Journalistiske fodfejl og ministerielle undladelsessynder

Lørdag bragte Føljeton en nyhedsartikel om en mailkorrespondance mellem Finansministeriet og Danske Bank dateret 25. januar 2013. Korrespondancen handlede om statens nært forestående salg af Dong. Artiklen skabte et voldsomt postyr på sociale medier – og Finansministeriet udsendte lørdag aften en pressemeddelelse, hvor de fastslog, at artiklen bygger på en ”misforståelse”. Desuden kritiserede ministeriet, at Føljeton ikke havde givet dem mulighed for at kommentere artiklens oplysninger, som stammede fra en aktindsigt i netop Finansministeriet. Grundhistorien, der dokumenterer et tidsforløb, står imidlertid uantastet:

I mailkorrespondancen påpeger Finansministeriet, at der er ”udfordringer” med at få Dong Energys rådgiver, finansieringsinstitutionen Morgan Stanleys betingelser til at matche dansk lovgivning. Total mørklægning er ikke formelt muligt. Finansministeriet foreslår i stedet en måde at håndtere reglerne om udlevering af dokumenter til Rigsrevisionen, som ville betyde, at skriftlige dokumenter rent faktisk skulle udleveres. Men det sker aldrig. For efter mailkorrespondancen bliver stort set intet i sagen dokumenteret skriftligt af Finansministeriet. Eksempelvis blev det afgørende Dong-bud fra køberen Goldman Sachs kun afgivet mundtligt – uden at der blev taget noter om det. Statsrevisorerne påtalte onsdag den manglende dokumentation som ”meget utilfredsstillende” og ”i strid med god forvaltningsskik”.

Faktum er, at mailkorrespondancen mellem Finansministeriet og Danske Bank om hemmeligholdelse af dokumenter vedrørende Dong-salget fandt sted i januar 2013, og dermed cirka en måned inden SRSF-regeringens økonomiudvalg blev præsenteret for detaljerne i salget.

Siden den omtalte mailkorrespondance har Finansministeriet altså systematisk undveget god forvaltningsskik, hvilket kan have mange forklaringer. Men næppe nogen, der er gode. For det er både bemærkelsesværdigt og betænkeligt, at ministeriet undlod at skrive noget ned, efter at de havde gjort parterne opmærksomme på, at skriftlige dokumenter senere ville kunne blive krævet udleveret til Rigsrevisionen.

For at slå det fast endnu en gang: Mailkorrespondancen dokumenterer et tidsforløb, hvor Finansministeriet og Danske Bank diskuterer regler for hemmeligholdelse, hvorefter intet skrives ned.

Føljetons fodfejl

Til gengæld kan det absolut diskuteres, om Føljetons valg af overskrift til nyhedsartiklen om korrespondancen var for stram – eller tabloid, om man vil: ’Afsløring: Mørklægning var planlagt på forhånd’. Det havde klædt overskriften at have en spørgende karakter.

Det er også en reel indvending, at Finansministeriet ikke fik mulighed for dels at bekræfte indholdet i mailkorrespondancen og dels at give deres fortolkning. At Finansministeriet har for vane ikke at kommentere sådanne historier, er ingen undskyldning for ikke at forsøge at give dem muligheden. Både overskrift og arbejdsgang kunne klart have været bedre.

Det tager Føljeton til efterretning.

Kritik af proces og ordlyd kan og skal dog ikke tjene som afledningsmanøvre for det afgørende spørgsmål, som artiklen belyser: Hvorfor undlod Finansministeriet at nedskrive den dokumentation, som senere ville have gjort Rigsrevisionen i stand til at vurdere Dong-salget helt ned i detaljen? Hvis denne undladelsessynd er sket som et resultat af et pres fra Danske Bank og Morgan Stanley, er det en skandale.

Endnu har ingen givet en kvalificeret forklaring på årsager til hemmeligholdelsen, og indtil det sker, er det absolut påtrængende, at medier som Føljeton forfølger alle relevante spor i opklaringen i en af de største og mest mørklagte milliardhandler i nyere dansk historie.