Historien om Danmarks Radio

1982 var et klimaks for Danmarks Radio: Stort set alle danskere havde efterhånden fået mindst ét farvefjernsyn derhjemme, ingen private tv-stationer var endnu lanceret her i kongeriget, og de udenlandske satellit-kanaler var stadig forbudte. Storbritannien førte krig om Falklandsøerne, Poul Schlüter blev statsminister i Danmark og Fregatten Peder Skram skød et ‘hovsa-missil’ ind i et sommerhusområde ved Lumsås.

Monopoldagene nåede et højdepunkt, som ledelsen i det gigantiske og evigt knopskydende bureaukrati senere hen har spejlet sig i som en form for mytisk naturtilstand. De mange ukendte chefer i DR-organisationen drømmer sig tilbage til tilstanden i 1982. Fremad til fortiden. Før Kanal 2 i 1984, før paraboler, og uendeligt lang tid tid før Netflix.

I 1982 sendte Danmarks Radio også et populært og ikonisk program: ‘Danmarkshistorien fortalt af Erik Kjersgaard’. Den lille museumsdirektør med det karakteristiske grå pagehår – som i dag, paradoksalt nok, måske huskes bedst som far til tv-værten Clement Kjersgaard – lavede ti tv-programmer, som efter datidens elektroniske fortælleformer løb hurtigt og elegant gennem danmarkshistorien: ”Om tiden indtil år 900. Der fortælles om et land, der lå nyfødt efter istiden, om de første jægere – om dyrene og skovene,” som det hedder i præsentationen af første afsnit.

Erik Kjersgaard satte strøm til historieformidlingen med et nærvær og indlevelse, der kun har været matchet af journalisten Paul Hammerichs tv-krønike fra 1983 om ‘Gamle Danmark’. Her i 2017 forsøger Danmarks Radio at genskabe stemningen fra de gyldne år i begyndelsen af 1980’erne, nu med skuespilleren Lars Mikkelsen i rollen som Erik Kjersgaard – eller en dansk David Attenborough om man vil. I en imposant anlagt programserie har DR, som Danmarks Radio hedder i dag, søsat ‘Historien om Danmark‘, som begyndte forrige søndag om stenalderen og fortsatte i går aftes om bronzealderen.

‘Historien om Danmark’ udnytter veldrejet og vellykket de cinematografiske kvantespring, der er sket siden 1982. Med små dramatiseringer med skuespillere, konstante drone-optagelser fra luften og uhøjtidelige forklaringer fra rigets førende forskere er Erik Kjersgaards filmede radioforedrag blevet opgraderet til et velmixet og afvekslende oplysningsshow.

Danmarks Radios presseafdeling har på diskret og underspillet facon sammenfattet reaktionerne fra anmelderne i seks ord: ”Storslået, ambitiøs og en filmisk triumf”. Anmeldelserne har vitterligt også været positive, ikke mindst i den borgerlige presse, som efterhånden virker til at være DR-ledelsens primære målgruppe. Bedst af alt for Maria Rørbye Rønn & co. konkluderede den gamle koldkriger Bent Blüdnikow i Berlingske: ”Udsendelsen er alt i alt underholdende og seriøs og kan nemt vække den historiske interesse hos yngre generationer med sin blanding af dramatisering og videnskabelig snak.”

Blåstemplingen i Berlingske gør allerede satsningen alle licenspengene værd for DR-ledelsen, der lige nu står over for forhandlinger om et nyt budget. De fire borgerlige partier har på forhånd lovet hårde besparelser, og DR er i defensiven på alle fronter. Ikke mindst på grund af en anden tidligere historisk tv-serie-satsning, som Kristeligt Dagblads anmelder venligt minder om:

”Når DR fortæller danmarkshistorie, har det naturligvis stor gennemslagskraft, men følges også af høje forventninger. Man kan derfor ikke udelukke, at der måske har været en vis nervøsitet i DR om, hvorledes seerne ville modtage den nye historiesatsning, efter den til tider lidt tumultariske debat om ‘1864’. Og man kunne godt få den tanke, at det var debatten om Bornedals tv-serie, der har fået DR til at placere en ‘disclaimer’ til slut i søndagens afsnit, hvor der står, at ‘Dramatiseringer af historiske forhold kan indeholde kunstnerisk fortolkning af hensyn til forståelsen’, hvilket jo lidt svarer til at kigge bag på en pose med peanuts og læse teksten ‘kan indeholde spor af jordnødder,” skriver Peter Yding Brunbech, som er leder af HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling.

Med 1.244.000 seere til første afsnit af ‘Historien om Danmark’, ifølge Gallups TV-Meter-måling, ser det ud til, at satsningen er lykkedes – på alle tre fronter: For det første og vigtigst for DR formår hovedkanalen at mildne de borgerlige partier, lige inden de skal til at føre kniven i budgetforhandlingerne. For det andet –  og som den udløsende faktor bag første punkt – formår DR igen at samle familien Danmark omkring en hyldest til danskernes egenart, som tilbage i lykketilstanden i 1982. Og endelig og for det tredje har DR lavet en virkeligt seværdig ny tv-serie, som du med fornøjelse kan se sammen med andre.

Eller som historikeren Bo Lidegaard rammende skrev i sin anmeldelse i Politiken: ”Fortællingen har fundet et toneleje, der lover godt for resten af serien. Vi kan rolig sætte os til rette i sofaen. For til syvende og sidst har de fleste af os det som Peter Plys: Vi vil gerne høre en historie, og den skal helst handle om os selv.”