Som et spøgelse går centrumdemokratismen gennem Danmark. Havefolket, bilentusiasterne og nabofejde-krigere, der ellers ofte gemmer sig væk i gør-det-selv-byggemarkeder og ude på genbrugsstationerne i weekenderne, er pludselig kommet frem i lyset – og har fuldstændig overtaget scenen.
Tidligere blev de gjort til grin som småborgere med tarvelig smag: Flipproletarer fra forstæderne. De blev kaldt ‘ligusterfascister’. Men med over 40 års forsinkelse har Centrum-Demokraterne reelt vundet kampen om danskernes ‘hearts and minds’. CD’erne er soundtracket til dansk politik anno 2017.
Tankegodset i Erhard Jacobsens gamle parcelhus-parti, der i 1970’erne kæmpede en ny tids fritidskamp for villa, Volvo og vovse, er det særlige kit, der forbinder de 144 mandater i Folketinget, som netop er blevet enige om en ny boligskat. Selv om huspriserne er eksploderet mange steder, siden skattestoppet blev indført i 2002, vil ingen nuværende husejere således komme til at betale mere i skat. Tværtimod sænkes satserne betragteligt.
Boligejerne har fået, hvad de drømmer om: Tryghed!
Fremover falder ejendomsværdiskatten fra 1 procent til 0,55 procent af boligværdien op til 7,5 mio. kr., mens den særlige liebhaver-skat sænkes fra i dag 3 procent til blot 1,4 procent af værdien over 7,5 mio. kr. Altså markante sænkelser af boligskattesatserne, særligt for de mest formuende. Desuden kan stigninger i grundskylden fra 2021 indefryses, så nuværende boligejere ikke kommer til at betale en øre mere – før de en skønne dag dør eller sælger boligen.
Ydermere opretholdes rentefradraget, som det kendes i dag, og boligejere kan derved fortsat få andre borgere til at medfinansiere deres private renteudgifter. Friværdierne er stort set intakte, og mulige tab er udskudt til fremtidige generationer.
Mønsteret er så veletableret, at enkle algoritmer snildt kunne have udregnet denne nye boligskat pr. automatik: Flertallet bestemmer nemlig. I Danmark bor der i dag 603.378 flere vælgere i ejerboliger end i lejeboliger, altså fraregnet børn, og da mange lejere samtidig drømmer om at flytte i egen bolig, vil der komme to torsdage i en uge, før folk med store realkreditlån vil blive beskattet hårdere her i vores lille brugsforening.
Siden Erhard Jacobsens dage er der vokset en stærk og tværpolitisk alliance frem henover midten i dansk politik, der konsekvent sikrer flertallet af boligejernes kontante interesser. At prisen på 20 mia. kr. i 2025 tages fra det såkaldte råderum, og dermed fra de besparelser, som bl.a. dagpenge-forringelserne har skabt, er kun en del af historien: Den store efterkrigsgeneration – af nogle kaldet ’68’erne, af andre ‘det grå guld’ eller slet og ret de rigeste i Danmark – har fået sikret deres friværdier tiden ud.
Uanset hvad man måtte mene om den nye boligskat, er den cementeret så langt øjet rækker. På profetisk vis indfangende Erhard Jacobsen den aktuelle tidsånd, før den for alvor slog igennem som selve grundtilstanden i Danmark:
”Det gælder enhver, der har noget at miste – de er borgerlige. Middelstanden i Danmark begynder jo langt, langt, langt inde i arbejdernes rækker, det begynder hos manden, der har en bil, manden, der har et sommerhus, manden, der har eget hus og så videre. Han er ikke proletar, for han besidder noget. Så kan man kalde ham ‘ligusterfascist’ og meget andet – for han vil bag denne ligusterhæk gå og dyrke sin have og vil måske have nogle af de bedste timer i sin tilværelse.”