En bajer og et knald, tak!

Cambodjas tradition for ølpiger er lige så gammel som ølindustrien selv. De store bryggerier hyrer kvinderne til at sælge øl på restauranter og barer, ofte i de såkaldte beer gardens, hvor musikken er traditionel, og klientellet stort set kun er mænd. Hvert ølmærke har sin egen tætsiddende, pangfarvede uniform – nationaløllen Angkor Beer i rød, Tiger Beer i blå og Heineken i grøn – den samme grønne nuance som Tuborgs kjole, der dukkede op på markedet sidste år.

Men Carlsberg har brugt ølpiger, længe før Tuborg kom til landet. Op mod 23 år faktisk. I dag er kvindernes arbejdsforhold langt bedre, end de var i 1990’erne. Alligevel bliver problemerne med ølpigerne ved med at dukke op.

Vi opruller en tidslinje over Carlsbergs møgsag, der nægter at dø.

1994: Prostituerede får mere hjælp end ølpiger

Carlsberg indtog Cambodja i 1994. Bryggeriet hyrede lokale distributører til at sælge Carlsberg-flasker, og vil man sælge øl i Cambodja, må man hyre ølpiger. Piger, der er flygtet fra fattigdom i provinsen, og som med ”flirt og af og til sex får varen til at glide ned hos kunderne,” som Information beskriver i 2000. Distributørerne hjælper til gengæld pigerne med at få øllene til at glide ned med ”træning” i at drikke og piller, der kan modvirke beruselse.

Cambodjas sundhedsministerium kalder kvinderne ”indirekte kommercielle sexarbejdere”. Det er der en bestemt grund til. På den måde tæller de med i statistikken over de enorme mængder af sexarbejdere, som er ramt af tidens HIV-epidemi. Ironisk nok tager myndighederne bedre hånd om de officielle prostituerede, hvor 40 procent er HIV-positive. Det samme gælder ”kun” 19 procent af ølpigerne.

2003: ”Efter et par gange vænnede jeg mig til det”

56 procent af ølpigerne sælger sex. Det kunne dokumenteres i 2003 af både den cambodjanske regering og den canadiske psykologiprofessor Ian Lubek gennem hans interesseorganisation SiRCHESI. Det gjaldt også de piger, der solgte danske øl i Cambodja – både Carlsberg og Ceres.

Den 10. august kan Politiken fortælle om Soeun Samnang i artiklen ‘Ølpigerne’, der voksede op i et skur i hovedstaden Phnom Penh, og som aldrig lærte at skrive andet end sit eget navn. Men som 19-årig kunne hendes kønne ansigt skaffe hende job som ølpige hos Angkor Beer – før mærket blev opkøbt af Carlsberg. Hun tjente 40 dollar (260 kroner) om måneden. Det var nok til at sende hendes to yngre søskende i skole. Men det var ikke nok, da hendes far blev syg. Så måtte hun give slip på sine principper:

”’Første gang var slem,’ fortæller Soeun Samnang, der aldrig havde været sammen med en mand, før hun besluttede at sælge sig selv for 100 kroner. ’Men efter nogle gange holdt jeg op med at have det så skidt og vænnede mig til det.’”

Soeun Samnang fortæller om gæster, der sneg piller i hendes øl. Bagefter slæbte de hende op på et hotelværelse og voldtog hende. Nogle af dem betalte ikke for værelset, det måtte hun gøre, når hun kom til bevidsthed. Kunderne nægtede at tage kondom på, og som 23-årig var hun HIV-positiv. Men hun havde ikke råd til at sige op.

Da Chresten Christensen, eksportdirektør i Ceres, hører om ølpigernes arbejdsforhold, siger han:

”Ud fra vores etiske værdier er det helt forkert. Det er ikke den måde, vi driver forretning på.” Senere vælger Ceres at trække sig ud af Cambodja.

Sådan er reaktionen ikke hos Carlsberg: ”Informationschef Margrethe Skov mener ikke, at pigerne har fået for lidt i løn, eller at Carlsberg på nogen måde var ansvarlig: ’Det var jo ikke vores personale. De var ansat af distributøren.’,” siger hun.

2005: Carlsberg erobrer Cambodja

Salget af Carlsbergs egne øl boomer aldrig som håbet. Men i 2005 køber det danske bryggeri sig til markedsdominans. Carlsberg køber 50 procent af bryggeriet Cambrew, der står bag landets mest populære øl, den cambodjanske Angkor Beer. Den bliver også solgt af ølpiger i dybrøde uniformer.

Over de næste to år vokser kritikken fra en række af NGO’er og kvindeforkæmpere. Hver femte ølpige dør af AIDS, druk eller vold, skriver Jyllands-Posten den 29. november 2006. Carlsberg afviser kritikken og kalder den ”uretfærdig”.

2006: Bryggeriernes syv bud

I slutningen af 2006 bliver kritikken alligevel for massiv. Carlsberg, Heineken og en flok af andre globale bryggerigiganter skriver under på en aftale, som skal sikre værdige kår for ølpigerne. De tager NGO’er som CARE og Women’s Crisis Center med på råd. Og sammen udvikler bryggerierne syv etiske retningslinjer, som de binder sig til at følge – senere føjes to til.

Det skal være slut med at drikke øl med kunderne. Nu skal kvinderne undervises i at sige nej til alkohol og ja til kondom. Sexchikane tolereres ikke, og kvinderne skal kunne klage over truende kunder. De skal have tækkelige uniformer og transport til og fra arbejde. Og så skal de have fast løn og være ansat på en officiel kontrakt, så månedslønnen ikke afhænger af, hvor mange øl pigerne kan flirte over disken.

Og endelig skal uafhængige NGO’er holde opsyn med bryggerierne og sørge for, at retningslinjerne bliver overholdt, lover Carlsberg.

Endnu en god ting skete for ølpigerne i 2006. Det uafhængige fagforbund Cambodian Food and Service Worker’s Federation bliver stiftet for at kæmpe for ølpigernes rettigheder.

2007: Carlsberg er helt nede på knæ

Carlsberg gav sig selv et år til at introducere de nye etiske retningslinjer. Men et år efter står det klart, at ølpigerne stadig arbejder under kummerlige forhold. Ifølge en rapport fra hjælpeorganisationen CARE er 80 procent af pigerne blevet befamlet på kønsorganerne. 60 procent er blevet truet verbalt, fysisk eller med en pistol. Og 38 procent er blevet voldtaget. Enkelte er blevet skudt.

Intet vil ændre sig, før kvindernes løn på 55 dollar om måneden bliver mindst dobbelt så høj, så de kan leve uden at sælge sex, siger professor Ian Lubek fra NGO’en SiRCHESI til Jyllands-Posten. Og indtil da er de etiske retningslinjer ikke andet end et forsøg på at pudse glorien.

Nu indrømmer Carlsberg, at alt ikke er, som det skal være med ølpigerne:

”Vi prøver ikke at benægte, at der er et problem, og vi er nede på knæ, når vi siger de her ting,” siger informationschef Jens Peter Skaarup.

2008: Ringe rapporter, bedre løn

Carlsberg må bestille to uafhængige rapporter om ølpigernes tilstand, fordi forbedringerne er svære at få øje på. I Jyllands-Posten stiller professor Ian Lubek fra NGO’en SiRCHESI spørgsmål ved metoderne bag rapporterne, som er udarbejdet af den uafhængige organisation Center of Advanced Study (CAS). For eksempel kan man ikke læse, hvor meget øl kvinderne drikker på arbejde:

”Jeg forstår ikke, hvorfor det ikke er muligt at kigge bryggerierne efter i sømmene, så vi kan se, hvad der er blevet undersøgt og hvordan. I stedet er der kun offentliggjort en to-siders pressemeddelelse,” siger han til Jyllands-Posten.

I 2009 kommer CAS dog med endnu en rapport, som viser, at ølpigernes ansættelsesforhold langsomt er i bedring. Den gennemsnitlige månedsløn rammer 150 dollar. Det står dog også klart, at hver femte pige ofte oplever sexchikane eller bliver tvunget til druk.

2011: Sejr på 20 kroner

Ølpigerne kræver at få betaling for overarbejde, når de bliver kaldt ind på fridage. En faglig voldgift afgør, at kvinderne har ret til pengene – fire dollar i stedet for to om søndagen, en lønstigning på cirka 20 kroner. Men Carlsberg anker voldgiften, og ølpigerne går i strejke. Og de vinder. Kvinderne modtager 1.700 kroner for manglende løn for overarbejde i tre år.

2016: Fyret efter strejke

I januar går ølpigerne i strejke igen. De protesterer over omfattende brug af korttidskontrakter og skiftende arbejdstider, men Cambrew er ikke til at forhandle med. Da kvinderne møder på arbejde efter strejken, bliver 11 af de strejkende kvinder fyret på stedet.

Ifølge Sar Mora, formanden for fagforbundet Cambodian Food and Service Workers Federation, bliver de 11 kvinder mødt af en overraskende plakat, da de træder ind ad døren: ”Disse kvinder med følgende navn og foto er ikke længere ansat i firmaet,” står der.

Fyringerne er i strid med loven, mener fagforbundet. Men ifølge Carlsberg bliver kvinderne fyret, fordi de ikke vil ansættes på en ny kontrakt, og ingen love er brudt.

Tuborg lanceres i september som Cambodjas nye trendy øl. Og nye ølpiger bliver hyret i nye grønne uniformer.

2017: Ølpigerne dropper at organisere sig

I dag er der ikke flere ølpiger tilbage i fagforbundet Cambodian Food and Service Worker’s Federation. Alle medlemmer har enten meldt sig ud eller stoppet karrieren som ølpige.

Den seneste rapport fra BSIC viser store forbedringer af ølpigernes arbejdsforhold, og 98 procent af kvinderne svarer, at de er tilfredse med deres job.

Men professor Ian Lubek mener, at mange af kvindernes sociale problemer flyver under radaren i rapporten. Hans egne undersøgelser viser, at sexchikane stadig er udbredt, og at mange af kvinderne drikker for meget. Og selvom kvinderne har mulighed for at klage over ubehagelige kunder, vil mange aldrig gøre det, så længe de er økonomisk afhængige af drikkepenge og prostitution, mener han.

I morgen fortæller vi historien om en kvinde, der var 16 år, da hun solgte øl og sex for første gang. For hende har begge dele været hverdag, indtil hun sagde op sidste år.

Kilder: Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Information, Berlingske, 3F, SiRCHESI, BSIC