Syltekrukkernes tid

Åbenhed er lukkethed. Undersøgelser er tildækning. Den britiske forfatter George Orwells gamle begreb ‘newspeak’ har fået nyt liv i Danmark: ”Nysprog er det eneste sprog i verden, hvis gloseforråd bliver mindre hvert år,” som Eric Arthur Blair alias pseudonymet George Orwell skrev.

Uvidenhed er styrke. Og undskyldninger viser sig ofte at være værre end de oprindelige beskyldninger. I går udsendte Finansministeriet således en pressemeddelelse med en pudseløjerlig formulering: ”Det fremgår ikke af Rigsrevisionens beretning, at dokumenter er bortkommet eller ikke kan findes frem.”

Øh, bøh! Blandt de utallige og afgørende forløb i statens delvise salg af Dong Energy til Goldman Sachs vælger Finansministeriet nu at fremhæve, hvad der ikke fremgår af Rigsrevisionens beretning. Pressemeddelelsen må tage prisen som én af de mest mystiske skrivelser fra den danske centraladministration i årevis. De jordstrygende ord dækker nemlig over et himmelråbende fænomen.

Forleden kritiserede Rigsrevisionen, at ”centrale dokumenter ikke findes på Finansministeriets sager om kapitaludvidelsen”. Og videre: ”Væsentlige dele af buddet fra Goldman Sachs vedrørende værdien af DONG Energy og investeringens størrelse blev ikke afgivet skriftligt, selv om det fremgik af procesbrevene til investorerne, at buddet skulle være skriftligt. Finansministeriet har oplyst, at Goldman Sachs afgav et mundtligt bud på et møde, men der er ikke et referat fra mødet.”

Da aftalen om milliardhandlen ikke er skrevet ned – men altså kun diskuteret med løs snak – har Rigsrevisionen ikke været i stand til at vurdere grundlaget, men vælger alligevel at acceptere forløbet. I første omgang fremstod dét, som om papirerne var blevet smidt væk. Under pressemødet onsdag sagde statsrevisorernes formand Henrik Thorup, som er udpeget af Dansk Folkeparti, at papirerne var ”pist væk”.

Realiteten er imidlertid, at papirerne aldrig har eksisteret. Finansministeriet har aldrig nedfældet forhandlingerne, og ingen kan dermed komme i dag og granske forløbet. Dong-salget er en sort boks, som aldrig åbnes. Man kan jo ikke smide noget væk, som aldrig har eksisteret.

Finansministeriets slendrian i Dong-salget giver anledning til angst og bæven her i optakten til næste runde: Optrevlingen af skandalerne i Skat. For hvis Rigsrevisionen ikke har kunnet komme til bunds i Dong-salget, fordi Finansministeriet har undladt at skrive forhandlinger, overvejelser og beslutninger ned, hvad skulle så – ærligt talt – tale for, at Skatteministeriet skulle have nedfældet alle fejl, skæverter og pinligheder?

Den nye undersøgelseskommission om Skat risikerer at blive endnu en syltekrukke, hvis kommissoriet ikke både formuleres nådesløst og undersøgelsesholdet bag sammensættes uafhængigt, potent og kompetent.

Ligesom den tidligere FBI-chef Bob Mueller, som er bredt anerkendt for sin ubestikkelige integritet, netop er blevet udpeget til at undersøge Trump-holdets lyssky forbindelser til Kreml, har Danmark brug for en Skattekommission, der tør gå hele vejen. Papirer, der aldrig blev skrevet, kan og må ikke blive en undskyldning for at undvige ansvar.

Heldigvis fremlagde Alternativets skatteordfører René Gade i går et beslutningsforslag til Folketinget, som viser vejen. Hvis B154 kan finde flertal skal en uafhængig undersøgelseskommission ”undersøge den udvikling i SKAT under skiftende regeringer siden 2005, som har ledt til, at milliarder af danske skattekroner er gået tabt”. Det er på høje tid, at politikerne træder til side og lader uafhængige fagfolk komme til.

Erfaringen viser, at det vigtigste for at få de ubekvemme sandheder frem er, at vidner kan indkaldes og afhøres under ansvar – så alle de uskrevne ord og fejl tvinges frem i lyset. De sorte pletter i Dong-beretningen er imidlertid et dystert varsel om, hvor svært det bliver at få gennemlyst skandalerne i Skat. Stærke kræfter står i vejen for offentligheden. Som det hedder i Nineteen Eighty-Four: ”Magt er ikke et middel. Formålet med magt er magt.”