TV
Hårene i Danmarkshistoriens suppe
Du gik måske og lod dig underholde og oplyse af DR’s søndagsserie Historien om Danmark. Du troede måske endda, de kloge kunne lide den og de dumme kunne se med. Tro om igen – Føljeton hjælper dig med at finde hårene i suppen, som medierne har peget ud for os. Så er der lidt til middagsselskabet.
De kloge, de dumme, de tykke og de højt-uddannede-ikke-rygende-yoga-dyrkende-netflix-bingende-podcast-lyttende-slanke idioter. Alle elsker DR’s politiske genistreg Historien om Danmark. Men hvordan er det nu med medierne, når noget går lidt for godt? Vi finder hårene i suppen og leder efter problemerne. Vi skal nok finde dem, og nu hjælper Føljeton til med et udvalg af de største kritikpunkter af den højtelskede serie.
Manglen på kvindelige kilder og brune skuespillere
Det var en udbredt kritik efter første afsnit. Den forstummede lidt, da de næste afsnit bragte flere kvinder i spil, men særligt forfatterinderne følte sig kaldet til blækhuset. Merete Pryds Helle skrev et harmdirrende indlæg i Politiken under rubrikken ‘DR’s ’Historien om Danmark’ viser og hylder det stærke individ: Manden’, mens Annelise Marstrand Jørgensen ovre hos POV International, hvæsede: ”Er vi virkelig blevet så vant til, at kvinder ikke har noget at gøre i fortællingen om os selv, at vi accepterer det uden at kny? Og er det i så fald ikke på tide, at vi bevæger os ind i nutiden?,” hvorefter hun tilføjede:
”Og hvor er alle de mørke skuespillere henne? Verden er stor, venner. Mangfoldig, rig og overraskende. Danmarks historie er fascinerende – men wow, hvor er dette her skuffende.”
Hvor er folket henne?
Dagbladet Information har været blandt de bedste hårfindere, og måske indikerer det, at de kloge ikke rigtig kan lide serien alligevel. Anmelderne er i hvert fald gode til at påpege, at de har en ”klog” baggrund, inden de kommer med deres opdagelser. Som Anna von Sperling her, der deklarerer sig selv som ”Geograf” fra RUC og efterlyser ”folket” i serien
”Kun sporadisk og for sent bliver blikket rettet mod det samfundsliv, der blev levet uden for magten. Vi præsenteres godt nok for, at det her var en tid, hvor dansk landbrug stortrivedes, fordi bønderne begyndte at arbejde sammen. Og vi oplyses om, at religion fyldte alt for det almindelige menneske.”
Skru ned for danskerglæden
Så er det den intellektuelle avis-filmanmelder, der er ude med riven efter at have deklareret sig selv som en, der ”læste klassisk arkæologi” i et semester på universitetet:
”Hvis jeg skal brokke mig lidt over Historien om Danmark, er det netop en selvglæde, som måske nok er forståelig, men som også skurrer en smule i ørerne. Nu skal jeg passe på ikke selv at lyde for jantelovsagtig, men alt, der sker i Danmark i vikingetiden, er ‘skelsættende’, ‘af yderste vigtighed’ og ‘af enorm betydning’. Eller noget i den dur. Det er en form for hyperbole, som er lidt svær at goutere, fordi den hele tiden handler om at fremhæve danskerne på bekostning af nogle andre,” skriver Monggaard, der dog ikke som Annelise Marstrand kigger sydpå, men særligt besynger sig selv til det norøne.
”Det kan sagtens være, at det var sådan – selv om en af eksperterne på et tidspunkt faktisk siger, at man reelt ikke ved så meget om vikingetiden – men de vikinger, der kom fra Norge, Sverige eller Island, nævnes ikke med mange ord, og det var vel trods alt ikke kun de danske vikinger, som var så dristige og driftige!?”
Nationen fandtes slet ikke
Det er også Information, der piller selve grundstenen væk under serien ved at påpege, at Danmark slet ikke fandtes i de første afsnit, og at det derfor er idiotisk at tale om en danmarkshistorie i forbindelse med den tid.
”Danmark fandtes ikke, folket fandtes ikke, og nationen fandtes i hvert fald slet ikke i den tidlige stenalder. Ikke engang det landskab, vi i dag kalder Danmark, fandtes. Hvordan kan man så med troværdighed sige: ‘danske jægere og samlere’? Det kan man ikke. Men det gør DR alligevel,” skriver Anitia Brask Rasmussen, der undtagelsesvis for avisens skribenter ikke nævner sin uddannelse i anmeldelsen.
Dominerende skuespilleri
Nok fra Information – de er sgu så sure. Så lad os kigge lidt på vor sjæleven på Berlingeren Bendt ”Blod” Blüdnikow, der er blevet seriens hovedanmelder på den avis. Han har overvejende været postiv, men i de sidste afsnit er skuespillet blevet for meget for den martrede historiker. Det bliver alt for dominerende til hans smag.
”Skuespilleriet dominerede, og der var kun få kilder og fund. Dramatiseringen havde sådan set intet med virkeligheden at gøre, og DR kunne lige så godt have genudsendt Jytte Albildstrøms farce fra 1970, Svend, Knud og Valdemar med Bodil Udsen og Jesper Klein, der heller ikke havde noget med den historiske baggrund at gøre.”
Av av av – vi tror ikke, han mener, at Jytte Abildstrøm er en dygtig historieformidler.
Hulter til bulter
Krimianmelder på Politiken var ellers også positiv i de første par afsnit, men de sidste par søndage er handlingen blevet for kompliceret for ham. Han smider lige lidt Umberto Eco ind i sin tekst, inden han kalder seriens opbygning ”hulter til bulter”: ”Afsnittet om Danmarks tidlige middelalder var mere labil og forvirrende i sit fokus på den historiske substans.”