For nylig var den tidligere filmskolerektor og tv-mand Poul Nesgaard gæst i komikeren og psykoterapeuten Finn Nørbygaards samtaleprogram Finnsk terapi på Radio24syv. Her fortalte han, at han havde snakket med sin kone om, at hvis han døde først, og hun stod der ved hans kiste til begravelsen, så skulle hun sige til de fremmødte, at der skulle være tre minutters stilhed. Og at hvis der var ”noget bagefter”, altså et hinsides af en art for Poul Nesgaard, så ville han give sig til kende på den ene eller den anden måde. Og som han anførte, så er tre minutters stilhed lang tid. Solen ville måske komme frem; det kunne også være, at der var en, som tabte salmebogen; eller nogen, der nøs. ”Så begynder vi at tolke. Ud fra nogle meget små ting vil hjernen have det til at hænge sammen som noget, der giver mening,” sagde Nesgaard. Det kunne ligefrem blive starten på en ny religion, mente han.
Og på denne mandag, som også er forårsjævndøgn (den ene af de to dage på året, hvor solen står lige over ækvator), kan vi da godt benytte lejligheden til for en stund at tage et af ‘de store spørgsmål’ under behandling på under 500 ord. Hvor er vi på vej hen? Hvad skal der ske – ikke bare med Poul Nesgaard, men med menneskeheden? Vi har tidligere talt ret varmt om den israelske historiker Yuval Noah Hararis bestsellerbog Sapiens – en kort historie om menneskeheden, hvor han letfatteligt og med en til tider tørt konstaterende humor gennemgår nogle af vores tidligere ‘bedrifter’ (som blandt andet tæller udryddelsen af neandertaleren, som jo altså engang var vores samtidige). Siden fulgte han op med en bog, der ser den anden vej, nemlig fremad, Homo Deus: A Brief History of Tomorrow, som vist ikke foreligger på dansk endnu.
Han er ret kvik, den unge professor (41 år), og søndag lod det britiske dagblad The Guardian ham svare på alverdens komplekse spørgsmål stillet af en række offentligt kendte personer. ”Havde Francis Fukuyama ret i, at vi har nået enden på historien?”; ”Hvad er den største fejlopfattelse, menneskeheden har om sig selv?”; ”Hvilken rolle vil moral spille i en fremtidig verden af kunstig intelligens, kunstigt liv og udødelighed?”; ”Er det at være medfølende og empatisk en stor indbygget fejl i den menneskelig evolution? Er psykopati fremtiden for vores art?” Osv.
Yuval Noah Harari svarer godt for sig, og det herlige er, at man sidder tilbage med en lille blå flamme – en følelse af, at det nok skal gå. Og vi taler langt ud i fremtiden, og det betyder, at tvivlerne nok også skal klare sig gennem uge 12.
Lad os slutte af med Hararis svar på spørgsmålet om, hvorvidt nedbrydningen af miljøet vil stoppe den teknologiske udviklingen: ”Jeg tror, der vil ske det modsatte – at når den økologiske krise tager til, så vil presset for teknologiske løsninger stige, ikke mindskes. Jeg tror, at den økologiske krise i det 21. århundrede vil svare til det 20. århundredes to verdenskrige, hvad angår accelerationen af af den teknologiske udvikling.”
Vi har sagt det før, og nu gør vi det igen: således oplyst.