Verdens bedste forsyningssektor

De fem brancheforeninger Danske Vandværker, Dansk Affaldsforening, Dansk Fjernvarme, DANVA og Danske Kraftvarmeværker går med rapporten Vi forsyner Danmark – Visioner for forsyningssektoren i offensiven mod regeringen. Udspillet er 37 sider langt og formidler udfordringerne på det komplekse forsyningsområde, så alle læsere kan være med.

Lad os ikke spille hasard med verdens bedste forsyningssektor, lyder budskabet fra brancheforeningerne. Lidt hårdere trukket op siger de: Hold nallerne væk fra forsyningssektorens non-profit princip! (se faktaboks nederst). Bryder regeringen med dette princip – som den foreslår i sin forsyningsstrategi fra efteråret 2016, der har til formål at effektivisere for 5,9 milliarder kroner mod 2025 – åbnes en motorvej for privat kapital. Brancheforeningerne frygter, at hvis regeringen tillader forsyningsselskaber at udtage overskud, så overgår vores vand, varme og affald til private hænder. Var der nogen, der sagde DONG?

Betaler vi for meget for vores vand?

Kerneargumentet i regeringens forsyningsstrategi er, at danskerne betaler for meget i forsyningsudgifter. Forbrugerne skal betale mindre, og det kræver effektiviseringer, lyder det fra regeringen. En almindelig familie bruger ca. 37.000 kroner på forsyningsydelser årligt (her tæller alle forsyningsudgifter med inkl. el og gas). Det er det samme beløb, en familie bruger på fødevarer om året.

Om de danske forbrugere betaler for meget afhænger af, hvilke lande vi sammenligner os med. Vi betaler mere end spanierne og nordmændene, men mindre end schweizerne og englænderne. Ingen personer i forsyningssektoren benægter, at vandudgifterne kan og bør sænkes. Spørgsmålet er bare – og det er den helt store uenighed mellem brancheforeningerne og regeringen – hvordan udgifterne reduceres?

Regeringen hævder, at en ny regulering øger incitamentet til effektiv selskabsdrift. Mere konkret foreslår de en såkaldt indtægtsrammeregulering, hvor forsyningsselskaber kan bevare et overskud ved ekstraordinære effektiviseringer. Det vil sikre familier med to børn en årlig besparelse på 2.800 kroner fra 2025, siger regeringen. Brancheforeningerne hævder derimod, at regeringen primært ser på driften af forsyningssektoren med selskabsøkonomiske briller. Men den økonomiske bundlinje skal suppleres med en grøn bundlinje. Grøn omstilling giver højere vandudgifter, men sparer forbrugerne penge på den lange bane, lyder budskabet fra brancheforeningerne.

Elsektoren er ikke en rollemodel for resten af forsyningssektoren

Ifølge brancheforeningerne effektiviserer de allerede derudad. Siden 2011 har vand- og spildevandsselskaberne sparet forbrugerne 1,3 milliarder på vandpriserne. Grafen viser prisudviklingen på fire parametre fra 2008 til 2015. Priserne på affaldshåndteringen er faldet med 10 procent, fjernvarmepriserne er ikke steget, det er derimod forbrugerpriserne i samfundet generelt med 10 procent, og elpriserne er steget med hele 22 procent.

Regeringen, Dansk Industri og Dansk Energi benytter elsektoren som rollemodel for resten af forsyningsområdet. Elsektoren er underlagt en indtægtsrammeregulering, som regeringen foreslår vandet, varmen og affaldet også skal være det. Men med grafen viser brancheforeningerne, hvorfor en ændret regulering ikke nødvendigvis kommer forbrugerne til gode.

Danmarks nye eksporteventyr?

Det er big business for Danmark, at vi har en af verdens bedste forsyningssektorer. Praktiske løsninger er milliarder værd for det store udland, der vil lære af Danmark.

I 2016 eksporterede Danmark viden om vand, affald og fjernvarme for 35 milliarder kroner. I de næste mange år vil udlandet fortsat stå i kø som købere. Vand, affald og fjernvarme kan meget vel blive det næste store eksporteventyr, ligesom vind har været det. Baggrunden for dette forestående eksporteventyr trodser de neoliberale lærebøger. For forsyningsområdet har i høj grad været båret frem af kommuner, lokale ildsjæle og utallige frivillige borgere.

Vi vil over de næste måneder med garanti høre mere til forsyningsområdet. Vil vi undgå det næste DONG, så er udspillet et godt sted at starte den bredere diskussion om, hvem der skal eje Danmarks infrastruktur, og hvordan sektoren skal reguleres.