European Commission President, Jean-Claude Juncker (R) is greeted by British Prime Minister Theresa May outside 10 Downing Street in London on April 26, 2017. May hosts European Commission President Jean-Claude Juncker and chief negotiator Michel Barnier at Downing Street for the first face-to-face talks since she triggered the two-year process of withdrawing from the European Union. The encounter over dinner comes as the EU has toughened its strategy, making new demands over financial services, immigration and the bills Britain must settle before ending its 44-year-old membership in the bloc. / AFP PHOTO / Justin TALLIS
De største beslutninger træffes ofte på baggrund af smålige følelser. I den ideelle verden ville det ganske vist være omvendt: Dér ville skelsættende aftaler altid kun blive indgået efter nøje og og velovervejede drøftelser. Men verden er ikke ideel, i hvert fald ikke når det kommer til storpolitik.
I gårsdagens udgave af den tyske højkvalitetsavis Frankfurter Allgemeine Zeitung afsløres småligheden i magtspillet om Brexit: Storbritanniens premierminister Theresa May havde forleden inviteret EU’s præsident Jean-Claude Juncker til middag. Og det fortryder hun i dag. Bitterligt.
Den dårlige stemning blev skrevet ned på papir i weekenden, hvor de 27 andre stats- og regeringschefer enige om deres krav til skilsmissen med Storbritannien, som jo stemte sig ud af EU-samarbejdet sidste sommer: 51,9 procent, eller 17.410.742 vælgere stemte ‘Leave’, og kun 48,1 procent, eller 16.141.241 vælgere stemte ‘Remain’. Nu kommer regningen fra Bruxelles og de 27 andre europæiske hovedstæder.
Kravene fra den fravalgte part er kontante: De andre EU-lande kræver, at Storbritannien fortsat betaler 60 mia. euro til fælleskassen, og at EU-borgere fortsat skal have adgang til velfærdsydelser i Storbritannien. EU-landene ønsker tydeligvis at statuere et eksempel, som kan skræmme andre lande fra at forlade fællesskabet i fremtiden.
Efter mødet blandt de 27 tilbageværende EU-regeringschefer udtalte statsminister Lars Løkke Rasmussen: ”Det er klart, at når man har været med til at bestille middagen, så kan man jo ikke løbe fra regningen,” og videre: ”Jeg mærker en vilje til på en fair og ordentlig måde at gøre boet op efter 40 års samliv og få fordelt regningen og så en ambition om at have en tæt relation bagefter.” Ja, det kan måske lyde tilforladeligt. Men det er dét ikke.
Brexit er skæbnesvangert for EU-projektet. Livsfarligt. Selv om det europæiske samarbejde har overlevet mange eksistentielle kriser førhen – og vel næsten altid har fungeret i en urolig tilstand af stilstand før stormen – er der ekstraordinært meget på spil i de næste 23 måneder. EU-toppen ser dog ud til at have erkendt situationens alvor, og har indledt forhandlingerne sjældent aggressivt: ¡No pasarán!
Da EU’s præsident Jean-Claude Juncker i forgårs ankom til Downing Street 10, begyndte det udadtil med et høfligt kindkys. Premierminister Theresa May havde selv valgt at holde en lille pause fra den valgkamp, hun netop har skudt i gang. Middagen endte ifølge presseforlydenderne med, at Juncker sagde til May: ”Jeg forlader Downing Street ti gange mere skeptisk end jeg ankom.” Og skepticismen handler fra hans side om, hvorvidt Storbritannien overhovedet ender med at ville forlade EU.
Med EU’s koleriske og åbenlyst alkoholiserede præsident Jean-Claude Juncker i spidsen er den slet skjulte strategi at skræmme og true Storbritannien, så Brexit-beslutningen bliver taget op til fornyet overvejelse.
Under middagen skal Juncker have mere end antydet, at forhandlingerne kommer til at trække ud – og at de andre EU-lande ikke har noget hastværk. Tværtimod henviste Juncker til de tusindvis af juridisk-tekniske sider fra såvel optagelsesaftalen med Kroatien som den nye frihandelsaftale med Canada – og mindede derved Theresa May om et ubestrideligt faktum: EU-systemet er på den ene side verdensmestre i at trække forhandlinger i langdrag og på den anden side også eminente til straks at finde en mindelig løsning, når det er opportunt for de toneangivende regeringschefer.
Konfrontationen fik Theresa May til at trygle til sidst: ”Lad os gøre Brexit til en succes,” hvortil Juncker skulle have svaret: ”Brexit vil aldrig blive en succes.” Dagen efter ringende han til Angela Merkel på hendes mobiltelefon klokken syv om morgenen i Berlin og sagde: ”Theresa May lever i en anden galakse” og ”lider af vrangforestillinger”. Voksenmobberiet regerer Europa.