PLUS-historie. I Aarhus og Vejen Kommune får ansatte i hjemmeplejen fra næste år pligt til at indberette, hvis et dyr ikke trives. - En urimelig opgave, fastslår FOA. (se Ritzau historie 171300) PLUS-historie. Folketinget drøfter i dag et nyt nøk opad på pensionsalderen. Men det duer kun, hvis de mest nedslidte kan slippe over på seniorførtidspension, lyder kritikken. (se Ritzau historie 130939) RB PLUS FOA: Sosu'er skal pensioneres før læger- - MODELFOTO af hjemmepleje hos ældre kvinde- Se RB 13/7 2015 16.50. Folk med kortere uddannelser og belastende job skal hurtigere på pension, mener FOA. Dansk Folkeparti afviser forslaget, men er enig i, at der er et problem. (Foto: Casper Christoffersen/Scanpix 2010)
I dagens Danmark løser private virksomheder 16 procent af de kommunale opgaver på sundhedsområdet og hele 48 procent af opgaverne på vejområdet. Den offentlige sektor udliciterer årligt opgaver for 100 milliarder kroner. Beløbet har været støt stigende siden år 2000.
1. marts blev der udsendt en ny rapport fra RUC med den lidt tørre titel ‘Konsekvenser af udlicitering for medarbejdere som skifter fra offentlig til privat ansættelse’. Men man skal ikke tage fejl; ‘Konsekvenser’, som vi vil kalde rapporten her, er ret interessant, for hvad sker der egentlig for folk, der går fra offentlig til privat ansættelse i forbindelse med, at private organisationer overtager ansvaret for leveringen af offentlige opgaver og service?
‘Konsekvenser’ sammenligner 1.478 individer, hvis arbejde er blevet udliciteret, med en kontrolgruppe, som inden udliciteringen varetog de samme opgaver, men hvis arbejde ikke er blevet udliciteret. 87 procent af de 1.478 individer arbejder på rengøringsområdet, mens flertallet af de resterende 13 procent arbejder inden for vej- og parkområdet. Alle personerne er blevet fulgt tre år før og tre år efter, at deres arbejde er blevet udliciteret. I den følgende gennemgang fokuserer vi kun på årene efter udliciteringen.
Rapporten måler på 12 effekter og påviser, at det alt andet lige er federe at blive ved med at arbejde i det offentlige end at blive udliciteret. Vi dykker nu ned i tre af effekterne og ser på forskellene, som udliciteringerne bringer med sig.
Figur nummer 1:
Fald i erhvervsindkomst for udliciterede ansatte
Denne graf viser, at udliciterede ansatte har en årlig erhvervsindkomst, der er 30.000 kroner lavere end de offentligt ansattes, hvis arbejde ikke er blevet udliciteret. To år efter udliciteringen tjener de udliciterede ansatte 40.000 kroner mindre end de offentligt ansatte.
Men hvorfor? 30.000 kroner om året er en pæn sjat mindre. Er de udliciterede pludselig blevet 30.000 kroner mindre produktive? Det svarer rapporten ikke direkte på, men den konstaterer bare, at ”faldende beskæftigelse og faldende arbejdstid kan være medvirkende årsager til den identificerede nedgang i individernes indkomst”.
Figur nummer 2
Stigningen i offentlig overførsler for udliciterede ansatte
Her ser vi, at faldet i erhvervsindkomst for de udliciterede ansatte kompenseres af en stigning i offentlige overførsler (dagpenge, sygedagpenge og pension) for samme gruppe. Det vil sige, at den typiske rengøringsmedarbejder, der til at begynde med er ansat i den offentlige sektor, og hvis arbejde udliciteres og overtages af en privat aktør, et år efter udliciteringen modtager 21.000 kroner mere i offentlige overførsler end rengøringsmedarbejdere, der arbejder i den offentlige sektor.
Figur 3
Samlet tilbagegang i årsindkomst for udliciterede ansatte
Modregner man faldet i de udliciterede ansatte erhvervsindkomst med den stigning, de oplever i offentlige overførsler, modtager de i gennemsnit 19.000 kroner mindre i årsindkomst to år efter udliciteringen sammenlignet med kontrolgruppen. De udliciterede medarbejdere oplever ikke bare faldende beskæftigelse og faldende arbejdstid, men også færre penge på kistebunden.
Forskellen på to grupper forstærkes også negativt for de udliciterede ansatte, hvad angår brugen af indkomstoverførelser og pension, dagpenge og sygedagpenge, samt samtaleterapi.
De eneste steder, hvor offentligt ansatte klarer sig ’dårligere’ end de udliciterede medarbejdere, er på udgifterne til sygeforsikring og timer til psykolog/psykiater. Rapporten finder dog ikke, at der nævneværdige forskelle på de udliciterede og offentligt ansatte målt på forbruget af sygesikringsydelser.
Og nu til det store spørgsmål: Hvorfor opstår forskellene? Hvorfor kan det ses på indkomsten, når man skifter fra offentligt ansat til udliciteret medarbejder? Det er desværre uden for rapportens rammer og sigte at vurdere. De fire forskere bag rapporten svarer heller ikke på det i en opfølgende kronik i Altinget 3. marts. Men de skriver til gengæld, at vurderingen afhænger af ens perspektiv: ”For de pågældende medarbejdere, som oplever en faldende erhvervsindkomst, vil effekterne sandsynligvis blive oplevet som negative. Omvendt kan reducerede lønomkostninger af andre opleves som positive, for eksempel hvis de udtrykker en effektivisering af området.”
De udliciterede ansatte i rapporten bekræfter, at overdragelsen til privat ansættelse indebærer reducerede udbetalinger. Resultatet bekræftes også af den eksisterende litteratur, der i overvejende grad viser, at ”udlicitering medfører dårligere forhold for de ansatte, om end der også er eksempler på ændringer, der opleves som værende positive af medarbejderne”.
Det er dog meget sparsomt med de positive ændringer i litteraturen (nogen ansatte oplever bedre ledelse og mindre stress). I rapporten er der ingen positive ændringer for de udliciterede medarbejdere.
Forvalterne af den offentlige sektor kan undgå de negative effekter, som rapporten dokumenterer for de udliciterede ansatte, ved at stille følgende krav til den overdragende virksomhed: Udliciterede ansatte skal omfattes af gældende overenskomst, deres ansættelsesforhold skal bevares i overgangen til privat ansættelse, den private leverandør skal forestå kompetenceudvikling og overholde gældende arbejdsmiljølovgivning.