Eksperter: Carlsberg samarbejder med en "fupfagforening"

I denne uge har Føljeton fortalt om Carlsberg og de ølpiger, som sælger firmaets øl i kandevis på Cambodjas ølbarer.  Nogle gange sælger de også sex. Vi har fortalt om det fagforbund, som kæmper for at forbedre arbejdsvilkårene for pigerne. Engang var 136 af ølpigerne medlem af forbundet Cambodian Food and Service Workers Federation (CFSWF). Men i dag er der ikke flere medlemmer tilbage i hovedstaden Phnom Penh. Fagforbundet hævder at være blevet mobbet ud af et konkurrerende fagforbund, som eksperter beskylder for at være influeret af bryggeriets interesser.

I 2006 begyndte ølpigerne at organisere sig i et fagforbund. De krævede bedre løn, bedre arbejdstider og barselsorlov. Organisationen var demokratisk – dengang stadig en ny proces for civilsamfundet i Cambodja.

Og med tiden fik fagforbundet mange medlemmer blandt Carlsbergs ølpiger. Carlsbergs lokale partner Cambrew anerkendte godt nok aldrig forbundet som en aktør med ret til at forhandle på ølpigernes vegne. Men medlemmerne holdt fast. Igennem en række strejker, der endelig førte til en afgørelse i Cambodjas arbejdsministerium, kunne fagforbundet sikre ølpigerne ekstra betaling for overtid, og at de kunne blive fastansat efter to år på korttidskontrakter.

Men så gik noget galt.

”Alle vores medlemmer i Phnom Penh har sagt op eller er blevet fyret. Vores medlemmer fortalte, at de følte sig chikaneret. Til møder blev de isoleret fra andre arbejdere, der ikke var vores medlemmer, de blev flyttet fra restaurant til restaurant hver aften, selskabet tilbød dem penge for at sige op,” siger Sar Mora, som er formand i fagforbundet. Han tilføjer:

”For at komme vores forbund til livs har selskabet sat et konkurrerende fagforbund op. Dér er lederne ikke demokratisk valgt, men udpeget af selskabet. Den fagforening har opnået status som den største fagforening i Cambrew. Problemet er bare, at de ikke taler arbejdernes sag,” siger Sar Mora.

Det nye fagforbund fik det mundrette navn Trade Union Worker’s Federation Progressive Democracy, forkortet TUWFPD. De har i modsætning til CFSWF ikke nogen problemer med at rekruttere medlemmer. I dag er 300 kvinder, flertallet af Cambrews ølpiger, medlem af TUWFPD.

Politiske håndlangere

I Cambodja har fagbevægelsen en kompliceret historie. Den voksede først frem efter det kommunistiske Pol Pot-regimes fald i 1979. Her indrettede præsident Hun Sen – der selv var en højtstående kammerat under de røde khmerer – et politisk system, der har sikret ham og hans regeringsparti Cambodian People’s Party magten indtil i dag. Det forklarer Anders Riel Müller, der er ph.d. og forsker hos Nordic Institute of Asian Studies på Københavns Universitet.

”Jeg vil ikke sige, at Cambodja er et frit kapitalistisk system. Det er et system, der er designet, så præsident Hun Sen kan holde på magten. Og det gør han ved at samle en række rige familier om sig og give dem magt og indflydelse over forskellige sektorer af samfundet, i ministerier og i erhvervslivet. Til gengæld får han politisk opbakning. Og så vender han det blinde øje til, når der sker brud på menneskerettigheder eller arbejderes rettigheder,” siger han.

Cambodja ligger helt i bund som nummer 156 på Transparency Internationals liste over verdens mindst korrupte lande. Danmark ligger nummer 1.

Ifølge Anders Riel Müller sidder der ”korrupte politiske håndlangere” hele vejen ned gennem det offentlige system. Det samme gælder det private erhvervsliv:

”Du kan ikke eksistere som stor virksomhed i Cambodja uden at have politiske kontakter. Det findes simpelthen ikke.”

Ifølge Anders Riel Müller er fagbevægelsen underlagt den samme politiske kontrol.

”Mange fagforeninger er i virkeligheden styret af arbejdsgivere, som er en forlængelse af det politiske system. De har tætte forbindelser til landets to politiske partier. Ved siden af dem findes der de frie fagforeninger.”

William Conklin er leder af den internationale NGO Solidarity Center i Cambodja, og han har mange års erfaring i at hjælpe uafhængige fagforeninger:

”Fagforeninger, der er styret af enten politiske eller arbejdsgiveres interesser, kalder vi gule fagforbund. Det er forbund, som kun er fagforeninger af navn, men som reelt ikke repræsenterer arbejderne. For dem handler det om at kontrollere arbejderne, så de ikke stiller for mange krav,” siger han.

”Vi definerer en uafhængig fagforening ud fra to kriterier: uafhængig af politisk kontrol og uafhængig af selskabets interesser. Cambrews ølpiger er organiseret i to fagforbund: TUWFPD, som vi definerer som en gul fagforening, og så er der CFSWF, som vi definerer som en uafhængig fagforening.”

Det internationale fagforbund International Union for Food Workers betragter også kun en ene af de to fagforbund som en egentlig fagbevægelse, siger kommunikationschef Peter Rossman:

“Vi anerkender CFSWF som et uafhængigt og demokratisk fagforbund, fordi det ikke er kontrolleret af selskabets eller politikeres interesser. Vi har lang erfaring med at samarbejde med dem. Det andet fagforbund hos Cambrew lever ikke op til vores kriterier,” siger han.

Medlemmer på stribe

Bent Gehrt, regional leder af den amerikanske NGO Worker Rights Consortium, har undersøgt fagforbundet TUWFPD’s aktiviteter i tekstilindustrien, hvor de også har mange medlemmer blandt de lokale fagforeninger. Forbundet har ikke gjort et godt indtryk:

”Jeg vil kalde TUWFPD for et fupfagforbund. Vi er kun stødt på dem som et af de fagforbund, der er længst fremme i forsøget på at knuse uafhængige fagforeninger. Jeg har aldrig set en lokal fagforening under TUWFPD, der ikke er ledet af selskabets egne højerestående ansatte. Det er en temmelig ubehagelig fagforening,” siger han.

Bent Gehrt nævner som eksempel en undersøgelse, som Worker Rights Consortium foretog på den nu lukkede tekstilfabrik Camitex i Cambodja, hvor medlemmer af en uafhængig fagforening blev fyret. En måned efter fyringerne oprettede fagforbundet TUWFPD en lokalafdeling. Ifølge Worker Rights Consortium rekrutterede fagforbundet medlemmer ved at stille de ansatte op på en række og bede dem underskrive et dokument uden at informere om formålet.  Efterfølgende fik alle, der havde skrevet under, fratrukket et mindre beløb fra deres månedsløn. Arbejderne selv mente, at beløbet var udtryk for et kontingent til fagforbundet TUWFPD.

Worker Rights Consortium har ikke udført en lignende undersøgelse hos Cambrew. Men i 2012 udførte NGO’en The Centre for Research on Multinational Corporations, der agerer vagthund over for multinationale selskabers aktiviteter, en undersøgelse af ølpigernes arbejdsforhold i Cambodja. De konkluderede, at TUWFPD er en såkaldt gul fagforening med tætte bånd til regeringspartiet.

Bent Gehrt forklarer:

”Regeringsvenlige fagforeninger varierer fra, hvad jeg vil kalde reelle gangsterbander, til rimelige fagforeninger, der egentlig bare hører til under regeringspartiet for at få økonomisk støtte. Det er ikke nødvendigvis sådan, at de nødvendigvis slemme, fordi de associerer sig med regeringen. Men man kan sige, at der er et interessesammenfald mellem regeringen og selskabet i at kontrollere de uafhængige fagforeninger og deres krav, som vil koste dem penge,” forklarer han.

”CFSWF er farlige for selskabet, fordi de rent faktisk gerne vil ændre og forbedre arbejdsforhold. Og det er Cambrew ikke interesserede i. Det er meget nemmere at have en fupfagforening, der kan gå frem og sige: vi har en overenskomst, og ellers er alt fint. Så behøver man ikke at hæve lønninger, og man behøver ikke at forhandle for eksempel bedre arbejdstider.”

Vil ikke skabe problemer

TUWFPD’s formand Kim Chan Samnang kan ikke genkende kritikken. Han understreger, at han aldrig har modtaget økonomisk støtte fra Cambrew, og at forbundet ikke har øvrige forbindelser til selskabet.

”Vi varetager vores medlemmers interesser. Vi hjælper ølpigerne med at sikre barselsorlov, træningskurser og fratrædelsesordninger. Cambrew bestemmer ikke over os,” siger han.

Han afviser, at den øverste ledelse i Cambrew har ledende poster i den lokale fagforening. Og han mener ikke, at det er et problem, at ølpigerne ikke selv sidder med ved forhandlingsbordet. Det gør i stedet deres mellemledere:

”De ved, hvad ølpigernes arbejde går ud på, og hvilke udfordringer de møder. Og så er de ofte bedre uddannet – mange ølpiger er stadig analfabeter, og så kan man ifølge cambodjansk lovgivning ikke have en ledende post i en fagforening,” siger han.

Kim Chan Samnang er åben om, at TUWFPD og han selv støtter regeringspartiet. CPP yder også økonomisk støtte forbundet:

”Mange fagforeninger i Cambodja støtter politiske partier. Vi støtter CPP. Jeg foretrækker ikke at skabe problemer med partiet. Jeg skaber heller ikke problemer med ledelsen i Cambrew, sådan som CFSWF og Sar Mora ofte gør. Det er min erfaring, at det ikke fører til resultater, som gavner medlemmernes interesser,” siger han.

Ikke forbudt at samarbejde med alle

Når Cambrew vælger at forhandle løn med TUWFPD, er det helt i overensstemmelse med Cambodjas arbejdsmarkedslovgivning. Når en fagforening som TUWFPD har rekrutteret flertallet af arbejderne som medlemmer, har de også ret til at forhandle ansættelsevilkår med arbejdsgiveren på vegne af alle ansatte.

Men loven siger ikke noget om, at virksomheder kun kan samarbejde med et fagforbund:

”Der er intet, som forhindrer Cambrew i at forhandle med CFSWF. De bør anerkende begge forbund. De kan uden problemer etablere et fælles råd med repræsentanter fra begge forbund som forhandlingspartner. Det er den bedste løsning, og den ville også se bedre ud for Carlsberg.”

Efter flere forsøg har det ikke været muligt for Føljeton at få en kommentar fra Cambrew om deres forhold til de to fagforbund.

Hos Carlsberg lægger pressechef Kasper Elbjørn vægt på, at Cambrew følger loven, når selskabet samarbejder med TUWFPD:

”Vi har intet imod CFSWF, og det har vi sagt igennem mange år. Men ifølge cambodjansk lovgivning har fagforeningen med det højeste antal medlemmer retten til at forhandle med arbejdsgivere på vegne af arbejdstagerne. Og det er vores indtryk, at Cambrew holder sig til arbejdsretten,” siger han.

Foto: Carlsberg Group