallet af ‘brune’ instruktører i Bedste amerikanske film (kun givet siden 1993): 0

Antallet af ‘brune’ instruktører i Bedste ikke-amerikanske film (kun givet siden 1993): 0

Nå, det blev ved den ene.

I morgen aften er filmen Shelley nomineret i kategorien bedste film. Den er instrueret af den unge Ali Abbasi, der er født i Iran. Måske anes en lysere – undskyld, mørkere fremtid for dansk film et sted langt, langt ude i horisonten, selv om vi vædder et månedsabonnement på Føljeton på, at han ikke vinder.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12