Hvorfor er der ingen, der vil købe min kunst?

Hvornår er kunst kunst og ikke ‘kunst’, kitsch eller camp? Og hvordan ved man, at det, man laver, overhovedet kan gå under betegnelsen kunst, og at man dermed selv er kunstner og ikke for eksempel bare en glad udøver af en kreativ disciplin (for at bruge et andet ord end amatør).

For nylig uploadede en kvinde, formentlig af amerikansk herkomst, et billede af akvarel på Q&A-websitet Quora sammen med et spørgsmål: Jeg synes, at jeg er en god kunstner, men ingen køber min akvarel – hvad kan jeg gøre for at sælge min kunst?

Det har 19 andre brugere af Quora forsøgt at svare på. Svarene stikker i forskellige retninger, men der er nogle tankevækkende og brugbare bemærkninger imellem.

Gode og dårlige spørgsmål

Quora fungerer sådan, at alle i princippet kan spørge om hvad som helst, og alle kan svare. Man skal bare logge sig ind som bruger. Et eksempel: Tirsdag 14. marts, altså i går, var der en, som spurgte, om fodboldklubben FC Barcelona mon havde snydt og bestukket sig til sin legendariske 6-1-sejr over Paris St. Germain 7. marts. Syv timer senere lå der en analyse med billeder skrevet af en anden bruger. Og da fodbold er noget, som ligger mange på sinde, bliver der ved med at vælte svar ind. Brugerne får jævnligt opdateringer om, hvad der er blevet spurgt om, i et nyhedsbrev i deres mailboks.

Der er naturligvis mange, som godt kan lide at kloge sig på noget, de formentlig ikke har forstand på. Men man kan se navn og profession på den, der svarer, og ofte kommer eksperter på banen. Hvis spørgsmålene handler om planetsystemer i verdensrummet, har de fleste nok mere tillid til en astronom hos NASA end en astrolog i Nakskov. Brugerne kan så ‘upvote’ (man kunne også kalde det ‘like’) de bedste svar, og jo flere upvotes et svar får, des mere prominent en placering får det i forhold til det stillede spørgsmål.

Quora blev stiftet i 2010 af to tidligere Facebook-ansatte og har hver måned adskillige millioner besøgende.

En rigtig kunstner

Men tilbage til det indledende spørgsmål: hvorfor kan kvinden ikke sælge sin akvarel? Det mest upvotede svar kommer fra en Michelle Gaugy, der præsenterer sig som galleriejer, ejer, forfatter og kunstkonsulent. Det er blevet upvoted 503 gange og læst mere end 70.000 gange.

”Okay,” skriver hun, ”jeg tror, det er tid til lidt hård kærlighed, selv om jeg er meget klar over, at jeg kun kigger på et enkelt af dine kunstværker.”

Michelle Gaugy begynder med at hæfte sig ved, at akvarellen er fra 2006 – det kan hun se på dateringen.

”Hvorfor ville du bruge et 11 år gammelt værk som eksempel? En kunstner viser altid sine bedste værker. Så hvis det her er dit bedste værk, hvad har du så lavet rent kunstnerisk i de forgangne 11 år?”

Hendes pointe er, at hvis man er kunstner, så er man i gang hele tiden. Man laver, mener hun, 150-300 kunstværker om året. ”Det betyder, at du burde have lavet 2.000 kunstværker efter dette, og det, du delte, burde være vildt meget bedre end dette. Ikke?”

Derefter går galleristen videre til en bedømmelse af selve spørgerens værk, akvarellen. ”Det er et hyggeligt lille stykke kunstværk, men det er primært en illustration snarere end et fuldt udviklet maleri,” skriver hun. ”Hvis du vil være en professionel maler, så må du øve dig noget mere. Dit værk er endnu ikke på et professionelt niveau. Din tegning er okay, men baggrunden trænger til at blive gennemarbejdet, og det her er ikke et færdigt kunstværk.”

Nedladende svar

Nu begynder svaret at blive ret anstrengende. Galleristen skriver, at hun har googlet spørgerens navn, Candace Taylor (det står med små bogstaver på akvarellen), og hun synes kun, at der dukker billeder af bearbejdede barbiedukker op og slet ingen hjemmeside eller markedsføring.

”Det siger mig, at du ikke har gjort noget som helst for at markedsføre dig selv. Intet, zip, nada,” skriver hun. ”Candace, der findes ikke magi. Du bliver nødt til at gøre en indsats. Du stiller dit spørgsmål, som om du har gjort noget, men det har du tydeligvis ikke.”

Svaret er ret langt, men jo mere galleristen skriver, des mere gymnasieagtigt nedladende bliver det, og des mindre tillid får man til hendes dømmekraft. Hvad med hende selv, tænker man uvægerligt.

Lidt længere nede er der et andet svar. Det kommer fra en fyr ved navn Peter Ashlock, der under den korte præsentation af sig selv skriver, at ”min far var maler/billedhugger. Jeg lærte meget af at hænge ud og kigge på ham.”

På den måde er Quora også et interessant menneskestudie. Peter Ashlock, der er sidst i 60’erne, skriver længere nede, at han selv har været kunstner, siden han var 17 år gammel. Han anbefaler Candace Taylor at ignorere de andre svar, fordi de er forudsigelige og irriterende.

”De fleste af de svar, jeg læser her, er fra almindelige mennesker med en almindelig opfattelse af, hvad kunst er, og hvordan en kunstner arbejder,” skriver han. ”I forhold til at blive fortalt, hvor stor en volumen af kunst du er ”nødt til” at producere for at være professionel – fuck det! Hvad angår om dit værk er en illustration eller et maleri – fuck det!”

Han synes selv, at det er svært at markedsføre sin kunst, og er gennem årene nået frem til den erkendelse, at ”ikke alene vil jeg skide på, hvad sådan nogle mennesker mener om, hvad jeg laver, jeg kan heller ikke producere mere, end jeg er i stand til.”

Det var bare et lille kulturelt indblik i Quora. Tjek det selv ud. Du kan abonnere på de emner, som interesserer dig. Undertegnede har åbenbart krydset af i feltet ‘kunst’.