Et byggeprojekt sat på skinner

I modsætning til for eksempel skadedyrsbekæmpelse er byggebranchen et sted, hvor man må væbne sig med tålmodighed. Der er ingen genveje, hvis man vil opføre boligbyggeri. Tegningerne skal tegnes, fundamentet skal sikres, murstenene skal lægges, taget skal være vandtæt, og alle trappetrin (hvis der er flere etager) skal være lige høje. Oven i det kan der være høringer, udbudsrunder, pludselig lavkonjunktur, mavesår og alkoholisme. Der er meget at slås med.

Så langt er vi slet ikke med Vermund-komplekset. Derfor giver det god mening at aflægge det første arbejdspladsbesøg hos arkitekterne Hans Peter Hagens og Thomas Gay, selv om der kun er gået to dage, siden vi sidst holdt et møde. Er de blevet mere konkrete i deres tanker om at lave midlertidige boliger for flygtninge? Det er de.

”Lige nu har vi en masse elementer liggende, som vi skal forsøge at sætte sammen,” siger Thomas Gay hen over arbejdsbordet fredag morgen.

”Det er meget vigtigt, at arbejdet sker i en tværfaglig dialog, og det kan være, at der i det politiske forløb kommer dukker flere aktører op,” siger Hans Peter Hagens.

”Vi prøver at grave i, hvad projektet kan tilføre et lokalområde,” siger Thomas Gay. ”Hvad er det, folk har brug for, når de kommer til det her land, og hvor længe forvente det, at de skal bo i de her midlertidige boliger, vi skal lave. De skal selvfølgelig være behagelige at være i og funktionsdygtige.”

Hagens: ”Vi skal også finde ud af prisen på boligerne.”

Gay: ”Det påvirker selvfølgelig også prisen, hvor mange der skal laves, og om de skal lægges spredt eller være samlet.”

Det lyder ikke så frygteligt konkret. Men så siger Hans Peter Hagens noget interessant. Han taler om, at man ”i bedste fald” kunne stille noget forudsætninger op for byggeriet.

Hvad kunne det være for forudsætninger?

Hagens: ”For eksempel at projektet involverede lokale håndværkere. Sådan at hvis de her midlertidige boliger kom til Randers, så skulle det være med hjælp fra håndværkere derfra, for så gavner det også lokale arbejdspladser. Hvis nogen ude omkring i landets kommuner skulle være skeptiske over for at opføre midlertidige flygtningeboliger, så kan sådan noget være med til at ændre stemningen.”

Ved vores første møde sagde de to arkitekter, at de skal bruge en halv million kroner for at komme rigtig i gang med projektet. De penge kan komme fra fonde eller fra private donorer. Men hvad kan man få for de penge?

Hagens: ”For sådan et penge beløb vil vi faktisk kunne gennemtegne boligerne og også lave præsentationsmodeller af, hvordan én enhed ser ud alene, og hvordan det ser det ud, hvis du sætter 20-30 af dem sammen.”

Gay: ”Vi skal også finde byerne. Hvilke kommuner er det, der gerne vil have løst de her problemer.”

Hagens: ”Man kunne forestille  sig at tage en fynsk havneby, en jysk havneby og en sjællands havneby. Det synes jeg ville være en meget fin løsning.”

Hvad er de største udfordringer lige nu?

”Det vigtigste er, at vi får lavet det her præsentationsmateriale,” siger Hans Peter Hagens og understreger, at det er vigtigt, at understrege at bygningerne er midlertidige.

Hvis det er midlertidigt, er det i meget godt selskab. Eiffeltårnet skulle også have været midlertidigt, men det var så godt, at man valgte at gøre det permanent. Eiffeltårnet er spydspidsen inden for midlertidighed. Det kan de her boliger også blive.

Hagens: ”Haha, ja, det er rigtigt.”

Helt konkret – sender I så arbejdstegninger frem og tilbage?

Gay: ”Jeg tegner meget i hånden. Det gør du vel også?”

Hagens: ”I startfaserne arbejder jeg meget med arkitekturmodeller. Jeg laver tit lermodeller til at begynde med.”

Gay: ”Vi er ret oldschool.”

Hagens: I og med at det er modulært system, er der også rigtig meget vundet ved at tegne det digitalt.”

Hvordan plugger man det sammen?

Hagens: ”Hvis vi taler om flytbare strukturer, så er det lidt ligesom et Mecano-samlesæt. Torvehallerne i København er i virkeligheden også et Mecano-samlesæt, som man kunne skille ad igen. De gamle bindingsværkshuse byggede man også ét sted, og da den store udflytning kom med landboreformerne sidst i 1700-tallet, skilte man alle gårdene ad og genopbyggede dem.”

Gay: ”Bønderne gjorde det også, når de havde udpint deres jord efter at have været det samme sted for længe. Så flyttede man gården et andet sted hen. Efter en årrække der flyttede man et tredje sted hen og så måske tilbage til det første sted.”

Hagens: ”Men det her skal blive en smuk vision, så det er virkelig vigtigt, hvordan projektet bliver præsenteret.”

Vi slipper arkitekterne her og anbefaler, at du læser ugens føljeton fra en ende af.