Jørgen Mads Clausen på faderens gamle kontor på Danfoss.
En julesang i påsken? Ja, julen varer jo lige indtil i morgen, så i dag begynder vi med andet vers i ‘Dejlig er jorden’: ”Tider skal komme / tider skal henrulle / slægt skal følge slægters gang / aldrig forstummer / tonen fra Himlen / i sjælens glade pilgrimssang”.
De sociale hierarkier i dagens Danmark virker nemlig mere fastlåste, end vi normalt bryder os om at erkende. Lad os kaste os over to nyhedshistorier fra dagens papiraviser. Politiken har en gedigen historie: ‘Danmarks største familieejede virksomheder gik sammen om en massiv lobbyindsats. Nu sænkes arveafgiften for milliarder‘ (bag betalingsmur), og Information bringer en mindst lige så tankevækkende historie med overskriften: ‘Ny rapport: Kontanthjælpsloft forøger risikoen for, at børn bliver anbragt‘.
Forestillingen om, at politik ikke længere skulle handle om ideologi, er det snedigste trick, tidens magthavere har lavet. For i virkelighedens verden træffes stribevis af beslutninger her i kongeriget, som tilgodeser de ganske få og i forvejen privilegerede – og rammer brutalt hårdt i bunden. Ideologierne er ikke døde. Snarere allerede genopstandne.
VLAK-regeringen har netop fået Dansk Folkeparti med på at sænke arveafgiften med 1,7 mia. kr. i 2018-19 og med en mia. kr. fra 2020 og frem. I bogstaveligste forstand er folketingsflertallets beslutning en gylden gave til den rigeste 0,1 procent, altså den i forvejen mest formuende tusindedel af den danske befolkning. Når familieejede virksomheder fremover skal overdrages til børnene, vil den nuværende afgift på 15 procent blive sænket til fem procent. Og dermed vil nogle få hundrede rigmandsbørn årligt få doneret flercifrede millionbeløb fra statskassen.
De økonomiske eksperter er ikke i tvivl: Sjældent har et milliardbeløb været brugt så dumt. Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen udtaler stilfærdigt, men kontant til Politiken: ”Der findes andre måder at bruge et økonomisk råderum på, som har mere sikre effekter i forhold til at gavne vækst og beskæftigelse.” Hvis de borgerlige partier vil sænke skatterne, er en lavere arveafgift kort sagt ét af de mindst effektfulde tiltag. Eksempelvis at sænke topskatten med en mia. kr. om året ville, ifølge økonomerne, skabe langt større gevinster for samfundet som helhed.
Men politik handler hverken om at tage hensyn til almenvellet eller om at gennemføre DJØF’ernes råd pr. automatik. Nej, politik handler stadig her i 2017 om ideologi – og om at varetage bestemte gruppers særinteresser på bekostning af andre. Den lavere arveafgift er nemlig ikke en pludselig indskydelse. I årevis har flere af landets største familieejede virksomheder – såsom Danfoss, Bestseller, Jysk og Haldor Topsøe – dannet fælles front mod politikerne.
Som i et afsnit af tv-serien House of Cards dannede de en pengestærk lobbyorganisation, ‘Vækst i Generationer’, som nu er lykkedes med at overbevise ikke mindst Dansk Folkeparti om, at lige præcis deres egne børn og netop deres øgede rigdom er Danmarks fremtid: Kr. 1.000.000.000,- om året – uden anden effekt end, at de allerrigeste bliver endnu rigere.
Slægt følger også slægters gang i underklassen. Rockwool Fonden påviser i en ny forskningsrapport, at det kontanthjælpsloft, som blev indført af VK-regeringen i 2004, øgede risikoen for, at børn bliver anbragt uden for hjemmet med 25 procent. Når forældrene får skåret tusindvis af kroner fra det månedlige husholdningsbudget, ja, så smuldrer familien – og børnene risikerer at blive tvangsfjernet: ”De mødre, der blev skåret i ydelser, har en større sandsynlighed for, at deres børn bliver anbragt uden for hjemmet. Og der er ikke noget, der tyder på, at det er drevet af andet end ændringerne i ydelsen,” siger seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, Peter Fallesen.
Den nye borgerlige regering indførte i efteråret et nyt kontanthjælpsloft, som efter beregningerne giver en besparelse på lidt mindre end halvdelen af, hvad den lavere arveafgift vil koste. Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod.
De konservatives beskæftigelsesordfører Rasmus Jarlov er ikke bekymret for underklassens børn: ”Jeg skal ikke kunne afvise, at det lægger et ekstra pres på familierne, hvis man også har en økonomisk begrænsning. Men jeg har svært ved at se, at det niveau, kontanthjælpen ligger på i dag, skulle sætte folk under så voldsomt økonomisk pres, at det udløser store familiære problemer. Det er klart, at det kan medføre stress, og at man må prioritere,” siger han til Information.
Aldrig forstummer tonen fra Himlen.