Selvanmeldelse

Kongerække uden kongerøgelse

Podcasten Kongerækken er blevet et bandnavn, der formidler dansk og europæisk historie, så alle kan være med. Men de to værters samtaletempo er sine steder lige vel højt, ligesom det havde pyntet på produktet, hvis de i højere grad havde gjort brug af flere primære kilder såsom Saxo Grammaticus og den farverige Yngre Sjællandske Krønike fra 1300-tallet. Anders Olling og Hans Erik Havsteen selvanmelder.

Journalisten Anders Olling og Hans Erik Havsteen, der er historiestuderende, udgør makkerparret bag podcasten Kongerækken, som i den seneste tid er blevet genstand for en hel del opmærksomhed i forbindelse med, at foretagendet er blevet udvidet med bogudgivelser og liveshows.

Selve podcastens udgangspunkt er de danske regenter fra vikingen Gorm den Gamle i midten af 900-tallet til vore dages Margrethe 2. Serien pløjer sig altså igennem mere end tusind års historie, fordelt på et afsnit pr. regent med enkelte dobbeltafsnit, især om de middelalderlige regenter, hvis livsværk fortaber sig i historiens tåger.

Der er siden blevet tilføjet 10 appendiksafsnit om farverige personligheder såsom Corfitz Ulfeldt, Tycho Brahe eller tematiske nedslag om kvinders stemmeret eller transatlantisk slavehandel. Den seneste tilføjelse i podcasten er en miniserie i fire afsnit om reformationen i Danmark og Tyskland.

Kongerækken er så at sige blevet et bandnavn, der formidler dansk og europæisk historie med en sådan vinkel, at alment historieinteresserede uden den store baggrundsviden kan følge med og lade sig underholde af værterne muntre samtale, hvor videndeling og tvivlsom onkelhumor går hånd i hånd. Havsteen og Olling har for nylig udvidet deres historieformidlingsmæssige portefølje med de første udgivelser i en bogserie om kongerækken hos forlaget Lindhardt og Ringhof. Og så har de har udviklet et liveshow om kongerækken, som kan opleves på Bremen Teater i København 16. maj.

Podcasten Kongerækkens værter, Anders Olling (tv.) og Hans Erik Havsteen. Billedet er taget ved Jarmers Tårn. Scanpix

Det oprindelige produkt, podcastserien om de danske regenter, er efterhånden blevet alenlang. Der er her en åbenlys risiko for at hægte lytterne fuldstændig af undervejs trods tidens begejstring for binge-lytning og lydfortællingens ophøjelse til en form for finkultur. Men som udgangspunkt emmer Kongerækken ikke ligefrem af sexede identitetsmarkører og hip radiomontage a la Third Ear. Det må derfor siges at være projektets store lykke, at udenadslære og kongerække er gledet ud af folkeskolens historiepensum. Mange yngre lyttere, som ikke er blevet traumatiserede af den sorte skoles mange lektor Blommer, vil tilsyneladende gerne lære om de mange konger med sjove navne og tykke maver. Kongerækken har ganske simpelt fyldt et hul i markedet for historieformidling, og nok i særlig grad for historielektioner på lyd. Hverken P1 eller Radio24syv har faste programmer om historie, så publikum har hidtil måttet tage til takke med sporadiske udsendelser på helligdage og en kort podcastserie i ny og næ.

Manglende historisk fokus på skoler og redaktionslokaler er dog i sig selv ikke nok begrundelse for en kongerækkepodcast. Det er nemlig stadig ret afgørende for projektet, at fortællingen flyder uden at blive opremsende og med et fokus på de gode historier. Klarer de to sludrevorne værter så dette?

Der lægges i hvert fald hårdt ud i seriens første afsnit med fokus på de ofte mere latrinære likvideringer af kongefamiliens medlemmer. Især er Harald Blåtands ydmygende bortgang malende udpenslet. Ivrige er værterne uden tvivl, faktisk så ivrige, at de desværre ganske ofte afbryder hinanden for at komme til orde. Det er en skam, for tonen mellem de to værter er egentlig ganske hyggelig, og det må da også nævnes, at deres pingpong udvikler sig i takt med programmets rejse fra de tidligste tider og op igennem middelalderen.

Omkring den berømte fejde mellem kongsemnerne Svend, Knud og Valdemar, seriens 12. afsnit, er den fælles forståelse blevet mærkbart bedre og oplagte jokes såsom ”danmarkshistoriens vildeste fætter/kusinefest” flyder bedre end tidligere. Øvelse gør mester, og netop derfor havde det måske klædt serien, hvis dets værter havde afsat tid til at producere et par dummies inden de belemrede iTunes-biblioteket med deres ordflom. Det sammer gælder tempoet, som i flere afsnit er lige rigeligt højt, og hvor de i deres iver speedsnakker lytterne agterud. Det havde desuden også pyntet på serien, hvis de to værter havde taget sig tid til i højere grad at gøre brug af citater fra flere primære kilder, såsom den legendariske krønikeskriver Saxo Grammaticus og den farverige Yngre Sjællandske Krønike fra 1300-tallet. Det kunne havde bidraget med både større dybde og kolorit, men Havsteen og Olling har næsten udelukkende gjort brug af sekundære kilder, hvilket betyder, at deres afstand til stoffet især i de tidlige afsnit er længere, end den egentlig havde behøvet at være.

Nu skal denne anmeldelse naturligvis heller ikke kun have karakter af rent had, for ud over tempoproblemer og afbrydelser er der er bestemt også mange fine elementer i podcastrækken. Det er uden tvivl en spændende rejse, man bliver ført med på fra vilde vikingekonger til parlamentarismens spæde fødsel op mod vore dage. Undervejs er der et godt blik til generelle samfundsudviklinger, men kongehusets status som seriens hovedperson bliver der ikke pillet ved, og selv de konger, hvor fakta enten er forsvindende få eller umiddelbart ret kedelige, bliver der flettet muntre informationer ind om. Især er ‘genopdagelsen’ af demokraten Frederik 8. interessant for de fleste, bl.a. fordi den eneste populære viden om manden involverer onde rygter om et skæbnesvangert bordelbesøg. Andre fine højdepunkter er ”danmarkshistoriens måske mest besynderlige boksekamp” mellem rokokodukkerne arveprins Frederik og kronprins Frederik eller den pietistiske Christian 6.’s livsfornægtende livsstil.

Og så den måske største ros: Kongerækken bryder simpelthen et kulturradikalt tabu ved at formidle danmarkshistorien gennem regenter uden frygt for at blive slået i hartkorn med Danmark-til-Eideren-nationalister og krybende royalister. Værterne gør i vid udstrækning brug af kritiske bemærkninger og drillende ironi for at distancere sig fra nationalromantiske historiefiktioner og kongerøgelse. Danmarkshistorien forsøges ganske simpelt populariseret så inkluderende som muligt uden hensyntagen til snobbede no-go-zoner. Det er meningsløst at kategorisere det danske kongerække som aggressiv nationalisme og dårlig smag.

For de historieinteresserede uden de store forudsætninger er Kongerækken altså en glimrende indføring i den spændende og dramatiske fortælling om vores lille kongeriges lange historie. Vi må derfor lande på fire solide huer og håbe på, at nye temaer vil blive behandlet i podcastform, gerne i lavere tempo og med færre afbrydelser.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12