Holland-Tyrkiet-kampen

Der er valgår, og lige i disse dage koger det over i Tyrkiet og i Holland. I weekenden flød de politiske stuvninger fra de to landes buldrende kasseroller sammen, da flere tyrkiske ministre forsøgte at føre valgkamp i Holland. 16. april skal Tyrkiet til folkeafstemning om en ændring af den tyrkiske forfatning. Hvis tyrkerne med åbne øjne bruger deres dyrebare demokratiske rettigheder til at stemme for forfatningsændringen, kan præsident Recep Tayyip Erdoğan for det første blive siddende frem til 2029, og for det andet vil han få voldsomt udvidede magtbeføjelser. Det bliver lettere for ham at erklære undtagelsestilstand, og han vil kunne opløse landets parlament, hvis det passer ham. Og eftersom der bor tre millioner stemmeberettigede tyrkere i EU-landene, har Tyrkiets regering siden begyndelsen af marts forsøgt at fiske stemmer ved planlagte valgmøder i Europa.

Samtidig har vi valget i Holland, hvor befolkningen på onsdag skal stemme 150 politikere ind i parlamentets underhus, og hvor højrepopulisten Geert Wilders og hans Frihedspartiet står til at få et virkelig godt valg. Det er det, journalisten og Holland-kenderen Sven Johannesen lige har skrevet en meget læseværdig serie om i Føljeton. Men lørdag tog det hollandske valg en bizar drejning, da den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Çavuşoğlu, med henvisning til sikkerhedshensyn blev nægtet landingstilladelse i Holland, hvor han skulle have holdt en tale til et vælgermøde. Da emner som immigration og det multikulturelle samfund fylder næsten alt i den hollandske valgkamp, blev det opfattet som en provokation, at Tyrkiets regering ville lægge vejen forbi netop nu. Erdoğan gik helt amok og kaldte ifølge Reuters hollænderne for nazi-efterkommere og nazister ved en forsamling i Istanbul. Han truede også med at inddrage landingstilladelsen for hollandske fly i Tyrkiet.

Som om tingene ikke var tossede nok, forsøgte Tyrkiets familieminister, Fatma Betül Sayan Kaya, at køre i bil ind i Holland via den tyske grænse. Da hun blev stoppet brugte hun sit køn som et argument for, hvorfor hun skulle have adgang til Holland. Men kvindesagsargumentet bed ikke på, der var ingen positiv særbehandling at hente, og hendes bil blev fjernet af hollandske
parkeringsvagter, mens hun sad inde i den og nægtede at komme ud.

Rotterdams borgmester, der er muslim, gik i clinch med Erdoğan og forklarede ham, at Rotterdam ikke er en by af nazister, men faktisk blev bombet til pindebrænde under Anden Verdenskrig af netop nazisterne. Ironien blev endnu tykkere af, at de mange tyrkere i Rotterdam, der demonstrerede til fordel for Erdoğan, valgte at henlægge demonstrationen til pladsen foran byens kæmpe monument, som er rejst til minde om selvsamme nazibombardement.

Sagen har givet Hollands premierminister Mark Rutte fra det liberale Folkeparti for Frihed og Demokrati mulighed for at spille nationens samlende statsmand, og det er lykkedes nogenlunde for ham, blandt andet fordi Geert Wilders har forholdt sig påfaldende tavs. Valget i Holland er blevet om muligt endnu mere spændende, end det var inden weekenden.