Fakkelbæreren

Forestil dig et clash of civilization, som udkæmpes i et jernbur! Forestil dig en klassisk gladiator-dyst, hvor repræsentanter fra alverdens mest bestialske og ekstremistiske terrorgrupper kæmper imod én enkelt – og dermed ultimativt heroisk – repræsentant for Vesten: En gammel og skægget mand, som tager kampen op imod alverdens ondskab. Så er scenen sat for dokumentarfilmen Torchbearer, som præsident Trumps nærmeste rådgiver, Stephen Bannon, har lavet om fænomenet Phil Robertson – halvt reality-stjerne, halvt dommedagsprædikant.

Den 70-årige jæger står i spidsen for tv-showet Duck Dynasty og prædiker hellere end gerne og længe om, hvordan ungdomsoprøret har opløst Vesten indefra. Grundhistorien i Torchbearer er lige så mærkelig, som den i og for sig er ganske enkel: Det moderne Sodoma og Gomorra fandt sted i Woodstock, og siden da har et nyt Holocaust fundet sted under navnet ‘Planned Parenthood’. Phil Robertson mener, at sekulariseringen af Amerika og Europa har åbnet sluserne for en ny syndflod.

Efter de gudløse har fået gennemtrumfet abort, undervisning i evolution og våbenkontrol står den jødisk-kristne verden snart forsvarsløse over for den islamistiske masseindvandring. Ja, sådan ser Trumps nærmeste rådgiver, instruktøren Stephen Bannon, fremtiden tegne sig: Clash of civilizations…

Som en ensom sherif, den sidste skanse for lov og orden, ridder Phil Robertson ud midt i en kulørt kakofoni af videoklip, dundertale og ødelæggelse. Moralen udbasuneres uden filter eller raffinementer: ”Fra guillotinen over gaskamrene til Gulag har mønsteret altid været den samme: Når man tager Gud ud af civilisationens historie åbnes dørene til tyranni,” messer Phil Robertson som en sær varselsbringer for Donald Trumps senere så populære paroler.

I sammenklipningen – for der altså et strejf af den britiske dokumentar-ekvilibrist Adam Curtis over Stephen Bannons film – trækkes monumentale og pompøse perspektiver op: Ifølge de to gamle hvide mænd, Robertson og Bannon, begyndte hele den kvindagtige blødsødenhed, der præger dagens vestlige verden – og som blotter den ‘judeo-kristne’ civilisation for fjendtlige angreb – med den feje, franske revolution, blev videreudviklet med den bureaukratiske nazisme i 1930’erne og kulminerende, foreløbigt, med den ateistiske stalinisme og udryddelseslejrene i Sibirien. Men nu venter det endelige Armageddon: ”Hvad der begyndte med fri kærlighed og blomster i håret endte med Mansons massemord. Mord er blevet mainstream. Vi dræber vores egne børn,” siger Phil Robertson i Torchbearer.

Forbindelsen mellem Woodstock og det nye Holocaust forklares ikke. Filmen rummer hverken fremadskridende argumenter eller forsøg på at præsentere fakta. I stedet dyrker Stephen Bannon et billedunivers, der tager form – og snarere vrides helt ud af form – som en stream of unconsciousness; et mareridt, hvor dem, der kaldes for ‘de gode’ optræder som de ondeste af de onde. Som det måske mest klassiske tema i historiens store fortællinger præsenteres hedenskab, ateisme og sekulær individualisme som tidens største fare. Bannon bruger Phil Robertson som en forhutlet sandsiger, der har været nødt til at flygte ud i skovene og klare sig selv for dermed at holde flammen i live. Som Fakkelbæreren.

Ved Cannes-festivalen sidste sommer troppede Phil Robertson op med væbnede vagter. Torchbearer blev promoveret, uden dog at sælge imponerende mange billetter. Men martyriet virker efterhånden altid som en form for markedsføring, og udstødelse fra biografernes ‘gode’ selskab er også blevet et adelsmærke for ambassadørerne for Alt-Right, den alternative højrefløj.

Stephen Bannon fik dog sidste år en prominent platform til at promovere filmens budskab om ateismens masseødelæggelser. Inviteret af den katolske organisation Dignatatis Humanae optrådte han i Vatikanet med et foredrag, hvor han indledte med at fastslå, at Anden Verdenskrig skulle ses som den jødisk-kristne civilisations triumf over ateismen. Og derfra er det så gået ned ad bakke, som Bannon beskrev med en påstået passivitet over for islamismen. Ifølge Bannons apokalyptiske verden har Vesten ladet sig svække indefra af sekularisme, feminisme og ikke mindst den altædende politiske korrekthed.

Læs i de kommende dage om Stephen Bannons andre tre vigtigste dokumentarfilm, og hvad de i dag kan lære os om præsident Trumps politiske projekt. I morgen onsdag om Den ubesejrede.