Ordkunstner i funktion

Lørdag 1. april, dagen før H.C. Andersens fødselsdag, døde den store russiske digter Jevgenij Jevtusjenko, 84 år gammel. Det har fået en af vores læsere til at skrive til os for at foreslå, at vi laver en note eller en historie om ham, fordi han ”i litterært- og koldkrigsperspektiv var en markant skikkelse”. Og det har han ret i. Markant er vel nærmest en underdrivelse. Jevtusjenko var vild.

Hans opvækst i Sibirien ansporede ham til i 1956 at skrive digtsamlingen Stationsbyen Zima, som blev hans litterære gennembrud. Zima var en afsides beliggende station, ja, vel nærmest et trinbræt i Irkutsk-regionen. Han tilbragte sin barndom med sin mor i Moskva, men familien rykkede til Zima, da tyskerne nærmede sig hovedstaden i 1941, og der blev de til 1944. I New York Times’ fremragende nekrolog kan man læse, at Jevtusjenkos geolog-far tog ham med på eventyrlige geologiske ekspeditioner i Kasakhstan og Altaj-bjergkæden og underholdt ham på turen ved at recitere poesi for ham. En digter var født.

I 1960’erne skrev han digte, som både var kritiske over for Sovjetstyret og vandt international genklang, men han fik lov at rejse verden rundt alligevel.

Læseren, der skænkede Føljeton den omtalte Jevtusjenko-tanke, nævner også, at digteren faktisk var på besøg i Danmark i 1967, hvor han læste op ved en julefest på Aarhus Universitet. Han, læseren, finder det tankevækkende, at man dengang ”kunne banke en julefest på benene med det ambitionsniveau”.

Af invitationen til julefesten fremgår det, at når Jevtusjenko kan kaldes et verdensnavn, så skyldes det ”dels hans litterære produktion, dels hans position som ‘oprører’ inden for den sovjetiske kulturelle verden. Alene af disse grunde skulle et møde med ham blive en oplevelse. Men samtidig er han en så eminent oplæser af egne digte, at tilhørerne vil blive vidner til en ordkunstner i funktion – en ordkunst, man sjældent ser magen til”.

Julefesten var gratis for medlemmer, mens gæster måtte af med 3 kr. Meget kultur for pengene.