Det er min veninde, der inviterer mig til et arrangement om ’feministisk porno’. Vi har talt om, at det er vigtigt at komme ud, opleve nogle ting, blive stimuleret, ikke sidde for meget derhjemme. Og da hun foreslår det, kommer jeg til at tænke på føljetonen Velfærdssex. At jeg kan slå to fluer med ét smæk og skrive om arrangementet til Føljeton.
»Men hvad er koblingen til velfærdssex?« spørger min veninde. Hun er temmelig skarp, især når det gælder abstrakte begreber.
Jeg svarer, at det er en lang historie, og at det nemmeste ville være at læse journalisten Lasse Lavrsens første artikel i føljetonen, ‘Luk øjnene og tænk på Stauning‘. Men grundlæggende handler det om det frisatte individ; om en seksualitet, som kan udfolde sig stadig mere uhæmmet, i alle mulige bizarre, vilde, outrerede retninger.
Ud af den frihed er vokset fænomenet ’feministisk porno’. Amerikanerne skriver om det i Huffington Post og hylder det ved Feminist Porn Awards. Men herhjemme ved de færreste, hvad det er.
Det er den journalistiske baggrund for, at min veninde og jeg tager til ’tabusalon’, to timers filmvisning og samtale om feministisk porno arrangeret af kvindeorganisationen Kvinfo på Teater Grob på Nørrebro. Det regner, og i køen udenfor bliver vi enige om, at ingen af os rigtig er i sexhumør. Så går vi ind.
En bombe under liderligheden
Det første billede, der møder os, er en skægget mand, der sutter på en kvindes brystvorte. Han kravler ned mellem benene på hende, man ser ham slikke klitoris. Så zoomes der ind på anus.
Filmen hedder ‘Naked Love – Ea’s Garden’ og er en animationspornofilm lavet af danske Sara Koppel. Den vækker begejstring hos parret ved siden af: »Fuck, det er genialt, det der,« siger den ene. »Ja, det er smukt,« svarer den anden.
Tegnefilmskvinden lukker øjnene i. Der står ’Naked Love’ hen over øjenlågene. Så løsner manden hendes kjole. Håret changerer Pantene Pro V-agtigt; bølger ned over den nøgne ryg.
Så dukker der et æble op – et stykke frugt, simpelthen. Manden tager en bid, hænderne forsvinder op under kvindens nederdel, det hele eskalerer.
Min veninde læner sig ind mod mig og hvisker:
»Det er da det mest rædderlige, jeg længe har set. Jeg tør næsten ikke kigge på det. Jeg er bange for, jeg aldrig vil kunne blive liderlig igen«.
Konfrontation
Vi er kommet for at forstå, hvad feministisk porno egentlig går ud på. Kvinfo-direktør Nina Groes læser op fra en iPad. Det handler om, hvorfor vi hele tiden skal se mandens cumshot og om at »sætte seksualiteten fri«.
Senere kommer kulturjournalist Maja Nyvang Christensen og copywriter Sine Cecilie Laub på. De er gode til at få os til at løsne lidt op: »Vi dropper mikrofonen – der er noget fallosagtigt over at stå med den«, siger de, og så griner vi, men vi når dårligt at grine færdig, før den næste joke kommer: »Vi kunne godt tænke os at starte lige på og hårdt«. Stor latter.
Så kommer spørgsmålet. Maja Nyvang Christensen ser direkte ud på os: Hvor mange herinde ser porno regelmæssigt? De fleste rækker hånden op. Jeg skeler til min veninde: Jo, hendes hånd er også oppe. Så kommer det næste: Hvor mange synes, at porno viser et ensidigt billede af lyst og begær? Knap så mange hænder, men min hænger godt nok og blafrer deroppe.
»Dengse!« hvisker stemmen i mit øre.
Dildoman
Aftenens to kuratorer har været til pornofestival i Berlin. Det har påvirket dem. Sine blev overvældet af nogle nærbilleder af kropsåbninger; Maja havde det svært med pikke, der blev »taget helt til roden«. Men festivalens feministiske indslag har også lagt kimen til nogle potentielt nye feticher. Maja har nu noget med drag queens, Sine noget med fødder.
Vi går i gang med at se nogle uddrag. Første film er ‘Dildoman’, en animationspornofilm af den svenske instruktør Åsa Sandzén. Lydmæssigt kommer den godt fra start med en ambient klangflade, der i anslagets første nanosekunder godt kunne forveksles med en surfguitar.
Så kommer de høje slubrelyde. En kvinde slikker en anden kvinde, mens en lasket mand med briller, der godt kunne være ansat på et kontor, står og onanerer. Han står stille og roligt og passer sig selv, indtil det begynder at dryppe ned på hans hoved fra en gigantisk skede et sted over ham.
Det viser sig, at manden med brillerne er en dildo. Dildoman. Den ene kvinde tager ham og bruger ham til at kneppe den anden kvinde med; mandens hoved forsvinder op i skeden, og da hun kommer, vælter det med skedesaft ud over ham, i et omfang så han drukner (eller også er han omkommet på grund af den hårdhændede måde, han er blevet ført op i skeden på).
Under alle omstændigheder er Dildoman død.
Femi-porno-Q&A
På et tidspunkt fremfører Maja Nyvang Christensen og Sine Cecilie Laub en spørgsmål-svar-seance om feministisk porno, her citeret frit fra hukommelsen:
Er feministisk porno kun for kvinder?
Nej!
Er det kun for lesbiske med behårede armhuler og menstruationsblod?
Nej!
Er det bare blid sex på silkelagener med meget langt forspil?
Nej, slet ikke! Det kan også være lige på og hårdt.
Det, feministisk porno handler om, er, at skuespillernes »lyster og begær« bliver taget med ind i filmene. Det er vigtigt, at de ikke bliver tvunget til noget, de ikke har lyst til. At de måske oven i købet har lyst til at have sex med hinanden, mens de bliver filmet. At der er autenticitet.
Et andet væsentligt særkende er, at den feministiske porno giver plads til anderledes kroppe – tykke, tynde, folk med anderledes seksualiteter eller folk med handicaps.
Men så skal vi videre til endnu en film.
Han minder om Killer Bob
En sort mand i lårkort og hvide stiletter kravler rundt på alle fire i en lejlighed. Han har en gyldenblond paryk på og perlehalskæde, og i baggrunden kører noget musik, der godt kunne lyde lidt af fransk kabaret.
Sideløbende er en kvinde, som ikke er til den slanke side, i gang med at kneppe sig selv med en dildo. Den sorte mand ligger i sengen og bevæger sig på en måde, som skal virke forførende, men får mig til at associere til voldtægtsdæmonen Killer Bob fra Twin Peaks. Han har en stor slikkepind i den ene hånd og pikken i den anden.
Vi afbryder filmen, inden den er slut, men Maja og Sine fortæller, at den ender med et »kageinferno«, hvor manden og kvinden smører hinanden ind i kage, hvilket forklarer titlen, ‘Having my cake’. De griner, mens de smører, og det er en vigtig pointe, får vi at vide, at det slutter sådan i stedet for med et cumshot.
Strap-on-sex med højgravid
En kvinde bliver dasket i hovedet med en pik. Man hører nogle næroptagelser af pikken, der plasker rundt i spyt og mundvand. Optagelserne er så tæt på, at lydbilledet næsten bliver abstrakt – som store søjler af is, der står og gnider sig op ad hinanden på den arktiske havbund.
Men det vildeste er maven, der hænger over pikken. Den er kæmpestor og minder mig om min kørelærer. Vi arrangerede køretimerne sådan, at vi kørte til Tyskland og købte Blå Thor, og så kørte vi tilbage til Jylland igen.
Jeg tror først, at maven er en mandemave, en ølmave ligesom hans. Så opdager jeg, at det er en højgravid kvinde med en strap-on, en påspændt dildo. Hun tager fat om kvinden og spreder hendes ben; vi ser plastik-tingesten pumpe ind og ud; drages af den i billedernes grynede tåge.
Der er noget nusset og soveværelsesagtigt over hele setuppet. Min veninde hvisker: »Det her er jo ikke porno – bare et weird indblik i en eller andens sexliv.« Men Maja og Sine kan godt se perspektiverne i filmen:
»Vi ser her, at en højgravid sagtens kan have lyst til sex, og at kvinden godt kan være den, der penetrerer.«
Åben på alle måder
Publikum er overvejende i 20’erne og 30’erne. Et flertal af os er kvinder. Der er også nogle af publikummerne, det kan være lidt vanskeligt at bestemme kønnet på, for eksempel parret ved siden af. På et tidspunkt sidder den ene med hånden inde under trøjen på den anden, og ud ad øjenkrogen opfanger jeg en legemsdel, der bevæger sig rytmisk op og ned, men kun et kort øjeblik, så er det væk. Altså næppe noget handjob.
Vi er samlet, fordi vi skal forstå en pointe. At pornoen bør slå sig lidt mere løs, gå mere på opdagelse, udvide sin opfattelse af, hvad der kan være frækt. Problemet er nemlig, hvad man stiller op med pornografien som feminist. Skal man forbyde den, fordi den fremstiller kvinder på en dårlig måde – underkuede, altid til rådighed for mændenes behov? Eller skal man skabe et alternativ til den mandsdominerede porno, mainstreampornoen?
Kan man skabe et alternativ?
Svaret lyder samstemmende fra to af paneldebattens deltagere, Maja Nyvang Christensen og queer-pornofilmproducent Goodyn Green:
»Det handler ikke om at kvæle mainstreampornoen, men om at bygge bro mellem feminisme og begær, som traditionelt har været adskilt. Det handler om, at man skal være åben på alle måder – også for traditionel heteroseksuel dominans.«
Slangesex
Sara Koppel, der laver pornoanimationer, fortæller, at hun er ved at lave en film, der skal »åbne det hele endnu mere op«. Men vi får aldrig at vide præcis, hvad og hvordan der skal åbnes.
Det har forfatter Kristina Stoltz til gengæld et bud på. Hun runder arrangementet af med en novelle fra samlingen Ét kød. Erotiske fortællinger, som efter sigende har vakt en del furore. Den handler om en kvinde, der har sex med en slange, altså et krybdyr. Slangen hedder ’Juan’ og kravler ind og ud ad hendes kropsåbninger.
En sætning fra teksten, der fæstner sig, lyder: »Slangen var forsvundet op i hende – tænk, hvis den aldrig kom ud igen.«
Evaluering
På vej hjem evaluerer jeg aftenen med min veninde. Det føles ikke rigtig, som om vi har været inde at se pornofilm. Min veninde kalder dem »kunstfilm«, og da vi siger farvel til hinanden ved S-toget, udbryder hun: Hvor er vi bare kulturelle! Sidst vi sås, var vi til BogForum, og at se feministisk porno på Teater Grob føles mere beslægtet med Karl Ove Knausgård end med SpermSuckers.com. Det virker som noget, man godt kunne tage op til en familiesammenkomst. Det føles frommere.
Med mine mandevenner taler jeg aldrig om porno. Vi snakker fodbold, karriere, rugbrødsopskrifter, parforhold, men aldrig dét. Heller aldrig sex. Måske den feministiske porno ville kunne åbne lidt op for det – anspore til noget god debat og erfaringsudveksling.
»Men kunne du forestille dig at bruge en af de der film?« spørger min veninde.
»Det tror jeg ikke,« svarer jeg. »Jeg foretrækker nok noget mere proletarisk, når det kommer til stykket.«
Og jeg tænker for mig selv om mit eget sexliv, at jeg nødig vil ende som Dildoman.