Er det en krimi eller en podcast?

En ung kvindelig kok findes druknet i Christianshavns Kanal under mistænkelige omstændigheder, og det tager ikke lang tid for den 55-årige efterforsker Georg Guldmann og hans væbnere Erik Falk og Trine Valentin at konkludere, at der er tale om drab, muligvis med seksuelle motiver. Jagten går nu ind på en psykopat, der måske er ansat i Københavns restaurationsmiljø, på Christiansborg eller på en landsdækkende avis.

Vi følger sagen fra den første mistanke til obduktion, afhøringer og videre til retssagen og et niende kapitel, der giver bogens handling et sidste twist. Lone Theils nye krimi er på papiret skåret over den velkendte krimilæst: Mord, krise, opklaring. Titlens 87 sekunder henviser til den tid, det tager, fra hovedet sænkes under vand, til reflekserne slår til, og hjernen tvinger kroppen til at trække vejret. Det såkaldte breakpoint, der synes at være omdrejningspunktet for denne krimi, der måske selv til tider kan komme til at tabe pusten, fordi den vil for meget.

Lone Theils, der er tidligere London-korrespondent for Berlingske Tidende og Politiken, fik sit gennembrud som krimiforfatter i 2015 med Pigerne fra Englandsbåden, der er blevet solgt til oversættelse i en række lande. Herefter fulgte Den blå digters kone, der ligesom forgængeren havde den hårdtsparkende London-korrespondent Nora Sand som gennemgående hovedfigur.

Denne gang har Theils lagt den kvindelige hovedperson og hendes til tider lidt trættende kærlighedsproblemer bag sig og skabt en ny hovedperson: Den 55-årige efterforsker Georg Guldmann, hvis verden udgår fra København, hvor Theils ganske enkelt ikke er nok på hjemmebane. En af denne anmelders ankepunkter i forhold til bogen er, at man ganske enkelt ikke fornemmer byens puls og miljøer, og at den danske hovedstad ganske ofte slet ikke kommer til sin ret i bogen. Byen er henvist til rollen som en karikeret kulisse frem for at være den aktive medspiller, man bør kunne forvente sig af en moderne kriminalroman.

Eksperiment og wienerpølser

Men 87 Sekunder er ikke en gængs kriminalroman, forstår man. Den er et eksperiment, der ikke bare udføres på bogens 190 sider, men også i løbet af otte radioprogrammer, der sendes på P1 over de kommende otte uger og senere kan downloades som podcast. I programmerne følger man forfatterens research til krimien, og det er, hvis man ellers skal tro DR’s eget materiale om programmet, et indblik i forfatterens værksted.

Man kan her selvfølgelig indvende, at det er med krimier akkurat som med wienerpølser: Det kan gå ud over nydelsen, hvis man får for stort et indblik  i fremstillingsprocessen. Visse ting er det bedst, man ikke kender til. Men går man med på denne præmis, og har man lyst til at få et indblik i, hvordan en krimiforfatter som Theils researcher og arbejder, kan programmerne og bogen i samspil være en ganske interessant oplevelse.

Det mærkes tydeligt i programmerne, at Theils har en journalistisk baggrund. Vi hører blandt andet fra en retsmediciner, en tidligere leder af Rejseholdet og en tidligere offentlig anklager, der alle med viden og entusiasme kaster sig over den fortrinsvis banale sag, Theils præsenterer dem for. Der er også input fra en irsk forfatter, fra vores hjemlige og den, efter denne anmelders ydmyge mening, aldeles underkendte krimimester Susanne Staun samt fra en række eksperter, der meget forfriskende faktisk taler om ting, de ved noget om. Især er det de ukendte kilder, man ikke ofte hører i medierne, der bringer nye aspekter til programmet. Som eksempelvis overlæge i retspsykiatri Dorte Sestoft, der kalder en morders liv ”god litteratur”, og tidligere offentlig anklager Erik Merlung, der fortæller røverhistorier fra retslokalet under sagen mod Peter Lundin.

I de otte programmer følger man herefter meget direkte, hvordan kildernes viden inspirerer forfatteren og bliver inddraget i plottet, der herefter læses op.
Det er lidt af en kliché, at virkeligheden overgår fiktionen, men det er faktisk tilfældet når det gælder 87 sekunder. Theils slipper af sted med at indarbejde elementer hentet fra virkeligheden i sit plot, som man umiddelbart ville ryste på hovedet af, hvis man læste dem i en gængs krimi, ganske enkelt fordi de virker for fantasifulde. Som guiden på en båd, der finder et lig foran Operaen og derefter hører en af passagererne sige, at han tror, det er et led i en happening, som operaen har planlagt; som den mistænkte, der afgiver sit DNA og så overbevisende siger, at han er glad for at blive renset, at han bliver sluppet løs og derefter tager hjem og slår sin familie ihjel.

En anke er, at selv om Theils i det store og hele formår at løfte opgaven som journalist, så kan det blive på grænsen til det selvsmagende, når hun som forfatter delagtiggør i sine følelser og forhåbninger igennem processen. Hvad bringer det til bogen, at Theils sidder og stirrer på Rigshospitalet, mens hun interviewer en retsmediciner, eksempelvis?

Bog og radioprogram vil mange ting: Både fungere som den traditionelle krimi og som en slags indblik i forfatterens arbejde. Som instruktion i hvordan man skriver en krimi, lader den noget tilbage at ønske i forhold til selve akten at skrive, og de kvaler, der kan følge med, men den løfter dog sløret for, hvordan forfatterens arbejde kan fungere.

Theils har forsøgt at åbne krimien på en ny måde og give en ekstra dimension til en genre, som vi næsten kan forfra og bagfra. Spørgsmålet er, om bogen kan stå alene uden radioprogrammerne? I forhold til Theils’ tidligere bøger er stilen mindre beskrivende og til tider en smule afsnuppet. Det klæder sine steder bogen, omend denne anmelder godt kunne tænke sig, at der havde været mere tid til at dvæle ved Georg Guldmanns person. Vi lærer ham aldrig helt at kende, mens han valser rundt langs Københavns kanaler og spekulerer på, hvem der er morderen.

Er det problematisk, at der er otte programmer på DR og et niende kapitel i bogen, der giver historien et sidste twist? Umiddelbart ikke for denne anmelder, men det gør det svært at høre radioprogrammerne uden at ønske at få fingre i bogen. Det kan man godt mistænke Theils for at have spekuleret i.

Man kan også spørge sig selv, om denne krimi er uundværlig? Er danske læsere ikke ved at segne under vægten af de mange tilbud om fiktive mord, der skyller ind over dem i disse år som en slags tsunami af trivielle krimigåder?Spørgsmålet melder sig umiddelbart, når en hurtig optælling viser, at alene i marts udkommer der i Danmark 36 danske og oversatte krimier. 87 sekunder er et udmærket bekendtskab for en eftermiddag, men om det er værk, der ligefrem kommer til at ændre krimihistorien vil denne anmelder tillade sig at sætte spørgsmålstegn ved, mens hun læner sig tilbage i øreklapstolen og nipper til en veltempereret Islay-whisky.

87 Sekunder, Lone Theils, Lindhardt & Ringhof, pris 169 kroner

Programmerne kan høres på P1 klokken 11.30 hver mandag eller hentes som podcast