Selvanmeldelse

Manden, der aldrig er sig selv

Dagens selvanmelder har fulgt forfatteren Morten Sabroe siden 1976 og mener at vide, at han aldrig ser sig selv indefra, men altid udefra og ”som en uendelig række roller”. Forfatteren spiller også en rolle i sin nye roman, nemlig hovedpersonen Morten Sabroe, der hele tiden leder efter bogens anden hovedperson, hustruen Do. Bortset fra det, som vel i øvrigt ikke er nogen kritik, har selvanmelderen intet at udsætte på hverken romanen eller Morten Sabroe. ”Gå ind i den bog og se den film,” lyder opfordringen.

Morten Sabroe, forfatter og journalist.

Ved Jesus Kristus’ brændende fodsåler, jeg skal anmelde Morten Sabroes nye roman Love Me Do! Jeg har fulgt den mand siden 1976, hvor han udgav sin første roman Men ude i kulissen … og hvem stod egentlig dér, ude i kulissen? Det får man ikke noget at vide om, så det kan være alle mulige: Frank Sinatra, Bobby Vee, Elvis Presley, Chuck Berry, Rick Nelson, Big Fat Slim og Big Fat Slam, Sim Sala Bim eller Sim Sala Bam … det var ikke Vor Herre, det er sikkert og vist, og heller ikke Satan … det kunne være en kvinde … men stop en halv, det kunne også være ham selv. Ham der står derude og kigger ind på sig selv, mens hans render rundt på scenen, betragter sig selv fra alle sider og undrer sig, undrer sig over, hvem manden er, hvad der har skabt ham, og først og fremmest, hvad han skjuler for sig selv, som han ikke kan se og aldrig kommer til at se.

Det er det blik, han har. Det blik, der får ham til at studere sig selv, fra han slår øjnene op om morgenen, til han lukker dem om aftenen. Det blik, som gør, at han aldrig er sig selv, men altid uden for sig selv. Blikket, der spørger: Hvem er ham dér, hvorfor gør han sådan, hvor går han hen, hvad fanden har han tænkt sig?

 

‘Love Me Do’, Politikens Forlag 2017.

Fordi han altid ser sig selv udefra, og aldrig indefra, ser han sig selv som en uendelig række roller. Han har brugt løs af dem i sin journalistik. Snart var han en Buster Keaton-figur, snart en Philip Marlowe-type, så James Dean, så en beatforfatter, så en gonzo, så en dit, så en dat, men aldrig sig selv. Det ’jeg’ han brugte, var ikke hans eget jeg. Han kender det ikke. Han kender ikke sig selv. Han vil altid stå ude i kulissen og tænke: Hvad fanden har han tænkt sig?

Han gør det samme i denne roman, som ikke er en roman. Han giver sig selv en rolle. En ganske speciel rolle. Det begyndte sådan for mange år side: Fra han var otte-ni år, sad han hver eneste lørdag og søndag eftermiddag i Bellevue Teater, dengang teatret var biograf, og levede sig ind i de eventyrlige Hollywood-film, som var de eneste, han gad se. Han beundrede ikke Zorro, Robin Hood eller Den Knaldrøde Pirat, han blev dem. Han blev dem i ugevis, indtil der dukkede en ny helt op. Det blev ved. Han blev konfirmeret, han fik kørekort, han blev gift. Det standsede ikke, den virkelige verden fik aldrig fat i ham. Væk med dig, du, du er for kedelig. Han blev James Dean i Øst for Paradis. Steve McQueen i Den Store Flugt og Bullitt. Han er stadig den syv-otteårige dreng, der aldrig er sig selv, men altid en anden. Den, han er, siger ham ikke noget, det er den, han til hver en tid skaber i sin fantasi, der tæller.

Love Me Do er en film. Morten Sabroe spiller den ene hovedrolle, hans kone den anden. Hun er den elskede, som han hele tiden leder efter. Han er romantiker, de skal ikke finde sammen. Gør de det, styrter kærlighedens hus sammen. Det er længslen efter hende, der driver handlingen frem. Romanen er som et filmmanuskript, inspireret af David Lynch, Billy Wilder, Tarantino, Howard Hawks og de hårdkogte amerikanske krimier. Locations er også film. Det er New York, L.A., Californien. En biljagt ned ad en snoet vej nær Malibu, et mystisk etablissement, The Mirror, på Manhattan.

En fængende popsang

Bogen starter med, at den klaustrofobiske Morten Sabroe sidder fast i en elevator på The Bowery Hotel i New York. Fire en halv time. Den mand, der kommer ud af elevatoren, er en anden end den, der gik ind i den. Hans kone Do forhandler sig hårdkogt til en millionerstatning i dollars fra hotellet. Da forhandlingen er forbi, går hun alene ud i byen … og aner konturen af en anden Do. Det er hendes vej frem mod den anden, som vi følger. Det er hende og hendes udvikling, det handler om. Det er sindsoprivende spændende. En eksistentialistisk page turner.

 

Anmelderen regner ikke Morten Sabroe for en af Danmarks bedste forfattere, men simpelthen dén bedste. Foto: Scanpix.

Morten Sabroe opfylder sin drengedrøm: Han giver sig selv den ene af hovedrollerne i en film efter hans hjerte. Derfor hedder han Morten Sabroe i romanen. Og hans elskede hedder Do Windfeld Sabroe. Titlen, han giver filmen, er en filmtitel eller en popsang: Love Me Do. Jyllands-Postens anmelder Katrine Sommer Boysen ramte bolden rent, da hun skrev:

Love Me Do er som sin titel en fængende popsang. Historien er en poppet fantasi, der flyder over af klædeligt storhedsvanvid og en drøm om Hollywood. Samtlige figurer har navne, der trækker generiske veksler på populærkulturens hovedstol, og parret anderledes ville Kirk Wilson, Kevin Douglas, Emma O’Connor og alle de andre have heddet navne fra store filmplakater. Derfor overrasker det heller ikke, da Morten Sabroe i romanens slutning støder ind i Emma Stone; det rødhårede drømmesyn fra den forrygende musicalfantasi La La Land, der har dansk premiere om et par uger. Selvfølelig møder han hende.”

Hvad handler filmen om? Først og fremmest om kærlighed, om længslen efter den og efter den elskede. Den er skrevet et halvt år før, La La Land fik premiere, forfatteren havde ikke set den, alligevel skrev han det samme tema frem. Det er en eksistentialistisk film, der stiller det samme spørgsmål, som Morten Sabroe stiller, når han står ude i kulissen og ser ind på sig selv: ”Hvem er han? Og hvem er hun?” Svaret blæser i den samme vind, Bob Dylan lod det blæse i for mange år siden, og det kan det så gøre, indtil solen går ned i øst.

Hvorfor er der endnu ikke en filminstruktør, som har sagt: ”Den film vil jeg lave”? Det er, fordi den er lavet. Den ligger lige foran mig på bordet. 365 sider. Den skal ikke anmeldes som roman, den skal anmeldes som film. Og er der nogen, der ved noget om film, er det mig. Og der er ingen tvivl i mit sind: Love Me Do skal have syv kæmpestore hjerter. Den er uden for kategori, så det manglede bare.

Jeg regner ikke Morten Sabroe blandt de bedste forfattere i landet, jeg regner ham for den bedste. Det er fandeme ikke mange danske forfattere, der får hovedrollen i en Hollywoodfilm. Han gjorde.

Gå ind i den bog og se den film. Den er, som sin titel, mangetydig, og genial. Hvem der bare havde skrevet den!/Morten Sabroe

 

Love Me Do, Morten Sabroe, Politikens Forlag, 336 sider, 250 kroner. Udkom i februar 2017.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12