Psykologhjælp

Så skriver vi mandag, og vi, der interesserer os for nyheder, kan se tilbage på weekenden med en vis fascination. Her på Føljeton har vi al mulig respekt for folk, der mestrer det der med at gå og rode i jorden, så afgrøder vokser og hen ad vejen kan eksplodere i et smagscirkus – i hvert fald så længe det foregår på bæredygtige vilkår. Uden at være eksperter kan vi nok slå fast, at det godt kan lade sig gøre uden brug af gift, og på Aarhus Rådhus er der åbenbart nogle, der har det ligesom os. Kommunen har netop meddelt cirka 200 landmænd og lodsejere, at der er planer om at forbyde pesticider i sårbare områder ved vandboringer. Det virker ret logisk, men for de stakkels landmænd kommer det som et lyn fra en klar himmel. Det havde de sørme ikke regnet med, og ifølge formanden for Kronjyllands Landboforening har flere af dem jo ”sat sig i gæld, fordi de haft en forventning om at kunne dyrke ting på den måde, de har gjort hidtil”. Resultatet: Når de 200 jordejere omkring Aarhus på onsdag skal til informationsmøde om tiltaget, vil der være en krisepsykolog til rådighed.

Ja, det gælder om at passe på sig selv.

En person, der også blankt holder sig til sin helt egen hidtidige praksis, men som selv den bedste psykolog formentlig ville have svært ved at nå, er udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Såvel en række forvaltningsretlige eksperter som Folketingets ombudsmand siger klart, at Støjberg brød loven, da hun i februar 2016 besluttede, at asylpar under 18 år uden undtagelse skulle tvangsskilles, når de kom til Danmark. Som lektor i forvaltningsret Sten Bønsing siger, så har vi i Danmark ”et helt grundlæggende princip og ret fasttømret princip om, at sager skal afgøres individuelt”. Med andre ord: Hvis man for eksempel som minister udstikker en administrativ instruks om, at sager skal afgøres på en anden måde, skal der være lovmæssig hjemmel til det. Men så har ministeren heldigvis hele sit ministeriums embedsapparat til at hjælpe sig med at blive inden for lovens grænser, hvilket kan være svært, når ministeren – som i tilfældet Støjberg – ønsker ”at gå så langt som overhovedet muligt inden for konventionernes rammer”.

Men hvor var det apparat henne, da Støjberg havde brug for det? Det var der skam. Politiken har talt med folk i Udlændinge- og Integrationsministeriet, som beskriver ”store, interne sværdslag mellem embedsværket og udlændingeministeren” i dagene op til beslutningen. Især afdelingschef Lykke Sørensen, der er ministeriets ledende jurist, forsøgte angiveligt at trænge igennem Støjbergs panser, men uden held.

Heldigvis for ministeren ser regeringens parlamentariske grundlag ingen grund til at foretage sig yderligere i sagen. Dansk Folkepartis politiske ordfører, Martin Henriksen, vurderer, at alt er i skønneste orden. Kuk kuk, som de siger ude på landet.