PLUS-historie.De etablerede partier blev sendt ud i mørket ved første runde af det franske præsidentvalg. Macron fik 23, 8 procent af stemmerne, og Marine Le Pen 21, 5 procent. (se Ritzau historie 240816) TOPSHOT - French presidential election candidate for the En Marche ! movement Emmanuel Macron raises the arms at the Parc des Expositions in Paris, on April 23, 2017, after the first round of the Presidential election. / AFP PHOTO / Eric FEFERBERG
Hver dag i den forgangne uge diverterede vi vores læsere med en lækkerbidsken af en føljeton om den franske outsiderpræsidentkandidat Emmanuel Macron. Det er vi glade for, at vi gjorde; ved valget i går fik Macron 23,8% af stemmerne, mens højrenationalisten Marine Le Pen blev nummer to med 21,4%. Ikke siden 1958 har der været et præsidentvalg i Frankrig, uden at i hvert fald et af de to store partier, Socialistpartiet og Republikanerne, har været repræsenteret ved valgets anden runde, som i år finder sted søndag 7. maj. Republikanernes skandaleombruste kandidat François Fillon fik lige under 20% af stemmerne, mens det gik helt i ged for socialisten Benoît Hamon, der kun kunne mønstre 6,3%.
Det er på mange måder i orden at være lettet, for den socialliberale Macron vil formentlig kunne blive en god mand for Frankrig (og EU!), hvis han vinder. På den anden side er det også en smule ildevarslende, at en præsidentkandidat, der i den grad kommer ind fra højre – eller lad os sige venstre – og annoncerer sin kandidatur lige inden lukketid (i november), kan tiltrække så mange vælgere. Naturligvis skal både hans og Le Pens stemmeslugeri ses som en folkelig protest i særklasse mod de etablerede partier, men der er altid grund til at være en lille smule på vagt over for mennesker og især politikere, der er for forføreriske. Han stillede op uden noget rigtigt parti og et egentligt politisk program. Men som vi skrev i portrættet, har den 39-årige tidligere bankmand og økonomiminister formået at charmere sine landsmænd med sin karisma og sine talegaver og sin selvbiografi, som han – ret frækt i de store revolutioners eget land – har kaldt Révolution.
Det var påfaldende, at François Fillon i nederlagets stund omtalte Marine Le Pens parti i særdeles hårde vendinger. ”Et ekstremistisk parti nærmer sig magten. Front Nationale, der blev stiftet af Jean-Marie Le Pen, har en historie, der er kendt for sin voldelighed og intolerance. Dets økonomiske og sociale program ville få vores land til at gå fallit. Og dertil skal tilføjes det kaos, der ville opstå i EU, hvis vi forlod euroen. Jeg kan forsikre om, at ekstremisme kun kan føre til ulykke og splittelse i Frankrig,” sagde Fillon fra talerstolen, da resultatet stod klart. Det var sådan set klar tale fra en mand, der ikke havde noget at miste.
Men Marine Le Pen har brugt valgkampen til at få sit parti til at fremstå stuerent, og rigtig mange helt almindelige franskmænd, som formentlig for fem år siden ville have sat kryds et andet sted, er gået over til Front Nationale – ikke nødvendigvis fordi de er racister, men fordi de har en oplevelse af problemer i hverdagen, som mainstream-politikerne i for ringe grad har formået at adressere. Ifølge The Financial Times kaldte Marine Le Pen sent søndag aften den afgørende 2. valgrunde 7. maj for patrioternes kamp mod globalisterne. Dén svarede Emmanuel Macron på et par timer senere – måske med lidt større elegance end Fillon. Han sagde, at han ville være ”patrioternes præsident mod truslen fra nationalisterne”. For han havde ”hørt tvivlen, vreden, det franske folks frygt. Og også dets ønske om forandring”.
De næste 13 dage bliver spændende for Frankrig og Europa.