Nyhedsanalysen
Hver tredje dansker bærer rundt på multiresistente bakterier. Det er et nyt og voksende problem
Et nyt studie viser, at hver tredje af os bærer rundt på multiresistente bakterier i vores tarme. Selv lige så mange små børn, der aldrig har været udsat for antibiotika, bærer rundt på dem. Det er ikke i sig selv et problem, men potentielt er det dødbringende, og udviklingen bekymrer eksperterne. Et tog, vi ikke kan stoppe, kalder de det.
Vi kan lige så godt få det frem i lyset – der er bakterier overalt. Ja, det er ikke så rart at tænke på, men hver eneste gang du trykker en hånd, kysser et barn eller sætter dig på toilettet, inviterer du de mikroskopiske kryb om bord, uanset hvor meget spritgelé du smører dig ind i, og guderne skal vide, at jeg har brugt min del.
Men selv om det ikke lyder lækkert, så er det normalt fuldkommen almindeligt og uskadeligt. Ja, faktisk er bakterier og andre mikroorganismer fuldstændig nødvendige for din overlevelse, og mange af dine bedste venner er bakterier. Du burde omtale dig selv i flertal. Du tror måske, det er løgn, men faktisk er kun ti procent af dig selv dig selv, og man er i de senere år begyndt at blive klar over, hvor meget det betyder for hele din personlighed, din psyke og din velvære, hvordan din bakteriesammensætning er.
Problemet opstår, når nogle af disse venner, bliver til fjender. Hvis de dukker op steder, hvor de ikke skal være og måske forgifter dit blod, så vil vi gerne kunne fjerne dem med antibiotika, men en stigende resistens blandt alle mulige typer bakterier har gjort det til et stigende problem. Det er det, denne føljeton handler om. Nye studier fra Danmark viser, at hver tredje af os allerede bærer rundt på bakterier, der ikke umiddelbart lader sig slå ned af antibiotika. Det er stærkt bekymrende, mener Ulrik Stenz Justesen, som er overlæge på Odense Universitetshospital, klinisk lektor og ekspert i resistens blandt tyktarmens bakterier. Han forsøger at råbe verden op.
”Man kunne måske spørge, om jeg ikke bare råber ulven kommer, og jo, det gør jeg da,” siger han.
”Men det ser bare unægteligt også sådan ud fra min stol.”
Et dødsfald startede det
Ulrik Stenz Justesen startede i 2011, hvor en almindeligvis ukompliceret blodforgiftning gav en midaldrende mand problemer. Han var blevet opereret i tyktarmen, og som det ofte sker ved den slag operationer, var bakterier fra tarmen kommet ud i bughulen og havde givet ham en forgiftning, som blot skulle behandles med den mest almindelige type antibiotika.
”Det burde være en overkommelig opgave, men intet vi gav ham, reagerede han på. Normalt er tarmbakterierne overkommelige, men til sidste måtte vi give op. Han døde fra os,” fortæller han.
I et nyt studie har Ulrik Stenz Justesen og et hold forskere nu påvist, at mindst en tredjedel af os bærer rundt på multiresistente bakterier i tarmen, og hvad der er mere bekymrende, er, at vi tilsyneladende giver det videre til hinanden. Resistensen hos bakterierne opstår i mødet med antibiotika, men i det studie Ulrik Stenz Justesen har lavet, undersøgte han både helt raske børn under seks år, der aldrig havde fået antibiotika og meget syge patienter fra hospitalsafdelinger, hvor man brugte store mængder.
”Det overraskende var, at der ikke var en voldsom forskel på de to grupper,” siger han.
”Vi kunne finde en lille smule mere resistens blandt de syge, men næsten en tredjedel af børnene havde også den resistens i sig.”
Det betyder ifølge Ulrik Stenz Justesen, at udviklingen ikke let er reversibel, da resistente bakterier videregivet fra forældre og søskende til ”rene” børn bevarer deres resistente egenskaber, selv om de ikke har været udsat for antibiotika. Men det, der bekymrer Ulrik Stenz Justesen allermest, er den historiske udvikling på det her område. Det er det store træk, han ikke kan få til at hænge sammen.
”Hvis man iagttager lignende forsøg fra 1970’erne, var der slet ingen resistente bakterier i tarmene. Lige pludselig så man så nogle stykker i 80’erne og så begynder det at løbe løbsk her efter årtusindeskiftet, hvor mere end en tredjedel altså åbenbart har det.”
Et tog man ikke kan stoppe
Som Ulrik Stenz Justesen understreger, er resistente bakterier i sig selv ikke farlige eller et problem, men så snart de kommer ud af tarmen ved en operation, en brist eller en blindtarmsbetændelse, så er man i overhængende fare ved en blodforgiftning. Og det bliver potentielt dødeligt, hvis ikke vi kan behandle det.
”Det er et rædselsscenarie, hvor vi altså slet ikke er endnu, men vi ved desværre fra al mulig andet resistens, at når først det begynder, er det ikke til at stoppe. Ingen har kunnet stoppe det tog, når først det kører.”