Afsløring: Mørklægning var planlagt på forhånd

Det er næppe tilfældigt sjusk i Finansministeriet, som er årsag til, at Rigsrevisionen ikke kan finde frem til afgørende oplysninger om Dong-salget. Allerede en måned før planen om at rejse penge til Dong blev præsenteret for SRSF-regeringens økonomiudvalg i februar 2013, var embedsmænd begyndt at undersøge, hvordan detaljerne i den kommende milliardhandel kunne skjules for den danske offentlighed — og måske også for statens øverste kontrolinstans, Rigsrevisionen.

Det afslører en korrespondance mellem Finansministeriet og Danske Bank fra 25. januar 2013, som Føljeton har fået aktindsigt i. Heraf fremgår det, at embedsmænd var begyndt at forberede den kommende milliardhandel af ejerandele i Dong Energy i samarbejde med den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley, som sammen med Nordea rådgav Dong Energy i processen.

Morgan Stanley havde udarbejdet et såkaldt “Hold Harmless Letter” for den kommende handel, der var så omfattende i sine krav til hemmeligholdelse, at det stred mod dansk lovgivning og ville forhindre Rigsrevisionen i at få adgang til sagens akter, hvis Dong-sagen på et tidspunkt skulle påkalde sig så meget politisk interesse, at Rigsrevisionen blev bedt om at undersøge den.

En aktindsigt i Finansministeriet viser, at Danske Bank 25. januar 2013 sendte Morgan Stanleys forslag til Finansministeriets sagsbehandler:  ”Hej Anne. Som aftalt fremsendes hermed ’holdharmless letter’ fra Morgan Stanley i relation til deres udlevering af materiale vedrørende Dong. Hvis der er nogen udfordringer med hensyn til det juridiske, må du sige til, så vi kan tage det op med dem,” skrev Martin Jacobsen fra Danske Bank 25. januar 2013 til Finansministeriets Anne Pontoppidan Sørensen.

Unless required by law

Anne Pontoppidan Sørensen, som i dag er ledende ministersekretær for finansminister Kristian Jensen (V), svarede kort tid efter tilbage, at der ville være ”udfordringer” med at få Morgan Stanleys betingelser til at matche dansk lovgivning, fordi dokumenter skal journaliseres, oplysninger ikke må slettes og materialet om nødvendigt skal kunne udleveres til Rigsrevisionen. Men hun oplyste, at problemerne muligvis kunne klares med en tilføjelse i kontrakten om, at oplysninger kun skulle gemmes, hvis det var krævet i henhold til loven:

”Hej Martin. Du må gerne give et kald, når du får mulighed for det. Punkt 10 rummer lidt udfordringer, da vi ved lov er forpligtet til at journalisere evt. materiale (som dermed ikke kan slettes), og da vi ligeledes ved lov er forpligtet til at udlevere alt materiale til fx Rigsrevisonen. Det kan eventuelt imødekommes ved at tilføje et ‘unless required by law’? Mvh Anne”.

Hvad der står i Morgan Stanleys skrivelse ved kun sagens parter, men tankevækkende er det, at Rigsrevisionen rent faktisk fik alvorlige problemer med at afdække sagen, da Folketingets statsrevisorer i efteråret 2016 bad Rigsrevisor Lone Strøm om at undersøge Dong-salget.

Da Rigsrevisionen onsdag eftermiddag offentliggjorde sin rapport, var det med den opsigtsvækkende melding, at centrale dokumenter om salgets nøglebegivenheder ikke fandtes, fordi bl.a. Goldman Sachs tilbud på Dong-aktier kun var blevet forelagt mundtligt på møder, hvor der end ikke var taget referat.

Derfor står den danske rigsrevision med uforettet sag om afgørende forhandlinger, møder og beslutninger, der fandt sted fra processen begyndte foråret 2013 til Dong-aftalen blev signeret hen på efteråret. De politisk valgte statsrevisorer uddelte i onsdags en næse til Finansministeriet og betegnede det som ”meget utilfredsstilende, at Finansministeriet ikke har levet op til god forvaltningsskik, idet flere centrale dokumenter ikke findes på Finansministeriets sager, og centrale overvejelser ikke er tilstrækkelig dokumenteret. En skærpende omstændighed er, at der er tale om en meget væsentlig økonomisk transaktion.”

Korrespondancen mellem banken og ministeriet afslører dog, at parterne var endog meget bevidste om hvordan de skulle håndtere sagen, så der intet skulle slippe ud.

Opdateret kl. 19:35:

Finansministeriet ønsker at tilføje følgende, som også er blevet udsendt som pressemeddelelse:

”Føljeton har bragt en historie om hemmeligholdelse af dokumenter i Dong-sagen, som desværre bygger på en misforståelse. I artiklen på Føljeton.dk fremgår det, at Finansministeriet tog hensyn til storbanken Morgan Stanley ved at tilføje i deres standard såkaldte ’Hold Harmless-letter’, at deres dokumenter blev hemmeligholdt ’unless required by law’ – altså med mindre loven krævede det.

Dette er en misforståelse.

Morgan Stanley ønskede total fortrolighed om deres oplysninger om Dong Energy, men det kunne Finansministeriet ikke give dem, netop fordi den danske lov kræver, at alt materiale skal kunne udleveres til rigsrevisionen. Ved at tilføje til Morgan Stanleys Hold Harmless-letter, at fortroligheden ikke gælder i tilfælde, hvor den danske lov kræver indsigt, er der altså blot gjort opmærksom på, at ingen er hævet over den danske lov – heller ikke amerikanske storbanker. På denne måde ville der ikke være anledning til tvivl og/eller retstvister, hvis der kom en dag, hvor Finansministeriet var nødt til at fremlægge fortrolige dokumenter for Rigsrevisionen, som det netop har været tilfældet.

Rigsrevisionen har derfor haft adgang til alt materiale i forbindelse med deres undersøgelse af sagen. Derudover bemærkede rigsrevisionen så, at de gerne havde set, at Finansministeriet havde udarbejdet yderligere dokumentation bl.a. i forbindelse med værdiansættelsen. Denne kritik tager vi naturligvis til os. Men der er altså på ingen måde tale om, at Finansministeriet har forsøgt at hemmeligholde dokumenter for rigsrevisionen.

Det er altså den modsatte konklusion, end den Føljeton er nået frem til. Den nævnte sætning er tilføjet, fordi Finansministeriet ønskede at gøre Morgan Stanley opmærksom på, at uanset hvad de skrev i deres kontrakter, så ville de aldrig være hævet over dansk lov, som kræver, at rigsrevisionen kan få indsigt i alle dokumenter.

I modstrid med god presseskik er Finansministeriet ikke blevet kontaktet før offentliggørelsen af Føljetons artikel. Ministeriet har altså ikke haft mulighed for at svare på de meget grove anklager, hvor en navngiven embedsmand beskyldes for at forsøge at hemmeligholde dokumenter for Rigsrevisionen.”