Er Gazprom et organiseret forbrydersyndikat?

”Fra begyndelsen af Vladimir Putins præsidentskab har han passet og plejet Gazprom og sørget for at ansætte personer i toppen, han er tæt med. Gazprom er et projekt, hvor Putin er personligt ansvarlig for virksomhedernes handlinger.”

Sådan skrev Ruslands forhenværende viceenergiminister Vladimir Milov og tidligere medlem af Boris Jeltsins regering Boris Nemtsov i en rapport fra 2008, hvori de minutiøst gennemgik Gazprom og Putins ufine metoder. Boris Nemtsov, der var en indædt kritiker af Putins regime, blev likvideret på Bolshoj-broen foran Kreml i Moskva i 2015.

Da Vladimir Putin kom til magten i 2000, tog han kontrol over Gazprom som et led i at tæmme Ruslands oligarker, der var blevet rige på landets privatiseringer af blandt andet olie og gas efter Sovjetunionens sammenbrud.

Rusland producerer ikke meget af værdi, som resten af verden importerer bortset fra naturressourcer, der pumpes op fra undergrunden. Med Gazprom har Putin mere eller mindre monopoliseret gasleverancer til en række europæiske lande, primært i Ruslands nære grænse-landskab. For den russiske præsident har Gazprom været en geopolitisk velsignelse – et våben til at presse regimets interesser igennem med.

På regeringskontorerne i Kiev i Ukraine har man dårlige erfaringer med den russiske gasgigant. Siden 2005 har de to parter haft flere konflikter over transit- og gaspriser. Da Vladimir Putin mødte modstand, efter at Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014, forlangte Gazprom en højere pris for gas, da man mente, at Ukraine ikke havde betalt sin gasgæld. Siden hen er Ukraine stoppet med at importere gas fra den interventionistiske storebror i øst for i stedet at få energi leveret fra andre lande.

Ukraines økonomi er dog stadig afhængig af transit-indtægter fra russisk gas, der flyder gennem landet til Europa. Hvis Nord Stream 2 godkendes, kan Rusland eksportere næsten al sin gas til Europa gennem Østersøen, og det efterlader en række østeuropæiske lande i en situation, hvor man risikerer at blive økonomisk afpresset af Rusland i politiske spørgsmål. Det mener svenske Anders Åslund, økonom og Senior Fellow hos Atlantic Council, som har studeret russisk økonomi og Gazprom i flere år.

”Gennem Gazprom kan Rusland lægge pres på lande, der er afhængig af gasimport- eller transit-indtægter. Det er derfor, Gazprom vil holde på sin magt og nu vil koncentrere sig om at eksportere gas gennem én rute statueret ved Nord Stream 1 og 2,” siger han til Føljeton.

Gazprom har også bidraget til at korrumpere magtens cirkler i Ukraine. Det viser en rapport fra Reuters i 2014. Da Viktor Yanukovych var præsident i Ukraine i perioden fra 2010 til 2015 var den tidligere soldat og Putin-affilierede Dmitry Firtash ansat som gasforhandler og lånte 11 milliarder dollars i kredit hos Gazprom Bank. Pengene brugte han ifølge Reuters til at købe billig gas fra Gazprom, som han solgte til markedspris i Ukraine for derefter at skyde milliardindtægterne i valgkampagner for den Rusland-venlige Yanukovych.

”Et forbrydersyndikat”

Anders Åslund er blandt Gazproms skarpeste kritikere. Da jeg ringede til ham i Washington for at blive klogere på, hvad Gazprom er for en virksomhed, skulle den svenske økonom blot bruge et lille vink for at gå i gang med en længere enetale om, hvor korrupt en virksomhed vi taler om.

”Gazprom er i sin essens et organiseret forbrydersyndikat. Det, der foregår, er, at Putins slæng, primært entreprenører som Arkady Rotenberg og Gennady Timchenko, trækker milliarder ud af firmaet, så snart der er profit,” mener Anders Åslund.

Rotenberg og Timchenko blev begge ramt af sanktioner fra EU og fik beslaglagt værdier i forbindelse med Ruslands militære fremfærd i Ukraine, men som et aparte paradoks står de to entreprenører til at profitere, hvis Nord Stream 2 bliver en aktualitet. De to karakterer kigger vi nærmere på i Føljeton i morgen.

”Gazproms maksimale markedsværdi lå på 369 milliarder dollars i maj 2008. I øjeblikket ligger værdien på kun 55 milliarder dollars. Internationale investorer ved godt, at Gazprom er korrupt, så de køber kun aktier i virksomheden for udbytte i stedet for at få indflydelse på aktiemajoriteten,” siger økonomen fra Atlantic Council.

Et kontinuerligt fald i energipriser kan dog også have indflydelse på Gazproms skrantende værdi.

Anders Åslund gør opmærksom på, at Gazprom rent økonomisk er en elendigt drevet virksomhed på grund af Putins kontrol og politiske styring samt korruption og en række selskabstømninger, siden virksomheden blev grundlagt i 1989. Faldende energipriser kan dog også have bidraget til Gazproms fald i værdi

I ledelsen sidder blandt andet en række tidligere KGB-folk, som kender Putin fra hans yngre dage i Skt. Petersborg. Gazproms direktør, den 55-årige økonom Alexej Miller, også en kammerat fra præsidentens hjemby, har siddet på posten stort set siden Putin kom til magten i Rusland. Ifølge det russiske medie RBC var Millers årsløn 25 millioner dollars i 2013, men det er uklart, hvor meget han reelt tjener, da statsansattes vederlag ikke længere bliver offentliggjort i Rusland. Ifølge russiske medier ejer Alexej Miller et kæmpe palads i Moskva-regionen kaldet ”Millerhof”, som er bygget med inspiration fra Peter Den Stores kongelige palads Peterhof fra 1711 lidt uden for Skt. Petersborg. Anders Åslund mener, at Alexej Miller formentlig bliver økonomisk kompenseret for at være bundet på hænder og fødder af præsidenten.

”Gazproms markedsværdi er faldet med 300 milliarder dollars de seneste ni år under Millers ledelse. Det er vanskeligt at drive en virksomhed dårligere, end han har gjort. Miller har ikke mulighed for at foretage afgørende beslutninger, da Putin bruger virksomheden til at berige sine venner og til at drive geopolitik,” siger han.

Vestager er for blødsøden

Officielt ejer den russiske stat 50,01 procent af aktierne i virksomheden, så det er den russiske befolkning, der mærker konsekvenser af Gazproms modus operandi i form af stigende gaspriser og manglende rubler i statskassen.

”De store energi-renter går til folk i toppen af Kreml og i Putins cirkler i stedet for til den russiske stat. Hvis du har 50 procent af stats-indtægterne fra energi-renter, kommer en stor del af de penge aldrig, fordi de bliver stjålet af Putins folk. Præsidenten promoverer økonomisk ineffektivitet ved at skære i Ruslands BNP på grund af korruption. Denne gruppe mennesker tjener vel mellem 10 og 20 milliarder om året,” siger Anders Åslund og sætter trumf på ved at kalde Gazproms aktiviteter for; ”noget nær det største vedvarende tyveri verden har set.”

Føljeton har kontaktet Gazproms presseafdeling for et interview, men har ikke fået svar.

EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager har siden 2015 lagt arm med Gazprom, da EU-kommissionen har anklaget virksomheden for at bryde konkurrencereglerne ved at udnytte sin magtposition på markedet ved at opkræve for høje priser for gas i Øst- og Centraleuropa. Gazprom har accepteret at ændre praksis for ikke at blive ramt af bødestraf fra EU, og Margrethe Vestager har i danske medier de seneste måneder udtalt, at kommissionen foreløbig er tilfreds med Gazproms reaktion, som man nu vil se, om virksomheden har tænkt sig at efterleve.

Anders Åslund mener, at den eneste grund til at Gazprom overhovedet får lov at handle med EU og have værdier i europæiske banker skyldes virksomhedens størrelse og store energi-eksport til Europa.

”EU har konsekvent undgået at pålægge Gazprom sanktioner. Hvis du er stor nok, kan du slippe afsted med at være kriminel. EU bør i langt højere grad stå op for sin energipolitik og principper om konkurrence, og Vestager burde ikke være så blødsøden over for Rusland.”