Man United

Det er menneskeligt umuligt at forestille sig noget, der er mere bestialsk og kujonagtigt end at dræbe teenagere til en popkoncert. Den selvmordsterrorist, som i går sprængte (foreløbig) 22 unge mennesker ihjel og lemlæstede 59 andre efter koncerten med den amerikanske popdiva Ariana Grande i Manchester Arena, har spredt død og rædsel – igen. Nøjagtig som det skete i London, Toulouse, Bruxelles, Paris, København, Nice, München, Berlin og Stockholm, og som oftest i en paranoid-psykotisk islamismes navn.

Ariana Grande, som i sidste uge gav koncert i Herning, står som symbolet på et legende teenageliv. Hun er ikke ligefrem farlig, selv om hun markedsføres som ‘Dangerous Woman’. Det virker derfor mere nihilistisk – altså totalt tomt – end ideologisk eller religiøst motiveret at dræbe hendes unge fans: Blottet for mening og moral. Lige nu er det da også svært for mange at tæmme aggressive følelser som had og hævngerrighed, for det er så ubegribeligt vanskeligt at rumme, at mennesker kan påføre børn og unge så stor grusomhed – helt uden noget andet formål end at skabe kaos, desperation og undtagelsestilstand.

Mere besindige stemmer tilføjer, at dét ikke kan og skal accepteres i en demokratisk retsstat. Volden skal stoppes. Ja, tænk, hvis man rent faktisk kunne stoppe nye angreb? Tænk, hvis der fandtes et tryllegreb, som kunne stoppe drab på uskyldige? Den sørgelige erkendelse er imidlertid, at terroranslagene vil fortsætte. Ligesom det heller ikke er et nyt fænomen, at bomber sprænger i Europa.

Efter angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris var der mange, som forsøgte at markere solidaritet ved at skrive #JeSuisCharlie på sociale medier. I dag kunne hashtagget hedde ‘Man United’ efter den gængse forkortelse for byens ene store fodboldklub. Musik og sport er vores frihedsbannere. Lemlæstelsen er nemlig ikke helt tilfældig: Dødskultens kamikazepiloter forsøger både symbolsk og konkret at ramme det frigjorte, frivole og feststemte liv her i Vesten.

Vi er ikke alene. Europa er ikke værst ramt. I maj har der fundet i alt 119 terroranslag sted, herunder tre efter selvmordsangrebet i Manchester Arena i aftes. Også i Kandahar i Afghanistan og i Homs og Damaskus i Syrien er et tilsvarende antal mennesker blevet dræbt inden for de seneste timer. Alene denne måned er 1.303 mennesker blevet slået ihjel ved terrorangreb. Vi kommer derfor ikke uden om at skulle  vænne os til en verden, hvor terror er en konkret fare. Til gengæld er modsvaret klart: Mere fest, mindre tøj, mere popmusik, mindre moralisme – og mere sprut. ¡No pasarán!